“Jonathan Strange & Mr Norrell” af Susanna Clarke


“Jonathan Strange & Mr Norrell” af Susanna Clarke, fra Bloomsbury Publishing, udgivet i 2005 (org. udgivet i 2004)

Året er 1806 og England ligger i krig med Napoleon. Det er mange århundrede år siden, at magien gennemstrømmede England, og det er heller ikke længere velanset af en troldmand praktisere magien. Han skal derimod studererden. Da finder Mr. Norrell en snært af magi, som åbner op for en helt ny verden, som han vælger at praktisere. Som løbeild spreder rygterne sig til resten af landet, også til den unge Jonathan Strange, som har lært at praktisere magien. Et venskab blomstre og en umulig kamp tager sin begyndelse mellem de to mænd, der begge kæmper for at blve den bedste troldmand verden endnu har set.

Neil Gaiman har beskrevet Susanna Clarkes “Jonathan Strange & Mr Norrell” som en af de mest fantastiske romaner, der er skrevet i de sidste 70 år, og jeg tror på hans ord og dømmekraft. Nu hvor jeg selv har læst den tøver jeg ikke med at give ham ret. Bogen stået på min bogreol i godt og vel fire år. Jeg har én gang forsøgt at påbegynde den, men da blev jeg overvældet af bogens struktur med dens talrige fodnoter og victorianske handling. Nu hvor jeg omsider har læst den til ende, har jeg mest af alt lyst til at begynde forfra. Susanna Clarke er et klart bevis på at moderne litteratur kan skrives på en måde, som får den til at synes flere hundrede år gammel. Til at begynde med var jeg overbevidst om at jeg sad med en bog fra victoriatiden, og jeg kunne dårligt tro det, da jeg endelig fandt ud af at bogen er udgivet i min levetid.

“Mr Norrell had constructed a beautiful jewel box to house his heart’s treasure. The bookcases which lined the walls of the room were built of English woods and resembled Gothic arches laden with carvings. But the wonder of the bookcases was nothing to the wonder of the books.”

Susanna Clarke går noget enestående i måden hvorpå hun har skrevet sin roman på. Ikke alene afspejler den et ældresprog, men også den daværende engelske etikette og etik afspejler sig i hendes prosa. Hun skriver beskrivende og levende som var hun datter af Charles Dickens. Samtidig er fodnoterne med til at skabe en troværdighedsramme om fortællingen som næsten gør den til et stykke historisk levn fra en svunden, magisk tid. Selvom det også var dette, der i første omgang spændte ben for min læsning, var det sidenhen noget af det, som jeg forelskede mig i; nogle af fodnoterne er flere sider lange og overskygger fra tid til anden den egentlige fortælling, men samtidig tjener hver en fodnote et formål: at styrke sin historie og det lykkes.

Den ældre Mr Norrell er et modstykke til den unge Jonathan Strange; han er tør og tilbageholdende, og ønsker mest af alt at blive ladt af alene med sine studier, imens Jonathan Strange er eventyrlysten, udadvendt og optimistisk. Han betvivler ikke eksistensen af The Raven King, hvor Mr Norrell betvivler den. Sammen udgør de en dynamisk duo, som ligger til grund for en ildevarslende profeti. Clarke overbevidste også mig om eksistensen af the Raven King, men også om Lost Hope House, gentlemanden fra feernes verden; John Uskglass; og the Five Dragons. Jeg troede på hvert et ord hun skrev, fordi de blev præsenteret med forklarende fodnoter og billedelige beskrivelser. Med en fod solidt plantet på jorden i menneskenes verden og med den anden i feernes dystre verden skriver hun en mesterlig fortælling som tryllebandt mig.

“‘Time and I have quarrelled. All hours are midnight now. I had a clock and a watch, but I destroyed them both. I could not bear the way they mocked me.’”

Historien gennemstrømmes ikke kun af skyggefulde verdener der ligger side om side med den menneskelige verden, men den er også fyldt med gotiske sidehistorier, som er med til at omslutte læseren i et komplet mørke. Brugen af magi bringer Mr Norrell og Jonathan Strange ud på kanten af tilværelsen, hvor de bringer døde tilbage til livet ved hjælp at handle med gentlemanden fra feernes verden, samt ved brugen af mørk magi. Det bliver et politisk spil for de to herre, når bittersødmen infiltrerer deres liv, og løgne bliver til sandhed. Historien er lang, måske endda for lang, fordi den handling til tider er meget stillestående og refleksiv, og selvom det også satte min tålmodighed på prøve, så kom jeg til at elske den roman, som fejlagtigt stod og samlede støv i fire år.

Reklamer

8 thoughts on ““Jonathan Strange & Mr Norrell” af Susanna Clarke

  1. Troels Beck Landbo

    Jo det er et rigtigt godt koncept med The Little Black Classics. Det gør det rimeligt hurtigt muligt at finde ud af hvorvidt man holder af en forfatters skrivemåde eller man ikke kan kæmpe sig i gennem hvad vedkommende skriver. Jeg ville sikkert ikke få læst mere end en bog af Dickens hvis det ikke var fordi at de står i min reol, og har stået der siden engang jeg var var i gang med den første.

    Morderne litteratur og er også vigtig, men jeg har ikke hørt om så meget (bortset fra bogen i dette indlæg) som jeg får lyst til at læse. Det skulle være Jussi Adler-Olsen’s bøger, som kunne være interessante efter at have læst Washington dekretet.

    1. Anne Nikoline

      De er ganske enkelt herlige! Selvom jeg endnu ikke aner, hvor jeg skal finde plads til dem, så glæder jeg mig sådan til at forevige dem i min samling. Det er så fint et koncept med fragmenter af større værker, eventyr og non-fiktion tekster fra de allerstørste forfattere. jeg glæder mig sådan til at læse dem. Jeg har en vision om at færdiglæse Dickens romaner i år, hvilket vil sige at jeg mangler fire romaner, og det lyder umiddelbart ikke af meget, men hans værker er koloenorme, så jeg kan godt forstå, hvis det virker lidt overvældende.

      Der findes rigtig meget god moderne litteratur. Jeg kan varmt anbefale Donna Tartt, Siri Hustvedt og Neil Gaiman, som er mine absolutte nulevende yndlingsforfattere.

  2. Piskeriset

    Jeg læste den for ca. 8 år siden, og den virkede desværre ikke 100% for mig. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad det var i bogen, der ikke fungerede for mig, men jeg har flere gange overvejet at genlæse den, for det er en bog, jeg ‘burde’ kunne lide.

    Jeg mener dog, at det blandt andet var den voldsomme brug af fodnoter – noget, jeg virkelig hader i skønlitteratur, når det tager overhånd (‘Foucaults Pendul’ af Umberto Eco er et glimrende eksempel på dette).

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      I pricippet kan man let og elegant springe hen over fodnoterne. Nogle af dem er ganske enkelt også for lange. Jeg synes bare det er et spændende påfund, fordi de i det her tilfælde underbygger Clarkes fortælling sådan at den føles virkelig. Fodnoter oftest noget jeg forbinder med non-fiktion, og derfor virker bogen så virkelig. Jeg skal helt sikkert læse den igen, og måske skulle du gøre det samme? Ellers kan jeg af hjerte varmt anbefale BBC tv-serien. Den er virkelig eminent!

  3. Sidsel

    Jeg vil give dig ret i, at bogen formentligt er for lang! Jeg havde meget svært ved at komme igennem den, dengang jeg læste den, og havde mange overvejelser om at droppe den undervejs. Men efter jeg kom igennem den, følte jeg, at det havde betalt sig at komme igennem den, for handlingen er så magisk og smuk. Det tog bare lidt tid før jeg indså det!

    1. Anne Nikoline

      Jeg kan sagtens følge dig i din frustration over bogens længde, for den er lang. Jeg havde til tider også svært ved at blive grebet af handlingen, fordi den meget af tiden er så stillestående, men når det så skete, var jeg inde mellem bogens sider og levede der. Det var fantastisk. Jeg kan i øvrigt anbefale BBC tv-serien. Den er så god!

      1. Sidsel

        Wow, jeg vidste slet ikke der fandtes en BBC-serie over bogen… og jeg ELSKER BBC’s serier! Tak for tippet :)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s