“This is a Love Story” af Jessica Thompson


“This is a Love Story” af Jessica Thompson, fra forlaget Coronet, udgivet i 2012.

Da Sienna sidder i metroen på vej på arbejde, falder hendes blik på Nick, der sidder over for hende. De læser begge den samme komiske artikel om et egern, der står på vandski, og da deres blikke mødes slår det gnister. Da Sienna går fra stationen er det med med en smule vemod over, at hun aldrig fik talt med fyren i metroen, men da hun møder på sit arbejde, er Nick der også – fyren fra metroen! Hvad Sienna ikke ved, er at Nick havde lige så meget lyst til at tale med hende, men på grund af et tidligere forhold til en ansat, som endte hjerteskærende, har Nick svoret, at han aldrig vil indlede sig med en kollega igen. Deres kærlighed er umuligt. I stedet forsøger de at holde et soberts venskab medhinanden, selvom deres fortielse af deres følelser indleder en lang og kompliceret periode af gensidig tavshed af ulmende kærlighed.

Jeg har længe gerne ville læse Jessica Thompsons bøger, og jeg ville lyve, hvis jeg ikke jeg sagde, at det til dels skyldes deres yndige pastelfarvet omslag. Jeg læser chicklitbøger med forbehold, og jeg håbede fra det inderste i mit hjerte, at Thomsons sødsupperomaner ville være enestående, hvilket “This is a Love Story” var og så alligevel ikke. Alene bogens titel råber dens åbenlyse handling, og som læser ved man, hvad man går ind til, i samme øjeblik man samler bogen op, og alligevel håbede jeg på en særskilt kærlighedshistorie, en historie jeg aldrig rigtig fik, på grund af dens spinkle handlingsforløb, der dog besad et vis potentiale, som dog aldrig rigtigt blev udnyttet.

“’It must be difficult loving someone that much and having to pack it away into a little box and pretend it isn’t there.'”

Sienna og Nick forelsker sig usandsynligt ved første øjekast og i sådan en grad, at de begge vandre hvileløst rundt i dagene efter, begge med bankende hjerte og et smil på læben. Thompson forsøger ihærdigt at gøre situationen enestående ved at lade dem falde for hinanden over et blik, et fnis, og en indforstået joke, men fejler med sin fjerlette tiltag, der i stedet fik mig til at rulle let med øjnene. Jeg brokkede mig gentagende gange højlydt om, hvorfor de ikke bare kunne finde sammen, og jeg læste videre i håbet om, at deres egen blindhed ville forsvinde. Thompson strækker historien til det sidste, og binder sin historie sammen i en fløjlsblød sløjfe af forløsning. Hvor håbet forsvandt, åndede jeg til sidst lettet op. Ikke alene strækker hun sin handling, men den trækkes også i langdrag. Hver gang det hjertet endeligt kom til orde, afbrød livet og lod det henfalde i den vante fortielse. Det var både forventet og frustrerende.

Hvor jeg havde håbet, at Thompsons historie ville fylde mig med varmen fra sine karakterers kærlighed, blev jeg opfyldt af bogens mange kritikpunkter og problemer. Selvom jeg himlede med øjnene og brokkede mig gevaldigt over Nick og Siennas tåbelige valg, så reagerede jeg kun sådan, fordi jeg følelesmæssigt investerede i deres relation; jeg ønskede, at de skulle finde sammen, men i stedet forsvandt der år mellem dem på grund af deres egen fortielse. Jeg fnyste hver gang muligheden for finde sammen meldte sig og faldt til jorden, og jeg sad med øjnene klistret til siderne i tiden op til. Andre gange vendte jeg ubemærket bogens sider, uden at vide om jeg overhovedet læste dem. Jessica Thompson lokkede mig ind i sin simple fortælling om tabet af kærligheden, om det at finde den og stå tilbage med uforløste følelser, selvom historien forblev ved sin overflade og lod sit potentiale i dybe forblive berørt.

“But if it is love, real love, then I want them to find each other. Because I believe that love is an overwhelming, all-consuming force, and when it’s genuine you can’t really ignore it. No matter how long it takes. It knocks down your door by force. It keeps you awake at night. It plagues your thoughts and burn your soul.”

Jeg fandt det dog forfriskende at følge historien fra skiftende perspektiver fordelt mellem Nick og Sienna. Det muliggjorde et større perspektiv på historien, og en større forståelse af deres handlinger. Deres tonefald er vidt forskellige, selvom jeg fandt deres følelser for den anden alt for ens i beskrivelserne af den, og jeg blev ofte i tvivl om hvilket perspektiv jeg læste fra. Historien er et produkt af sin egen fortielse; Nick og Sienna bevæger sig på tåspidser hele bogen igennem, samtidig med at de går som katten om den varme grød. Ved bogens begyndelse er de begge selvsikre skikkelser, der pludselig overmandes af en usikkerhed, når det kommer til kærligheden, som får dem til at virke langt yngre, end de reelt er. Deres beslutninger er sjældent velovervejet eller sammenhængende, og begge har en dårlig selvforståelse, som netop gør, at de romanen igennem spænder ben for sig selv og hinanden. Det er uden tvivl en bog, som kræver alverdens tålmodighed af sin læser, en tålmodighed, jeg ikke altid kunne give fra mig, men tilgengæld var belønningen en komplet indlevelse i bogen og dens handling.

Advertisements

2 thoughts on ““This is a Love Story” af Jessica Thompson

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s