“Ship of Magic” (Liveship Traders #1) af Robin Hobb


“Ship of Magic” af Robin Hobb, fra forlaget Voyager, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1998).

Althea Vestrit føler sig mere hjemme til havs end til lands; lige så længe hun kan huske, har hun indåndet den friske havluft, smagt saltvandet på sine læber og søgt mod nye verdenskroge under mågeskrig. Da hendes far, kaptajnen på det levende skib, dør, skal det magiske skib gå i arv. Althea er forventningsfuld; og da tilfalder det i stedet hendes søster, hvis mand omgående tager kommandoen som skibets nyeste kaptajn. Althea drukner sig i drukskab og den sorg, som tynger hendes hjerte, men hun har i sinde at kæmpe for det magiske skib, for det, som er retmæssigt hendes. I samtidig trækker himlen sig sammen i horisonten; magiske skibe er sjældne, og det ved en eftersøgt pirat.

Med “Ship of Magic” er kursen lagt; Robin Hobb skaber en fortælling, der er fyldt med subhandlinger, der alle knytter sig til den overordnede historie om det magiske skib Vivacia. Hun tager sig den nødvendige tid til at introducere sine mange karakterer, for med dem følger individuelle mål og motiver. Hun er ikke en forfatter, der dvæler ved det enkelte ord, men derimod en forfatter, der formår at skrive en velfortalt og velformuleret historie fyldt med levende personligheder i en verden, der dufter stærkt af havvand og træskibe med skvulpende bølger, der troligt slår mod havnekajen.

“You cannot undo yesterday’s journey.”

På mest forunderlige vis, har Hobb skabt et univers bestående af mange karakterer, der alle er forskellige fra hinanden, og hvis handlen direkte påvirker handlingen. De er ikke blot simple observatører, hvis opgave er at give et dybegående billede af havnebyen, Bingtown. Selv den mindste beslutning påvirker historiens gang, og det gjorde det til en udsøgt fornøjelse at følge så mange forskellige perspektiver, selvom det aldrig har været min kop te. Jeg har for vane at miste overblikket, og min lyst forsvinder oftest i takt med det, men med “Ship og Magic” fungerede det, netop fordi de mange stemmer lod sig høre i handlingen. Intet overlades til tilfældighederne, når Robin Hobb fører pennen.

Med hver en karakter følger også en historie og en stemme, som forfatteren giver liv til, og selvom Althea er romanens protagonist, er hendes historie ikke mere overdøvende af den grund, derimod er hendes historie gjort de andres. Hun placerer sig midt i de mange fortællinger og binder dem sammen. Hun er historiens evige bindepunkt. Mit hjerte bankede for hendes viljestyrke, og jeg græd saltede tårer for hendes tab af sin far og af sig selv. Hobb har skabt en heltinde, der ikke trækkes ind i handlingen som dens omdrejningspunkt, fordi hun er den udvalgte, men derimod på grund af egne drømme. Hun er viljestærk, uden at hun tyer til brugen af våben, og hun er frem for alt sig selv nærmest. Som sagt så bankede mit hjerte for hende, og mest af alt på grund af hendes beundringsværdige karakterertræk.

“Many will rant and rave against the garment fate has woven for them, but they pick it up and do it all the same, and most wear it to the end of their days. You… you would rather go naked into the storm.”

“Ship of Magic” er på mange måder som en begyndende storm, der virker truende i horisont, og som med sikkerhed vil bryde løs, men “Ship of Magic” er kun begyndelsen. Den efterlod mig med mange sanseindtryk, en mætning uden lige, men samtidig også sulten efter mere. Romanens handling er ikke drevet af intensivitet, derimod er det narrativet, der for alvor giver liv til bogen, og det gøres grundigt og nænsomt, men også sådan at der er plads til læserens egen fantasi. Jeg sidder afventende og venter på de vindstød, som unægteligt vil komme med bogens to efterfølgende romaner, og jeg kan ikke vente.

Reklamer

2 thoughts on ““Ship of Magic” (Liveship Traders #1) af Robin Hobb

    1. Anne Nikoline

      Jeg holder i hvert fald meget af den. Hvis det er nogen hjælp, så gav jeg den 4/5 stjerner på Goodreads.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s