“Sabriel” af Garth Nix (Abhorsen #1)


“Sabriel” af Garth Nix, fra forlaget HarperTeen, udgivet i 1995 (org. udgivet i 2008).

Sabriel lever langt fra det sted, hvor hun voksede op. I en tidlig alder blev hun sendt til Ancelstierre på en kostskole, men da et spøgelse fra de dødes rige forsøger at kontakte hende omkring hendes far, tøver Sabriel ikke med at rejse mod Muren og Det Gamle Kongeringe i søgen efter sin far. Hendes far er den nuværende Abhorsen, den som kan medierer mellem de levende og dødes verden, og bringe døde sjæle tilbage til livet. Fordi han hun selv befinder sig i dødens rige, må Sabriel samle al sin styrke og overtage sin fars profession i et forsøg på at redde ham fra døden.

“Sabriel” er en af de romaner, som jeg længe har været i tvivl om, hvorvidt den ville være noget for mig. Rosen af bogen er stor og lovprisningerne mange, og i sidste ende valgte jeg at give bogen en chance. Handlingen tøver ikke med at begynde; allerede fra første side begynder handlingen at udfolde sig i et hurtigt og overvældende tempo, som gjorde, at jeg følte mig disorienteret hele bogen igennem. Garth Nixs roman er udstyret med et detaljeret kort over den verden, som han skaber med sine ord, men ordene om verdenen selv er sparsomme og fraværende. Han introducerer ikke sin læser til den verden, som han skaber, og jeg fandt det vanskeligt at se bort fra, fordi jeg jeg fik idéen om et middelalderligt samfund med et feudalt styre, hvorefter biler beskrives.

“Does the walker choose the path, or the path the walker?”

Rundtosset og lettere forvirret, forsøgte jeg at følge i Sabriels ihærdige fodspor til Muren, der adskiller Ancelstierre og Det Gamle Kongerige. Sabriel besidder magiske egenskaber, som hun formår at kontrollere til perfektion, og derved holde døde ånder i ave, dog er der ingen indikation af hvordan hun har opnået sin beundringsværdige kontrol, og hendes styrke som karakter falmer fatalt; hun er en af den slags heltinder, hvor langt det meste lykkes, på trods af at hun blev sendt bort til en kostskole, for netop at undgå de fare, som hendes magiske evner tiltrækker. Det fik mig til at skære tænder.

Mogget, en talende kat, var det eneste underholdende aspekt af bogen, som fra tid til anden fik mit overskyet udtryk til at blusse op i en kortvarig grimasse, der med lethed kunne ligne et smil, men ellers bladrede jeg igennem bogen med det samme intetsigende ansigtsudtryk, der kun fra tid til anden blev afbrudt af en unægtelig gaben. Jeg ønskede at blive blæst bagover, men sandheden er, at jeg kedede mig gevaldigt, og af samme grund tror jeg ikke, at jeg vil læse denne forsat voksende serie til ende. Nix fangede mig hverken med sin selvskabte verden eller med sine ord. End ikke en smule.

“Death and what came after death was no great mystery to Sabriel. She just wished it was.”

Idéen er god, udførelsen er halvhjertet; forfatteren fordyber sig ikke i sit eget påfund, men har derimod travlt med at nå dens slutning, og af samme grund virker romanens romance malplaceret. Den fik mig til at himle med øjnene på grund af dens pludselige kommen, som et lyn fra en klar himmel. “Sabriel” virker ufærdig i måden hvorpå den er skrevet rent fortællemæssigt. Upåvirket springer Nix springer i samme kapitel mellem Sabriel og Touchstone, en dreng hun redder fra døden, og det gjorde mig kun mere forvirret end jeg i forvejen var. Sabriels verden er dog ikke uden potentiale. Nix har skabt et særpræget univers af åndemagere, der ved brugen af klokker og forskellige regalier kan styrer og kontrollere døden inden for visse grænser. Mine spørgsmål var mange og overskyggede i sidste ende for min fascination af den verden, som Nix forsøgte at skabe, som brast som en sæbeboble mellem mine hænder.

Reklamer

One thought on ““Sabriel” af Garth Nix (Abhorsen #1)

  1. Malene H

    Åh, jeg har også længe været i tvivl om hvorvidt denne bog/serie skulle have en chance. Jeg tror dog, at jeg vælger, at lade den ligge for nu, efter at have læst din anmeldelse..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s