“Love in a Cold Climate” (Radlett & Montdore #2) af Nancy Mitford


“Love in a Cold Climate” af Nancy Mitford, fra forlaget Folio Society, udgivet i 1992 (org. udgivet i 1949).

Polly Hampton er opvokset med en lyserød forestilling om det perfekte ægteskab på grund af sin præstisfyldte mor, Lady Montdore. Polly er lige vendt tilbage fra Indien, har udseendet med sig og gode forbindelser i baghånden, da hun træder ind i det engelske selskabsliv i London. Polly er ikke kun vendthjem fra eksotiske eventyr, med sig har en også en dybt begravet hemmelighed, som vil sende fordømmende blikke i hendes retning, og knuse enhver drøm og forhåbning, hendes mor har for hendes fremtid. Selskabslivet er et maskebal, fyldt med intrigerer, hemmelighedsholdt affære og skjulte motiver, der gør dem alle til genstand for den komedie, som romanen er.

Nancy Mitford har skrevet “Love in a Cold Climate” som et indblik ind til en fortidig aristokratisk verden, hvor læseren kan kigge igennem et nøglehul og betragte en fjern verden af giftermål, intriger og prægtige selskaber. Det er en verden fjern fra den typiske, selvom de rige familier også er problemfyldte. Det er en excentrisk bog fyldt med lige så excentriske karakterer; særligt den aparte onkel Matthew fik mig til at grine adskillige gange, det samme gjorde den ægteskabsgale Lady Montdore og den stordrømmende Polly, men mest af alt grinte jeg over Mitfords formidling af denne favre verden. Fanny er bogens fortæller og en evig flue på væggen. Hun er meget ulig sine medmennesker, selvom hun er beslægtet med dem, og hendes tone er ofte rolig og blid, selv når begivenhederne omkring hende sker med et unødvendigt drama.

“Love indeed – whoever invented love ought to be shot.”

Selvom Polly er stordrømmende, banker hendes hjerte ikke for storslåede baller eller prægtige selskaber, det interesserer hende ikke at danse, og i bund og grund er hun en smule malplaceret i sin egen verden. Det er dog hendes kærlighedsliv, der er romanens omdrejningspunkt, da hun er genstand for beundrende blikke og fremtidsdrømme for enhver ung mand. Polly kaster dog sin kærlighed på sin onkel, og fra det øjeblik igangsættes et vel af intrigerer, der alle er viklet ind i hinanden og fuldkommen udadskillige. Romanen er et maskebal af aparte typer og lige så aparte omstændigheder, fortalt med stor iver og kløgt, som fik mig til at grine såvel som at smile.

Mitfords gengivelse af England, hvor hun voksede op, afspejler en stor selvindsigt og samfundsforståelse. Hun var dybt klar over de sociale strukturer, som flød igennem klassesamfundene, og det er netop denne forståelse som gør, at hun kan satiriserer de velhavende klasser. Hun formår at fremhæve deres liv på komisk vis, ved at fremhæve deres absurditet. Hendes fokus er på et velbevaret system, der ikke bør tages alt for alvorligt, selvom hun anerkender dens tilstedeværelse. Samtidig formår hun også at give stemmer til fortiden og traditionen, samt det fremtidige og moderne i form af Onkel Matthew, der er gammeldags og fordomsfuld, som hun sidestiller med Cedric Hampton, en moderne og eksotisk mand, der bestemt ikke lader sig tøjle af traditioner.

“But beauty is more, after all, than bones, for while bones belong to death and endure after decay, beauty is a living thing; it is, in fact, skin deep, blue shadows on a white skin, hair falling like golden feathers on a white smooth forehead, it is embodied in the movement, in the smile and above all in the regard of a beautiful woman.”

“Love in a Cold Climate” er dog ikke en fejlfri roman, for selvom Mitford forstår sin samtids klasseskel og dermed kan vende den på hovedet og gøre den komisk, så er den også fyldt med typiske faldgruber; Mitford betragtes af mange som revolutionerende, fordi hun gav en stemme til det til frigørelsen af seksualitet, som hun åbnet skriver om i denne bog, men hun har også for vane at falde tilbage på arketyper, bedst som hun folder sig ud, og det er en skam, for det gør noget ved historien. Jeg fandt dog bogen ganske morsom. Slutning forsvandt i et virvar af farver, som gjorde mig ør og rundtosset, men som samtidig gjorde, at jeg lukkede bogen med et fnis, og det gør bogen til noget særligt.

2 thoughts on ““Love in a Cold Climate” (Radlett & Montdore #2) af Nancy Mitford

  1. Smuk anmeldelse af en himmelfin bog. Og så er jeg altså ret vild med din tranesaks, hvor irrelevant det end lyder.

    1. Tranesaks gør det hele lidt sjovere – selvom den måske er irrelevant for billedet. Fin er den i hvert fald, og det samme gælder bogen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.