Om at læse efter en liste


For efterhånden fire år siden, at jeg så det første afsnit af “Gilmore Girls” og forsvandt ind i Rory Gilmores verden af litteratur og læseglæde som en anden Alice ned igennem kaninhullet og ind i Eventyrland. Da jeg havde set serien til ende, sad jeg tilbage med et gabende hul i mit hjerte. Ikke fordi seriens slutning var utilfredsstillende, men fordi jeg ville have mere, og da stødte jeg på Gilmore Girls Complete Reading List. På biblioteket ledte jeg efter en titel fra listen, og da jeg fandt “How to Breath Underwater” af Julie Orringer, fandt jeg også en ny yndlingsbog. Dernæst fulgte “Life of Pi” af Yann Martel, som også har vundet en særlig plads i mit hjerte og blandt mine yndlingsbøger. Uden tøven kiggede jeg resten af listen igennem for dens mange ukendte titler, og jeg nedskrev troligt hver en titel i en lille notesbog, som jeg bragte med mig hvorend jeg gik. Jeg kom oftere på biblioteket, hvor jeg udvalgte mig store stakke af bøger fra listen, og som jeg med et stort smil på læben lånte med hjem og læste. Jeg holdt af at læse længere før jeg fandt frem til listen, men pludselig fik min læsning en retning og et formål, og jeg frydede mig, hver gang jeg kunne krydse en ny bog af listen, men det bedste var alligevel bøgerne selv og de mange læseoplevelser.

Jeg var både forundret og forvirret over de bøger, som jeg pludselig gengav mig ubetinget til, og det førte også til bøger som “Oracle Night” af Paul Auster, som jeg stadig tynke rpå næsen over ved tanken om dens mange fodnoter og mærkværdige struktur, jeg tvang mig selv igennem “Gone With the Wind” af Margaret Mitchell på trods af min egen modvilje, og afskyede “Lady Chatterley’s Lover” af D.H. Lawrence. Jeg stiftede bekendtskab med ukendte forfattere som Alexander Pushkin, Charles Bukowski og Sylvia Plath, som er blandt mine absolutte yndlingsforfattere den dag i dag. Jeg læste bøger, og jeg glemte dem igen. Jeg læste en biografi om en væddeløshest ved navn Seabiscuit, Jeg læste om Helen Keller uden at vide, hvem hun var, og jeg den sidste bog i serien om The Wizard of Oz, uden at læst de resterende bøger i serien. Jeg læste uden forbehold, og jeg læste bøgerne, fordi det fremgik af listen. Jeg læste mig febrilsk igennem listen, selvom jeg aldrig nåede dens ende, og på nuværende tidspunkt har jeg læst 162 af de 345 bøger, som der refereres til i serien. Mit forhold til mit dengang ambitiøse projekt er mere afslappet; jeg vil forsat gerne kunne krydse en bog af fra listen, men jeg læser dem nu efter lyst end bare fordi en liste sagde, at jeg skulle. Med Rory Gilmores læseliste blev jeg ført vidt omkring i litteraturen, og det gjorde mig enormt bevidst om min læsesmag, fordi jeg netop læste så meget uden for min læsemæssige comfortzone. Hver en bog, uanset min vurdering af den, har givet mig en større referenceramme, og en evig påmindelse om at udforske støvede verdener, fordi de mest vidunderlige læseoplevelser findes der, hvor man mindst venter det.

Har I nogensinde prøvet at læse efter en sammensat læseliste eller en anden læseudfordring? I så fald hvilken? Har det været givende for jer at læse efter en liste? Måske I også har læst bøger fra Gilmore Girls Complete Reading List?

Reklamer

8 thoughts on “Om at læse efter en liste

  1. Karina L

    Jeg er listetypen med stort set alt i tilværelsen; jeg skriver alt ned og krydser af og streger ud. Men lige med bøger går jeg underligt nok ikke efter nogen planlagt liste. Der nyder jeg friheden til at kunne vælge en bog efter lyst og humør. Alligevel har jeg lidt en drøm om engang at kunne krydse alle bøgerne på BBCs Big Read liste af, men det er ikke noget jeg som sådan går bevidst efter i min læsning. Ikke endnu i hvert fald :)
    Læselister er helt sikkert gode til inspiration og udvidelse af ens læsehorisont, så længe man ikke går slavisk efter dem. Det lyder som om, at du har fundet en god balance med Rorys liste :)

    1. Anne Nikoline

      Der skal også være plads til frihed og pludselige impulser. Det er heller ikke sådan, at det står forskrevet hvilket bog jeg skal læse næste gang, men jeg holder af at kunne kigge en liste igennem og selv vælge det, som umiddelbart tiltaler mig. Der er nemlig også titler på Gilmore listen, som umiddelbart ikke siger mig noget, som jeg af samme grund ikke har i sinde at kaste mig over alene af den grund, at de står på listen. BBCs liste er også skøn, så jeg kan godt forstå, at du drømmer om at færdiggøre den. Det behøves heller ikke gøres i samme hug. Alene det at genfinde listen og opdage, at man har læst en lille håndfuld siden sidst er skønt.

  2. Pernille

    Jeg kan rigtig godt lide at have friheden til at kunne vælge lige præcis de bøger jeg har lyst til at læse og som det passer til mit humør :) Derfor har jeg aldrig fulgt nogle boglister da jeg synes det tager den frihed fra mig. MEN jeg vil altid have en drøm om at læse alle 1001 bøger fra min udgave af “1001 Books You Must Read Before You Die”, men det er nu alligevel optimistisk nok ;) haha!

    Forresten, så blev jeg også fuldstændig forelsket i Rory Gilmore litterære verden da jeg så Gilmore Girls for første gang. Og jeg må da også indrømm, at jeg tidligere har fundet inspiration fra Rory’s læseliste og det bliver bestemt heller ikke sidste gang :)

    1. Anne Nikoline

      1001 bøger er også rigtig, rigtig mange. Jeg har selv bladret lidt i ‘1001 Books You Must Read Before You Die’ og det er en rigtig fin liste med mange genre og perioder. Dejligt at høre, at du også har fundet stor glæde og inspiration hos Rory. Jeg synes hun er så skønt en rollemodel. Særligt hvad angår læsning.

  3. Piskeriset

    Jeg har lovet mig selv, at i år skal jeg læse mindst otte af de bøger fra BBC’s Big Read liste, som jeg ikke har læst før, og det har været ganske interessant indtil videre – der har både været bøger, som jeg faldt for og bøger, hvor jeg virkelig undrede mig over, hvordan de dog kunne ende på den liste. Men sådan er det jo ofte med den slags lister :-)

    Jeg har i øvrigt ikke planer om at læse alle bøger fra den liste – der er for mange børnebøger, der ikke interesserer mig.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      Hvor mange bøger har du læst fra listen indtil videre? Lister tager tid, og jeg holder nu og en gang af at høre det til længerevarende projekter.

      Åh, jeg synes nu ellers listen indeholder sådan nogle gode børnebøger, men det er er selvfølgelig en smagssag. :)

      1. Piskeriset

        Jeg tror, jeg har læst knapt 50. Et par af dem, jeg har læst, har jeg ikke ratet på Goodreads, for det er så mange år siden, jeg har læst dem, at jeg faktisk er lidt usikker på, hvilken rating de bør have. Der er nok også mindst 10 bøger på listen, jeg ikke forventer at læse.

        Men jo – der er skam også gode børnebøger på listen – der er bare for mange, jeg ikke ønsker at læse :)

  4. Malene H

    Jeg kan godt lide læselister og Gilmore Girls’ er blandt andet en, jeg gerne vil kunne krydse flere bøger af fra.
    Dog har jeg det lidt, som du har det nu – helt og aldeles afslappet. Det bliver når jeg får lyst eller hvis jeg falder over noget, som jeg bare må læse.

    Jeg bliver nemlig hurtigt presset, hvis jeg sætter mig et mål, eller beslutter mig for at læse efter noget særligt. Der foretrækker jeg simpelthen bare at læse bøgerne, når lysten er der og ikke fordi en liste fortæller mig det. :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s