Noget om stjerner og mangel på samme

På det seneste har jeg funderet over stjerner, navnligt dem, som jeg strøer om mig med på min Goodreads flere gange om ugen, men som ikke er at finde på bloggens vindblæste sider. Det er nemlig ikke uden grund, at jeg ikke bruger et stjernesystem til at bedømme mine læseoplevelser her på bloggen, men det er også en lettere kompliceret sag, der ikke består af et entydig svar, men som snarer består af mange komponenter. Som jeg skrev i mit indlæg om min brug af Goodreads, er stjerneoverblik en sag for sig selv, og det har jeg tænkt mig at uddybe. Sommetider kan jeg elske alt ved en bog og alligevel tildele den fire stjerner – ganske enkelt fordi, at fem stjerner ikke føles rigtigt, og derfor er stjernebrug, for mit vedkommende, noget intuitivt. Jeg bruger ikke stjerner til at bedømme mine læseoplevelser, fordi stjerner ikke er entydige; hvor mange benytter sig af fem stjerner, bruger andre seks eller flere. Som læsere er vi ikke nødvendigvis enige om, hvad der adskiller en fjerstjernet bog fra fem stjerner. Jeg har derfor en nogenlunde klar opfattelse af, hvad den enkelte stjerne betyder i min bog, men det er det ikke universelt. Et problem jeg har med stjerner, i forhold til selv at uddele dem, er at jeg ikke sikker på, at jeg læser alle bøger ud fra samme grund. Det vil betyde, at en sommerfuglelet click-lit roman skal sidestilles med en tidløs klassiker, og det er jeg ikke sikker på, at den skal.

Jeg bruger selv stjerner til at danne mig et hurtigt overblik af en bog, for selvom det kan være svært at give en bog stjerner, er det en måde at give et komprimeret overblik over vurderingen af en bog, og det elsker jeg stjerner for, men stjerner er også svære at balancere med, fordi deres betydning ikke er så entydig. Selvom stjerner sige noget om vurderingen af en bog, så siger de ikke meget om læsningen selv, og det er denne del af videreformidlingen af læsningen, som jeg holder så meget af. Samtidig kan et højt antal stjerne kan være meget overtalende i sig selv, imens et sparsomt antal stjerne kan være advarende uden at det nødvendigvis forholder sig sådan. Jeg har ofte hørt, at mange opfatter tre stjerner som en advarsel, hvor jeg tildeler det til middelmådige bøger, der balancerer på vippepunktet, men det er oftest ment mere positivt end negativt. Samtidig er jeg ikke enig, når folk skriver, at fire stjerner nødvendigvis har et men. For i mine øjne betyder fire stjerner ikke, at der mangler noget, med derimod, at jeg har læst en fantastisk bog. Forskellen mellem fire og fem stjerner er for mig en fornemmelse, og det er den fornemmelse, som jeg gerne vil forsøge at forklare med mine ord. For år tilbage fulgte jeg en del på Goodreads, som kastede om sig med fem stjerner, og brugte fire til at bedømme en bog, som blev defineret som “mindre god”, og jeg mistede troende på deres vurderingen og greb i stedet til andres beskrivende ord om selve læseoplevelse, på samme måde som jeg selv formidler mine læste bøger.

Hvordan bruger i stjerner — enten når I læser anmeldelser eller selv skriver dem? Benytter I jer af fem eller seks stjerner, og hvad betyder den enkelte stjerne for jer?

Reklamer

13 thoughts on “Noget om stjerner og mangel på samme

  1. Troels Beck Landbo

    Jeg giver gerne en god bog fire stjerner, men der skal noget mere til at den får fem. Det er ikke altid lige let at sige hvad det er der gør at det bliver fem stjerner i stedet for fire stjerner, nogle gange er det den følelse jeg sidder med bag efter, andre gange er det hvor meget store tanker den har sat i gang undervejs.

    1. Anne Nikoline

      Det er svært at sige, hvad der gør udfaldet. Det er nok bare en følelse. Det tror jeg i hvert fald.

  2. bogormenogmig

    Jeg bruger stjerner både på Goodreads og på bloggen.
    En gang imellem kan jeg dog godt synes det er svært det med de stjerner, for når jeg giver stjerner på Goodreads giver jeg dem lige efter at have afsluttet bogen. Så er det sket enkelte gange, at jeg efterfølgende tænker at en bestemt bog burde have haft flere eller færre stjerner end jeg gav den. Nogle bøger følger jo en selvom man har lagt den fra sig for længst. Jeg har dog endnu ikke gjort alvor af det og gået ind og ændret i hvad jeg har givet, for stjernerne har jeg jo givet ud fra min umiddelbare mening.

    1. Anne Nikoline

      Stjerner er skønne af mange grunde, så jeg forstår så udemærket, at du bruger dem både på bloggen og på Goodreads. Jeg bruger dem selv kun på Goodreads, hvor jeg, ligesom dig, giver dem lige efter, at jeg har afsluttet en bog. Andre gange går jeg også tilbage og ændre i min stjernegivning, fordi min vurdering ikke føles rigtig. Det synes jeg bestemt ikke er forkert. Hvis det føles forkert, så vil det vil netop være en fejl ikke at ændre i sin vurdering? Selvom en bog kan være afsluttet for længst, kan den jo godt forblive i tankerne, og sådan har jeg det ofte.

  3. Noelia Alonso

    One of the things you mentioned I find really important and it’s the fact that a contemporary novel is not the same as a classic for instance. Even comparing different genres it’s a problem because they are different but the rating system is the same which is unfortunate to say the least. I think words should speak louder than stars and although stars help me keep my reads organised they don’t mean much to me now. For instance, 3 and 4 stars are a good rating for me and now, I only give 5 stars to books that become favourites so in a way, a 4 star book for me is what most people would rate with 5 stars. To each, their own. The same applies behind the rating system :)

    1. Anne Nikoline

      It really is a problem to rate a book without comparing it to something else. I really find it to be a struggle sometimes. You are absolutely right when you say words speak louder than stars, at least I think they should. Stars are great for a quick overview, but I want the words to tell me why I should a book based on how the reader felt about it. Otherwise we might as well only leave stars and leave out the words which is mostly what I do on Goodreads, because I do not see a point in writing a review there and then later on my blog. My blog review would be old news, so to speak. Some of my favourite books are ‘only’ four stars, and I cannot say exactly why they are. Some of them are five stars. It’s just a feeling…

  4. Rikke Simonsen

    Jeg er meget enig med dig, i forhold til det du skriver! Især omkring det med at give en bog 4 stjerner – og at der ikke nødvendigvis er et ‘men’ – blot at det ikke føles helt rigtigt at give den 5. Jeg har også en nogenlunde idé omkring, hvilken følelse jeg får af en bog, så jeg bare ved, at den fortjener 5 stjerner.

    Men som du skriver, så er det også bare super svært. For en dyb klassiker til 5 stjerner er jo ikke nødvendigvis det samme som en simpel børnebog til 5 stjerner… Og så vurderer vi jo derudover også subjektivt – de fleste af os i hvert fald.

    1. Anne Nikoline

      Fire og fem stjerner er virkelig en følelse. Det er svært at sige, hvad der helt præcis gør udfaldet. En bog til fire stjerner kan jo være forrygende i sig selv uden nødvendigvis at være en femmer. Det er så svært at helt at forklare, og jeg er heller ikke sikker på, at jeg kan. Omvendt kan en simpel børnebog sagtens være fem stjerner, hvor en dyb klassiker måske kun er fire.

  5. Michelle H. Lindberg

    Da jeg startede min blog havde jeg egentlig valgt at bedømme ud fra 6 stjerne, men i løbet af det sidste halve års tid er jeg gået ned til at bedømme ud fra 5 stjerner. Grunden dertil var at der jo er 5 stjerner på goodreads som jeg altid linker til i mine anmeldelser, og det begyndte bare at blive for rodet. For skelnet mellem 2-3-4 stjerner blev bare for mudret i mine bedømmelser. Jeg syntes stadig nogle gange at det er for svært at sætte stjerner på, men alligevel er jeg også forfængelig til at skimme dem i anmeldelser. :)

    1. Anne Nikoline

      Det er sjovt, at du også startede med seks stjerner. Det gjorde jeg nemlig også for en del år siden. Jeg er faktisk ikke sikker på hvorfor. Jeg forstår dog så udemærket, hvorfor du valgte at gøre det anderledes. Dog synes jeg, at der er langt fra 2-4 stjerner, medmindre du mener fra 2-3 og 3-4 stjerner.

  6. Karin

    Når jeg giver stjerner til en bog så sammenligner jeg den kun med andre bøger af dens slags og i samme genre, altså ud fra det præmis bogen har sat, for som du siger så er det ikke fair at sammenligne Jane Eyre med f.eks. en John Green bog. Men jeg synes bestemt også at det at give stjerner skal være ud fra en følelse – det er det bøger skal, de skal få os til at føle, så hvis jeg føler at det er en fem stjernet så er det for mig en fem stjernet, også selvom en fire stjernet sikkert er lige så god, eller bedre for andre. Derfor vil stjernegivning nok altid være individuelt, men det synes jeg egentlig er ret fint, for det er selve anmelderens mening jeg er ude efter som læser og derfor elsker jeg stjernesystemer hos andre. Jeg elsker at vide hvad de synes om bogen via stjernesystemet fordi det giver et godt overblik, en god ide om hvad anmelderen cirka mener om bogen. Og jeg finder at når jeg læser teksten at den støtter sig op af ratingen på en sikker måde og ikke sender mig i forvirrende retninger som tekst uden rating ofte gør ved mig.

    1. Anne Nikoline

      Det lyder rigtig spændende, Karin. Jeg tror heller ikke nødvendigvis at bøger fra forskellige genre, skal eller bør sammenlignes. Det er bøger, der fremkalder helt forskellige følelser og læseoplevelser. Dit eksempel er rigtig fint. Jeg kan dog godt synes, at det er svært ikke altid at sammenligne bøger. Har jeg eksempelvis lige læst en storslået fantasyroman, og jeg så læser en kærlighedsbog, der også var god, så kan jeg synes, at det er svært ikke at lade forrige læseoplevelse påvirker min seneste. Giver det mening?

      Jeg er helt enig med dig i suppleringen af tekst til stjerner. Det er nemlig der, hvor jeg synes, at stjerner bliver et problem, fordi de netop er så subjektive. Hvis ikke der er ord tilknyttet stjerner, er det svært at vide, hvordan bogen var med mindre vi taler 1 eller fem stjerner. Er den bog til tre stjerner da en god eller dårlig bog – eller måske snarer bare middelmådig?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s