Dewey’s Readathon: En minutiøs opdatering #6


14:01 — Klokken har passeret to og et læsedøgn er netop begyndt. Jeg befinder mig dog fjernt fra min bogstak, som utålmodigt venter på mig. I stedet er jeg på arbejde i Herlufsholm i anledningen af fantasybogmessen. Det drejer sig kun om et par timer, og jeg kan slet ikke vente med at tage hul på min første bog.

16:18 — Hvor jeg for et øjeblik siden var omgivet af mennesker, sidder jeg nu en blød lænestol, til lyden af regn på ruden. Min arbejdsdag er ovre, og lige straks vil jeg åbne for “The Remains of the Day” af Kazou Ishiguro sammen med Rikke. Det er efterhånden en gammel tradition, der startede ved et tilfælde, og som er noget af det, jeg glæder mig mest til ved readathon. Læsning kan sagtens være noget socialt, og det er hele Dewey’s Readathon et klart bevis på.

19:08 — Jeg har drukket min trejde kop te og færdiglæst min første bog. “The Remains of the Day” var en svimlende læseoplevelse, som jeg læste lige så hurtigt, som solen gik ned og mørket lage sig. Det er en bog, der er så meget mere end det, den umiddelbart giver sig ud for at være. Nu vil jeg skænke mig endnu en kop te og finde “The Ladies of Grace Adieu” af Susanna Clarke frem.

21:18 — Mørket har lagt sig, og jeg læser i skæret fra stearinlysenes flammer, der får skygger tila t danse på væggene, og det passer så perfekt til Susanna Clarkes mørke eventyr. Jeg mangler nu kun den sidste historie i novellesamlingen.

00:06 — Lørdag blev til søndag. Min øjenlåg er blevet tunge, selvom jeg har drukket to kopper espresso inden for den samme time. Jeg har knap vendt 100 sider i “Affinity” af Sarah Waters, og når bogen er færdiglæst, vil jeg lade mine trætte øjene hvile for en stund, inden jeg finder min næste bog frem fra stakken.

00:40 — Jeg kan ikke holde fokus. Mit hoved er omtåget af ord, der farer forbi et virvar af farver og sanseindtryk. Jeg er fyldt, og jeg vil lukke dem for en stund.

04:16 — Jeg er ør om omtåget i hovedet, og selvom det tog mig et et øjeblik at slå øjenene op, føles de nu ikke længere helt så tunge. Det knitre i brændeovnen, og en saglig varme spreder sig i stuen, kæresten snorker inde i soveværelset, og jeg har netop skænket mig endnu en kop te. Jeg har 178 sider tilbage af “Affinity”.

06:02 — Sarah Waters overraskede mig virkelig med “Affinity”, der slet ikke var, som jeg havde forventet det, og som alligevel tog mig med storm med smukke, melankolske ord som: “I shall grow dry and pale and paper-thin — like a leaf, pressed tight inside the pages of a dreary black book and then forgotten.” Nu vil jeg finde “The Birds and Other Stories” af Daphne du Maruier frem samt mit femte krus te.

10:12 — Jeg har netop vendt den sidste side i endnu en novellesamling af Daphne du Maruier, og selvom jeg endnu har søvnen siddende i øjenkrogen, er du Maurier helt rigtig at holde sig vågen med med hendes mystiske historier om pludselige fugleangreb, om kvinder forsvinden i bjergene, og om en mand, der genfinder sin afdøde hustru i et æbletræ. Inden jeg begynder på min sidste bog i stakken, vil jeg tage Emil i hånden og gå en tiltrængt tur.

11:26 — Emil og jeg er kommet retur for vores gåtur. Selvom det småregnede en smule, var det virkelig opløftende at blive blæst igennem. Med en kop til at varme mig på fra gåturens kolde slud, vil jeg nu sætte mig til rette med min sidste bog i stakken, “Postbuddet ringer altid to gange” af James M. Cain.

13:38 — Med tyve minutter tilbage af dette læsedøgn, har jeg netop vendt den sidste side i “Postbuddet ringer altid to gange”. Den var alt, hvad jeg forventede og så alligevel ikke, men jeg læste den hurtigere, end jeg havde regnet med.

14:02 — Verdens hyggeligste læsedøgn har nået sin slutning. Det har været et døgn fyldt med bøger, men på en måde, der rækker ud over det sædvanlige. Med over 1500 deltagere på verdensplan, vidner Dewey’s Readathon om, at det at læse kan gøres socialt, og det er skønt at samles om en fællesglæde med så mange mennesker alle verdenshjørnerne. Nu vil jeg drikke min sidste kop te færdig, og kravle under dynen med de mange indtryk, som de sidste 24 timer har givet mig, og drømme om forårets kommen og med det endnu et læsedøgn.

Advertisements

75 thoughts on “Dewey’s Readathon: En minutiøs opdatering #6

    1. Anne Nikoline

      Åh, jeg kunne ikke være mere enig! Det var heller ikke det værste sted at befinde sig i dagens anledning, og da det kun var et par timer, der var tale om, gjorde det ikke noget.

    1. Anne Nikoline

      Du har helt ret — det var slet ikke så tosset. Nu er det dog omsider blevet tid til at læse.

      1. Anne Nikoline

        Tak! Jeg skal dog ærligt indrømme, at jeg følger mig en smule brugt, men det er måske i virkeligheden ikke så underligt.

  1. Karin

    Ihh.. det lyder nu altså hyggeligt både med et besøg på Herlufholm og Readathon. God læselyst når du kommer dertil. ;0)

    1. Anne Nikoline

      Det er skønt at være på arbejde, når det handler om bøger. Nu er det dog endelig blevet tid til læsedøgnet, og jeg har sådan glædet mig.

  2. Karina L

    Rigtig god læselyst, når du vender hjem til din fine bogstak :D som de andre er inde på, er fantasymesse måske ikke det værste sted at befinde sig under readathon, når det nu skulle være :)

      1. Karina L

        Åh hvor lyder det dog hyggeligt med brændeovn og te – perfekt efterårsstemning :) og din læsning lyder også til at gå strålende!

      2. Anne Nikoline

        Det er nemlig lige i den rette ånd. Jeg synes også min læsning går helt fornuftigt. Jeg når i hvert fald mine planlagte bøger.

  3. Louise H.

    Åhh ja, det der med arbejde der kommer i vejen for readathon kender jeg alt til ;) Jeg er også næsten lige kommet hjem fra arbejde, og skal til at i gang med min første bog

    1. Anne Nikoline

      Jeg er også lige kommet hjem, og lige straks er de næste timer afsat helhjertet til læsning. Det bliver så skønt!

      1. Louise H.

        Det har simpelthen været så hyggeligt at følge med i dit læsedøgn, og iiiihhh hvor blev jeg glad over at se dig prøve at balancere bøger i din video, og at det lykkedes! :D

      1. Rikke Simonsen

        Mange tak!

        Det lyder nu godt med al den te-drikkeri og læsning :’D <3

    1. Anne Nikoline

      Det har du helt ret i, og det skulle jeg helt sikkert have overvejet. Hvor hyggeligt kunne det ikke være? <3

    1. Anne Nikoline

      Det er svært ikke at glæde sig til. Rigtig god læselyst til dig også. <3

      1. Anne Nikoline

        Det var tiltrængt med søvn, og efter en gåtur i småregn og blæst er jeg nu klar til at tage hul på de sidste tilbageværende timer.

    1. Anne Nikoline

      Ih, mange tak, du søde. Det er altid et af døgnets højdepunkter at fælleslæse med dig.

      1. Rikke

        Åh, Daphne du Maurier virker perfekt til et readathon. Hendes dramatik vil kunne holde enhver vågen.

        Og sikke et smukt citat fra Waters. Det er sådan et, jeg næsten ville læse en hel bog for at finde.

      2. Anne Nikoline

        Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Hun skriver så smukke ord, at det gør helt ondt i hjertet.

  4. Camilla

    Velkommen hjem! Hvor er det dejligt for dig (og ikke mindst OS), at du nu kan komme til at læse og være med :)

    Jeg glæder mig meget til at høre din mening om “Remains of the Day”, da jeg elsker Ishiguro, men dog ikke har formået at læse den :)

    1. Anne Nikoline

      Mange tak! Selvom det var fint at være på bogmesse, så glædede jeg mig nu til selv at finde mine udvalgte bøger frem og læse. Jeg synes “Remains of the Day” var rigtig god, selvom den er meget britisk og reflekterende. Der er dog mange perler at hente blandt Ishiguros velovervejede ord.

  5. Piskeriset

    Fedt at du både nåede bogmesse og readathon :)

    Håber du får mange gode læseoplevelser i løbet af eventen.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      Det hele faldt fint på plads i hvert fald. Oh well, jeg glæder mig dog til at have et læsedøgn (næste gang?), hvor jeg kun skal læse. Sidste gang var jeg i fjernsynet, så det var lidt hårdt, selvom det var ret fedt.

      Jeg håber virkelig også, at du får læst nogle skønne bøger.

    1. Anne Nikoline

      Ih, mange tak, Malene! Det er de rareste og mest bløde natbukser, som jeg længe har ejet, og trøjen er så dejlig varm — perfekt til dagens anledning.
      Jeg håber virkelig, at du får dig et skønt, skønt læsedøgn.

    2. Malene H

      Det virker også sådan! :’) Åh, jeg ville ønske, at jeg havde tænkt så langt og pakket noget rart tøj også! Men jeg må gå på jagt i Rikkes skab… :P

      Jeg nyder det fuldt ud – jeg får ikke læst så meget, men hele den magiske readathon-følelse er simpelthen bare så skøn at sidde med. <3

      (Kommentaren ryger lige helt herned, da din blog ikke vil lade mig kommentere min kommentar øverst.)

      1. Anne Nikoline

        WordPress kan godt være drilagtigt – særligt så sent på døgnet, men godt du fandt ud af det alligevel.

  6. Ida Thordis

    God læselyst, søde Nikoline. Det ser ud til, at det går dig godt indtil videre! Jeg håber det fortsætter!

    1. Anne Nikoline

      Mange tak, søde Ida. Lige nu har jeg ramt træthedsmuren, så det går lidt sløvt, men det er jo at forvente.

      1. Ida Thordis

        Wow, du stod virkelig tidligt op. Det er ret sejt. Dejligt at høre, du får læst lidt igen allerede. Jeg vil glæde mig til at høre, hvad du synes om “Birds and Other Stories”!

      2. Anne Nikoline

        Det tog også lidt tid at komme ud af sengen, fordi mine øjenlåg stadig var tunge. Det hjalp dog at få tændt op i brændeovnen og sat te over. ‘Birds and Other Stories’ var rigtig, rigtig god, men knap så gotisk, som du Maurier ellers kan være — ikke at det gjorde mig noget.

  7. Michelle H. Lindberg

    Ej, jeg har da helt glemt at tjekke ind her og se hvordan det går, men det går da strygende kan jeg se. :)
    Jeg håber du får sovet godt, det gjorde jeg i hvert fald selv og er nu klar igen.

    1. Anne Nikoline

      Det skal du ikke beklage, jeg tror faktisk heller ikke, at jeg har fået tjekket ind hos dig — eller har jeg? Der er simpelthen så mange bloggere, at man let kan overse en enkel eller to. I hvert fald ser det også rigtig godt ud hos dig, og skønt at du læser Neil Gaiman.

      1. Michelle H. Lindberg

        Ja, den var jeg nu også glad for at nå igennem.
        Nu må jeg dog erkende at jeg vil stoppe for denne gang. Istedet vil jeg kigge lidt på nye bøger, måske 😉

  8. Malene H

    Jeg synes virkelig det er godt klaret, med luren midt på natten og så alligevel få slæbt sig ud af sengen, mens kæresten snorker og lyset på himlen endnu ikke er tændt!
    Rigtig god slutspurt! :D

  9. Camilla

    Åh, Du Maurier-bogen lyder helt fantastisk! Den må jeg straks have set nærmere på :)

    Og sikke en ellers fin “læst”-stak du har fået samlet dig – det er bare det bedste at se bøgerne blive flyttet fra den ene stak til den anden i løbet af døgnet :)

    Håber din sidste bog bliver lige så god som de foregående :)

    1. Anne Nikoline

      Den er rigtig, rigtig god. Den er udgivet sammen med en lignende novellesamling, der hedder “Don’t Look Now and Other Stories” eller sådan noget. du Maurier er fantastisk!

      Du har helt ret i, at det er det bedste at flytte bøgerne fra den ene stak til den anden. Det er virkelig motiverende og opløftende. Jeg har netop færdiglæst min sidste bog, og den var overraskende god.

  10. Piskeriset

    Du er altså et dyrt bekendtskab, når du taler pænt om bøger, jeg i forvejen overvejer at læse – jeg kan så let lokkes :D

    Jeg må kigge nærmere på Daphne du Maruie-bogen…

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      Det er jeg ked af… eller? :D Det er dejligt at kunne inspirer andre, særligt når det gælder dygtige forfattere som du Maruier. Og så er bogen bare så fin!

  11. Regitze Xenia

    Jeg kan lige nu slet ikke huske, om jeg overhovedet har husket at kommentere her hos dig i løbet af det sidste døgn, selvom jeg har siddet og fulgt med. Bleh, det er typisk mig at glemme sådan noget, især sådan en dag som i dag, der er pludselig rigtig mange blogs er holde øje med.

    Men så i hvert fald ser det ud til, at du har haft et helt fint læsedøgn. Jeg kender ikke rigtig så mange af de bøger, du har læst, men de lyder alle sammen virkelig læseværdige, så jeg glæder mig til at høre med om, hvad du synes om dem. :)

    Og held og lykke med slutspurten her den sidste halve time! :D

    1. Anne Nikoline

      Det skal du ikke beklage – der er så mange skønne mennesker at følge op på, så man kan let komme til at overse en enkelt eller to, selvom det bestemt ikke er intentionen.

      Jeg har faktisk været rigtig glad for de bøger, som jeg har læst. De har alle været rigtig gode, og det overrasker mig lidt, fordi det tidligere har været ret blandet ellers, og så er det sjældent, at jeg har gode oplevelser med den sidste bog fordi… træthed? God vind til dig også!

  12. Rikke Simonsen

    Sikke en SKØN video! Jeg er især helt tosset med klippet, hvor du placerer bøgerne på hovedet – hvor er du bare fin og sød <3

    Tak for et skønt læsedøgn!

    1. Anne Nikoline

      Mange tak, søde Rikke. Det med at balancere min læsestak på hovedet er en lille udfordring, jeg har givet mig selv for andet læsedøgn i træk. Det er vældig sjovt – og svært!

  13. Malene H

    Det kunne jeg godt forestille mig! :P

    Så yndig og hyggelig en video du slutter af med – tak fordi jeg måtte følge med i dit læsedøgn. <3

  14. Noelia Alonso

    Dear goodness! 5 books?!?! Wow… I don’t think I would have been able to accomplish so much. It’s amazing ^^ The video was lovely and the song fit very well. I love Passenger so much ;)

    1. Anne Nikoline

      They were not that long, but together they made around 1200 pages. Do you think you will be participating next year when Dewey is back for another readathon? I know for sure that I will.

      Passenger is so so good. I actually met him very shortly once at a gig in Copenhagen. He was very sweet.

      1. Noelia Alonso

        Yep, I will participate for sure! I had so much fun the last time I did it. Awww and that is so great. Isn’t it great when you meet singers and they are lovely?

  15. Mai

    Åh Nikoline, du er så sød, fin og nærmest fe-agtig i den video! Jeg kan virkelig forestille mig, at det har været en hyggelig readathon med knitrende brændeovn, regn på ruden og gåture med flettede fingre. Det har simpelthen været så hyggeligt at følge dit læsedøgn <3

    1. Anne Nikoline

      Hvor er du sød, Mai! Det var virkelig et dejligt læsedøgn med mange skønne bøger og mennesker. <3

    1. Anne Nikoline

      Mange tak, Nadia. Det er jeg glad for, at du synes. Jeg nød virkelig læsedøgnet. Det håber jeg også, at du gjorde.

  16. Ida Thordis

    Tusind tak for denne gang! Det har været så hyggeligt at følge med. Og hvor er det bare en fin video, du har sat sammen! :D Jeg glæder mig allerede til næste gang!

    1. Anne Nikoline

      Du er ikke ene om at glæde dig allerede — det er altid så fornøjeligt. Jeg nød virkelig også at følge med hos dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s