“Endnu en Kathrine” af John Green


“Endnu en Kathrine” (org. titel “An Abundance of Katherines”) af John Green, fra forlaget Høst&Søn, udgivet i 2015 (org. udgivet i 2006). Læst på dansk — originalsproget er engelsk.

Vidunderbarnet Colin Singleton har igennem sin barndom og ungdom været kærester med nitten piger med det samme navn: Kathrine. Efter sit seneste brud, opstiller Colin en matematisk formel, der opdeler menneskeheden i to slags individere: Droppere og droppede. Da han en sommerferie vælger at tage på roadtrip med sin bedsteven for at bringe bruddet på afstand, bliver det en sommer uden lige; de gør stop i Gutshot, Tennessee, hvor de møder en pige, der er kærester med en anden Colin i et lille lokalsamfund fyldt med hemmeligheder. I Gutshot opstår venskaber og brud på samme, og langsomt tilpasser Colin sin teori, så den falder i hak med virkeligheden.

Det forekom mig næsten fjollet, da jeg havde vendt de første sider i “Endnu en Kathrine”; tanken om at kunne opstille en matematisk teori, der på baggrund af tidligere forhold ville kunne udsige, hvorvidt man som person bliver den, der dropper eller bliver droppet. Det var først, da jeg nåede bogens efterskrift, hvor John Green forklarede, hvordan der faktisk forskes inden for sådanne felter. Med stor indlevelse skaber John Green en mindeværdig fortælling om en helt almindelig dreng, med et knap så almindeligt problem, for det er sådan hans forfatterskab er; han evner at skrive levende og lysende karakterer, der er helt normale men med særegne træk, der gør, at de bliver hos læseren, og karaktererne i “Endnu en Kathrine” er ingen undtagelse, selvom jeg bedst husker Colin, imens de resterende karakterer falder i med hinanden.

“Bøger er de ultimative Droppede: Læg dem fra dig, og de venter på dig til evig tid; giv dem opmærksomhed, og de gengælder altid din kærlighed.”

Der er noget fortrøstningsfuldt over John Greens karakterer, der leder fortvivlede nørder i havn som et stort lysende fyrtårn på verdens kaotiske hav. Colin er, ligesom Greens mange hovedpersoner, en typisk outsider, der lever et tilbagetrukket socialt liv med en lille men nær omgangskreds, hvorfra han bryder fri af egne lænker for omsider at leve sit liv til fulde. Det kan synes banalt, men det er sådanne tematikker, der rør sig i Greens forfatterskab, og som han, mere end nogen anden, evner at balancere med. Hvor mange ungdomsbøger søger mod en transformation, består denne hos Green i accepten af sig selv. Colin ledes ikke på afveje i forhold til sin selvforståelse, men den bliver langt klare for ham i takt med at han indtager livet, og det evner Green at fortælle med en stor tilstedeværelse og forståelse. Han er en mand af folket.

Colin er på trods af sin videnshorisont ikke bedre end sin modsætning; han er mangelfuld og fejlfyldt. Han dvæler ved detaljen i sådan en grad, at han mister blikket for det store billede, han er beklagende og egoistisk, men det er sådanne ufuldkomne sider, der gør, at han bliver relaterebar, og som gør ham menneskelig. John Green forsøger ikke at irettesætte unge mennesker med sine karakterer ved at stille sine egne og deres værdier på en piedestal og pege fingre af de andre, han viser derimod hvad det vil sige at være menneske i mængden. Det er kendetegnet for Greens romaner, at unge søger væk fra deres udgangspunkt, og på deres rejse finder svar på nogle af livets svære spørgsmål, uden at det bliver moraliserende eller konstrueret.

“Hvis fremtiden varer evigt, tænkte han, vil den ende med at sluge os alle sammen.”

John Green fortjener den anerkendelse, som han får, for han gør noget med ungdomsgenren, som er beundringsværdigt. Han fylder den med viden; litterære referencer og lange og talrige lignelser af matematisk karakter, uden at man som læser behøver at være særligt belæst eller matematisk. Selv er jeg ikke særlig talkyndig, men det var ingen hindring i at forstå Colins formler, fordi bogen er fyldt med skøre såvel som forklarende fodnoter, der holder sig til historien, og Green har skrevet et meget fint og forklarende efterord omkring Colins matematiske teori, og hvordan den til dels tager afsæt i virkelig forskning. Velfortalt med mange håndgribelige forklaringer og sprudlende humor, formår John Green at fortælle en historie, der handler om formler og følelser, to komplette modsætninger som forbindes i en harmonisk forløsning.

Advertisements

4 thoughts on ““Endnu en Kathrine” af John Green

    1. Anne Nikoline

      Den er virkelig skæg med dens fodnoter og matematiske formler. Det er ikke Greens bedste, men den er virkelig underholdende.

    1. Anne Nikoline

      I så fald håber jeg ikke, at den skuffer dig. Den er ikke John Greens bedste, men den er virkelig sjov.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s