“The Fountain Overflows” af Rebecca West


“The Fountain Overflows” af Rebecca West, fra forlaget Virago, udgivet i 2011 (org. udgivet i 1956).

“The Fountain Overflows” er en fortælling om fire børn, der vokser op med musik, noder og klaverspil fra deres excentriske mor, en tidligere tidligere koncertpianist. Familien er tynget af økonomiskuligvægt, og da Mr. Aubrey et arbejde i en forstad til London. Her forsøger børnenes mor at holde familiens oven vande. Med et liv på kanten, er hverdagen en evig balancegang fyldt med det uventede. Selv med musikken som fælles samlingspunkt, strides de fire børn konstant med hinanden i et forsøg på at opnå deres egne drømme og håb, som på en og samme tid driver familien fra hinanden og samler den igen.

Rebecca Wests mesterværk af en bestseller har befundet sig på min reol i et par år nu. Det er en historie, der tager afsæt i hendes egen musikalske opvækst, med en ekstraordinær familie, med hvilken West udforsker grænselandet mellem barndom og voksnelivet, afhængighed og frihed og det almindelige og det okkulte. Historien fortælles af Rose Aubrey, der nådesløst fortæller om den lille familiens liv og dagligdag, men en stemme, der er barnlig og med en verdensopfattelse der er lige så. Hendes syn er lige så kærligt, som det er hadsk og fjendsk. De fire børn, Cordelia, Richard Quin og tvillingesøstrene Mary og Rose, har ikke nogen typisk opvækst, og det skyldes deres forældre, som er genstand for bogens titel, de udgør en energikilde til børnene med en overflod af erfaringer, som gør, at de langsomt tør træde ind i verdenen.

“You must always believe that life is as extraordinary as music says it is.”

Det genere mig sjældent, at en bogs handling præges af et roligt tempo, men i dette tilfælde var handlingens tempo roligt, at jeg dårligt kunne finde mig til rette mellem de mange sider. Hvis ikke det var for forfatterens nydelsesværdige sprogblomster, ville jeg formentligt havde bladret bogen let i gennem, eller sat den ulæst tilbage på den plads, som den har optaget så længe i min bogreol. Selvom romanen søger at modne de fire børn til at tage selvstændig andel i tilværelsen, fandt jeg ingen eller minimal udvikling i ders personligheder. Fra start til slut fandt jeg deres personligheder ensformige og uforanderlige. Måden hvorpå West forsøger at slå igennem med en handling, bevægede sig ned af mærkværdige stier, som satte sig på tværs af historien, og som fik mig til at undres. De pludselige handlingssving passer slet ikke ind i historien, og kaster snarer et mærkeligt og mystisk lys over den boheme familie.

I forlængelse af romanens musiske fokus, skriver Rebecca West næsten lyrisk, og det er tydeligt at se, at hun selv har kendskab til musikken, samt en bred forståelse af den. Hun komponerer en musisk fortælling, der strækker sig ud over overgangen fra barn til voksen, og som favner kvinders selvstændighed og uafhængighed. Selvom Rose ofte beskriver verden fra et hårdt og dømmende blik, nød jeg i stor stil at følge den lille familie i det lille hjem, hvor faren er meget fraværende, og moren forsøger at få det til at hænge sammen. Dog skriver West på en måde, der er meget smuk, men som også omslutter karaktererne i en udelukkende atmosfære af musisk hengivenhed, som jeg ikke kunne trænge igennem, og som sommetider gjorde, at jeg helt mistet føling med dem.

“She did not look at all silly, as grown-ups like children to be. […] I knew from everything about her that she was in the same case as myself, as every child I liked, she found childhood an embarrassing state. She did not like wearing ridiculous clothes, and being ordered about by people we often recognized as stupid and horrid, and we could not earn our own livings or, because of our ignorance, draw fully on our own powers.”

Uden at have noget kendskab til Rebecca Wests liv og forfatterskab, virker “The Fountain Overflows” snarere som et memoir af fortidige minder, som netop gør, at handlingen helt forsvinder fra romanen. West skriver med en ægthed og ærlighed, som om hun kender til Rose verdensopfattelse og musikalske opstemthed. Det virker langt mere levet end opdigtet, noget der ville fungere langt bedre, hvis dette komplimenterede en egentlig handling. “The Fountain Overflows” er en tæt skrevet historie om kvindeopstand som et resultat af familieopbrud, og selvom West har hjertet på det rigtige sted, så følte jeg aldrig, at hun formåede at bringe den destruktive familie sammen igen efter dens splittelse, men at det derimod satte sine spor i romanen som helhed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.