“Young Hearts Crying” af Richard Yates


“Young Hearts Crying” af Richard Yates, fra forlaget Vintage, udgivet i 2008 (org. udgivet i 1986).

Den unge og ambitiøse Michael Davenport drømmer om at gøre karriere som forfatter, men samtidig skal han som nygift forsøge at etablere en tilværelse sammen med sin kone, Lucy. Michaels drøm kan blive virkeliggjort med Lucys formue, men han ønsker ikke at gøre brug af den. Han er opslugt af sine ambitioner i sådan en grad, at det slår revner i ægteskabet, og Lucy længes efter uafhængighed og selvstændighed, og gradvist går deres ægteskab i opløsning. Selvom efter deres skilsmisse hænger deres liv stadig uløseligt sammen, og mere end nogensinde drages de mod hinanden.

“Young Hearts Crying” er en roman om den amerikanske drøm, en gloriøs illusion, som brister for de fleste af tilværelsens urimelige kår og svimlende ambitioner. Michael og Lucy Davenport er fra to vidt forskellige slægter både hvad angår status og materielle ressourcer. Michael er fra en simpel familie med de dertilhørende begrænsninger; han må arbejde hårdt for at opnå sine drømme, og hans hjertes oprigtighed tillader ham ikke at tage den nemme løsning. Lucy derimod er fra en velhavende familie med et slægtsnavn af status. Hun behøver aldrig løfte en finger, men alligevel længes hun efter selvstændighed og frihed. De er to så forskellige mennesker, og deres relation til hinanden må nødvendigvis briste ligesom den amerikanske drøm.

“’Know what we did, Lucy? You and me? We spent our whole lives yearning. Isn’t that the God damndest thing?’”

Michael og Lucy er begge skabt forestillingen om den typiske amerikaner i 1930’erne, og Richard Yates er nødesløs i måden hvorpå han river dem fra hinanden. Han demaskerer den amerikanske middelklasse, og viser den fra sin værste side; familier går i opløsning, ægteskaber brister og selv den stærkeste knækker. Bogens titel giver genlyd igennem hele romanen; alle karaktererne tilbringer deres liv med at længes mod noget andet, og det er netop det, som er årsagen til deres hjertekvaler. Som læser ønskede jeg, at de ville nå stjernerne, selvom de altid forekom at være uden for rækkevidde. Dog virker deres elendighed ikke altid selvforskyldt, men snarer som betinget af en udefrakommende ustadighed.Som læser ønskede jeg, at de ville nå stjernerne, selvom de altid forekom at være uden for rækkevidde.

Yates skrev “Young Hearts Crying” da han var omkring de halvtreds, og fordi flere af romanens karakterer også gennemlever den alder, skriver Yates med stor integritet, der afspejler sig i måden hvorpå karaktererne forsøger at finde mening med livet i 60’erne og 70’erne. Her var tiden betinget af politisk aktivisme, hedonisme, friktionen mellem generationer og sociale forandringer. Dog tror jeg ikke, at romanen skal læses som en tidslomme, men derimod for den uforløste længsel, som gennemstrømmer den. Det er en bog med meget på hjertet, men først og fremmest er det en bog, der handler om mennesker.

“Walking was frighting enough, when it came to crossing wide streets; he didn’t know what might be on the other side.”

“Young Hearts Crying” virker ufærdig; den er fyldt med gabende huller og uafsluttede sætninger i den forstand, at det er tydeligt, at læseren skal læse mellem linjerne for at demaskere det maskebal, som finder sted karaktererne imellem. Ligesom karakterer lider under uforløste drømme og håb, så er det også præcis det, som Richard Yates efterlader sin læser med; der er en manglende forløsning i måden hvorpå bogen er skrevet rent teknisk, men også i måden hvorpå den afsluttes, og selvom det satte spor i min læsning, var det i sidste ende også det, som gjorde, at jeg kom til at holde af bogen. Yates forsøger at genkalde den længsel, som får bogens hjerte til at banke.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.