“Miss Pettigrew Lives for a Day” af Winifred Watson


“Miss Pettigrew Lives for a Day” af Winifred Watson, fra forlaget Persephone, udgivet i 2008 (org. udgivet i 1938).

Den midaldrende Miss Pettigrew er på udkig efter et arbejde som guvernante for at få hverdagen til at hænge sammen. Da arbejdsformidlingen giver hende en forkert adresse, tager hendes liv en uventet drejning, da hun træder ind over dørtærsklen til Delysia LaFosses hjem. I løbet af det næste døgn gennemgår Miss Pettigrew en usædvanlig forvandling, da LaFosses liv er fyldt med forelskede blikke, talrige bejlere og endeløse intriger. Deres liv er komplette modsætninger; alt hvad den ene længes efter, har den anden, og det er lige præcis det, som gør, at deres spirende venskab vil forandre dem for altid.

Winifred Watsons historie er en henrivende Askepot-fortlling om den ensomme guvernante, Miss Pettigrew, der iføre sig en prætig balkjole og træder over dørtærsklen til et prestigefyldt bal, hvor hun frygter at kærligheden forsvinder ved midnatstid, at fortryllelsen bliver ophævet og hverdagen atter bliver grå. “Miss Pettigrew Lives for a Day” fortæller historien om to kvinders indvirkning på hinanden og den forvandling, de hver især forårsager og er genstand for. Selvom Miss Pettigrew er fast i sine synspunkter, er hun dog tøvende, når det gælder livet; hun ønsker så inderligt at turde leve livet, at det helt forhindre hende i at gøre det. Delysia LaFosses bliver hendes fe-gudmor. Delysia LaFosse lever et følelsesladet og turbulent liv under mange bejleres beundrende blikke, og her hjælper Miss Pettigrew hende til at finde fodfæste i den kaosfyldte kærlighed. Sammmen udgør de en sødmefyld symfoni af liflige toner.

“All these years she had never had the wicked thrill of powdering her nose. Others had experienced that joy. Never she. And all because she lacked courage.”

På blot fireogtyve timer gennemgår Miss Pettigrew og Delysia LaFosse et utal af små forvandlinger. Miss Pettigrew lærer at give slip og gribe livet, at hun er lige så meget i sin gode ret til at indtage dansegulvet og udleve sine drømme, imens Delysia LaFosse, der allerede har alt det, som Miss Pettigrey længes mod, lærer at være viljestærk og ikke lade sig afspise med blomster og beundrende blikke fra de mange gentlemen. Hun lærer at lytte til sit hjerte. Selvom det er ret åbenlyst, at “Miss Pettigrew Lives for a Day” handler om at finde sig selv, så handler den også om at bryde med et forventningsskema om kvinden som det svage køn, men samtidig også som uskyldig. Romanen er fyldt med en underspillet humor og atypiske scener, som bryder med hele eventyrstilen, som da Delysia frembringer en pose med kokain midt i sin dagligstue. Delysia er ingen svag kvinde, da hun driver mænd rundt i manegen og spiller dem ud mod hinanden. Hun drager nytte af deres stereotype karakterertræk, som Watson ubarmhjertigt tilskriver dem, og vender det egen fordel.

Delysia kender ingen begrænsninger, imens Miss Pettigrew ikke kender til andet, og da hun forsøger at gribe ind over for Delysias pludselige frembringelse af stoffer, er det ikke for at understrege hendes syn på dydighed, men derimod at understrege, at livet sagtens kan leves, men at det skal leves med måde og ikke på kanten af sig selv. Det er det samme, som Delysia gør, når hun insistere på at Miss Pettigrew iføre sig en af sine kjoler og tager med hende til fest. Deres venskab er velafbalanceret, fordi de begge til at begynde med er som to fjendtlige poler. Deres indvirkning på hinanden gør, at de hver især tør tage nye og langt mere hensigtsmæssige standpunkter i forhold til at leve livet, og deres nye venskab udgør lige nøjagtigt den støtte, som de begge kræver.

“An attendant hastened to open the door or doors. They passed through. Miss Pettigrew faltered and stopped. An open space, with a shining floor, surrounded by tables, met her gaze. At the distant end the band was silent. All occupants of the tables were free to stare. As Miss Pettigrew gazed panic-stricken, the room grew bigger and bigger. She must walk across that immense floor the cynosure of all eyes. Her courage oozed out of her toes.

Jeg læste “Miss Pettigrew Lives for a Day” en grå regnvejrs dag, men som fik alt omkring mig til at lyse op; på samme måde som historien om Askepot, er denne en sand solskinsfortælling med sine eventyrtræk, men også med så megen humor i dialogen, at pludselige grin gentagende gange undslap mine læber. Romanen er komisk helt ind til sin kerne, og selv da Delysia frembringer euforiserende stoffer og tonen bliver langt mere alvorlig, bliver måden hvorpå Miss Pettigrew griber ind og skyller posens indhold ud i vasken nærmest komisk. Hun springer op fra sofaen med heltemod og stærke intentioner om at redde den stakkels Miss LaFosse fra den fristelse det fremkalder. At læse Watsons fortælling var morsomt, og selvom romanens morale er åbenlys, er den aldrig fingerpegende, men snarer en kærlig påmindelse set i et perspektiv, som er en kærkommen gestus ingen bør være foruden.

Advertisements

3 thoughts on ““Miss Pettigrew Lives for a Day” af Winifred Watson

  1. Noelia Alonso

    I bought this one when I was in London this summer mainly because I have already watched the movie (I know, I shouldn’t have but I didn’t know it was a book in the first place and Lee Pace is in it…) and now I just need to read the book and compare both :)

    1. Anne Nikoline

      How’s the film? I haven’t watched it yet, but it sure sounds interesting.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s