“Between the Acts” af Virginia Woolf


“Between the Acts” af Virginia Woolf, fra forlaget Penguin, udgivet i 2003 (org. udgivet i 1941).

I tiden op til Anden Verdenskrig er det tid til at fejre det historiske optog; en tradition som hele lokalsamfundet. Det afsidesliggende hus er fyldt med brogede skygger, som forbereder sig på de kommende festligheder ved at mindes særlige begivenheder i den engelske historie. Mellem festlighederne er et intens samspil blandt den ulykkelige Isa Oliver, hendes attraktive mand, Gilies, som hun både elsker og foragter, og fru Manresa, som forfølger ham. En storm presser sig på det endelige tableau, og festspillet bringes til ende, imens andre dramaer først lige er begyndt. Dette er Virginia Woolfs sidste roman, som hun efterlod uafsluttet inden sin død i 1941.

Selvom min kærlighed til Virginia Woof afspejler sig i “Mrs. Dalloway”, som jeg knuselsker, så er “Between the Acts” et klart eksempel på, hvorfor Woolf var så unik en forfatter. “Between the Acts” følger en simpel rød tråd fra start til slut, og rundt om den kredser en række personligheder, der i højere eller mindre grad er forbundet relationsmæssigt, hvad end dette er i form af blodets bånd eller i form af lokalsamfundets sammenhørighed. Det er, ligesom mange af Woolfs andre værker, ikke en handling, der begiver sig ned af uforudsigelige gader med pludselig sving. Handlingen er lineær og simpel, men det er dens skygger, der er værd at beskue.

“Books are the mirrors of the soul.”

Som titlen varsler, kredser handlingen om selve de historiske sekvenser, men den tillader også læseren enkelte indblik i akterne imellem. Dette gælder på rent historisk, men også i forhold til aktørerne på Pointz Hall. Deres gennemgang af ed forskellige historiske begivenheder i den engelske historie fremføres som skuespil, og Woolf blander også sin prosa med dramatik for at fremme dette. Fordi de historiske begivenheder bliver opført som et drama, er det også spændende at se på det skuespil, som finder sted karaktererne imellem, for handlingen i sig selv er ikke medrivende eller revolutionerende, men findes derimod i skyggerne af dens ord: “No one had seen the cloud coming. There it was, black, swollen, on top of them. Down it poured like all the people in the world weeping. Tears. Tears. Tears.”

Woolf skriver med stor empati for sine fiktive karakterer, selv når det er kortvarigt. Selv de karkaterer, som falder i med skyggerne fra de mere fremtrædende karakterer, har et rigtig indre liv fyldt med komplekse tanker og skiftende humør, som Woolf giver en stemme til. Der er ingen i denne korte roman, som er helt ordinær. Selv den nærliggende åkandedam tilskrives stor betydning på baggrund af dens dybde og sagte bevægelser, på grund af de fisk, som svømmer under overflade, og den fungerer som et spejl for den, der betrager den på afstand. Det er mesterligt både rent symbolsk men også i måden, hvorpå Woolf får ordene til at danne hele symfonier. Desuden leger forfatteren med romanens form. Hun veksler mellem prosa og drama, lange monologer af indre og ydre karakter, og hun skaber et mangfoldigt billede af en broget skare af mennesker, der er samlet omkring noget fælles.

“Empty, empty, empty; silent, silent, silent. The room was a shell, singing of what was before time was; a vase stood in the heart of the house, alabaster, smooth, cold, holding the still, distilled essence of emptiness, silence.”

“Between the Acts” viser en anden side af Virginia Woolf, en side der er langt mere tynget af indre dæmoner og melankolske stemmer. Mange af romanens ord virker som øjebliksbilleder af Woolfs egen sindsstemning, som skinner igennem, og det er både smukt og smertefuldt, netop for det virker så følt af forfatteren selv. Straks efter at jeg havde læst bogen til ende, begyndte jeg forfra; jeg forstod ikke bogen, fordi dens handling er så simpel, og det samtidig virker som om, at en helt anden historie udspiller sig bag ordene og i margenerne. Jeg tror, at jeg kunne læse denne bog utallige gange, og stadig ikke finde det, som Woolf ønskede, at jeg skulle finde.

Reklamer

4 thoughts on ““Between the Acts” af Virginia Woolf

  1. frkskou

    Jeg har netop gået og tænkt på, at jeg snart vil læse noget Woolf – men jeg ved ikke hvor det er bedst at begynde med hendes forfatterskab. Har du et bud? Jeg tænker, det skal være et værk, der er til at gå til (som ikke kræver alt for meget baggrundsviden eller efteranalysering) – og som gerne skulle give lyst til at læse mere af forfatteren.

    1. Anne Nikoline

      Som udgangspunkt kan du altid starte med hendes forfatterskab, der hvor det begyndte som er med ‘The Voyage Out’ (den har jeg dog ikke selv læst endnu). Jeg tror selv jeg startede med ‘Jacob’s Room’ eller ‘To the Lighthouse’, men ellers synes jeg selv at ‘The Waves’ og ‘Mrs. Dalloway’ er helt fantastiske begge to, så måske du skulle starte der?

    1. Anne Nikoline

      Du er ikke alene om den følelse. Woolf er virkelig svær at læse, fordi der bag ved hendes simple ord ligger et højere niveau af forståelse. Jeg synes ‘Orlando’ var virkelig svær, men jeg kunne stadig godt lide den – ligesom med denne. Har du læst ‘Between the Acts’?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s