“Stoner” af John Williams


“Stoner” af John Williams, fra forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2014 (org. udgivet i 1965). Læst på dansk — originalsproget er engelsk.

William Stoner bliver i slutningen af det nittende århundrede født ind i en fattig bondefamilie i Missouri, USA. Han hjælper til på sit barndomshjem, en afsidesliggende gård under den brændende sol, da hans far opfordrer ham til at få sig en akademisk uddannelse i landbrug. På universitet læser Stoner flittigt, men langsomt begynder et af hans sidefag at åbne nye horisonter for ham: litteraturens verden. Mod sin fars ønske, vælger han et akademiske liv som lærer, hvor bøgerne forbliver hans faste holdepunkt. Kærligheden finder også vej til Stoner, men dens ulykke hør det samme, men selvom han møder megen modstand i sin tilværelse, modstand der truer hans karriere og familieliv, så finder han altid trøst i sine bøger, lige til det sidste.

“Stoner” har længe stået på min reol og kastede bebrejdende blikke i min retning. Da jeg endelig tog den ned fra hylden, lå der et fint lag støv på siderne, og da jeg pustede åbnede der sig en uforglemmelig og forunderlig fortælling for øjnene af mig, en fortælling som jeg ikke havde ventet at finde, en fortælling som rørte mig dybt, og som jeg kun kune ryste på hovedet over ikke at have læst tidligere. Ligesom mange andre i litteraturhistorien, har jeg også overset John Williams perle af en roman. “Stoner” blev udgivet og den blev glemt igen. Det er først inden for de sidste år, at dens retmæssige potentiale stårlede igennem mange års forglemmelse.

“På universitetsbiblioteket gik han rundt i magasinerne mellem tusindvis af bøger og indåndede den mugne lugt af læder, lærred og indtørrede bogsider, som om det var eksotisk røgelse. Somme tider standsede han, tog et bind ned fra hylderne og holdt det et øjeblik, og det snurrede i hans hænder ved den stadig uvante fornemmelse af ryg og perm og føjelige sider. Derpå bladrede han i bogen og læste en sætning her eller dér, forsigtig når han vendte siderne med sine stive, klodsede fingre, for at de ikke skulle komme til at rive eller ødelægge, hvad de gjorde sig sådan umage med at afdække.”

“Stoner” er en simpel hverdagsfortælling om William Stoner, der fødes i slutningen af 1800-tallet på en isoleret gård i Missouri. Han kommer fra et typisk landbrugshjem med hårdt arbejde, og skal forsøge at gebærde sig i byen blandt lærde mennesker. Livet mellem de to holdepunkter efterlader ham til at begynde med i en gråzone, som han i blinde febrilsk famler rundt i. Det er først, da han opdager litteraturens endeløse verden, at han begynder at få en forståelse af sig selv, og hans selvstændighed bokser med en larmende fart til han står tilbage, færdigstøbt og fuldendt. Hans historie er lige så stilfærdig som ham selv, og hans liv er smukt på en meget roligt, meget afdæmpet og melankolsk måde. Der er noget så basalt ved bogen, dens karakterer og dens handling, at den næsten virker ulideligt genkendeligt; den følger en simpel mand i hans simple liv fyldt med drømme og visioner, som aldrig rigtig lader sig gøre.

Stoner er en almindelig mand med simple drømme om at efterlade sig et mærke, et indtryk og et eftertryk. En mand, der drømmer om bøger og om at skrive dem, og en mand, der drømmer om livet og dets begrænsninger. “Stoner” er en historie om denne mand, og hvordan han med sine drømme bliver fanget i et kærlighedsløst ægteskab, og hvordan der mellem to mennesker raser en tavs krig. Den største tragedie er ikke Stoners følelsesforladte ægteskab, men snarer den hverdagslige tragedie, som vi alle frygter i højere elle rmindre grad: at blive glemt. Stoner er et almindeligt menneske, der har gjort indtryk på forsvindende få, og som vil blive erindret af endnu færre.

“Det spillede knap nok nogen rolle for ham, at bogen var glemt og ikke tjente noget formål, og spørgsmålet om dens værdi forekom ham i det hele taget at være næsten trivielt. Han havde ingen illusioner om at finde sig selv i den, i det falmede bogtryk, og alligevel vidste han, at en lille del af ham, som han ikke kunne fornægte, var i den og ville blive der.”

At læse denne roman var som at få sit hjerte revet itu på den mest enkle og stilfærdige måde, og indtrykket den efterlod mig med var så svimlende stort, fordi jeg ikke forventede mig noget særligt af den. Det er heller ikke nogen ekstraordinær historie, fordi det er en simpel historie om et menneskeliv. Jeg var meget rørt og trist, da jeg færdiglæste “Stoner”, og jeg kan endnu mærke et lille stik, når jeg tænker tilbage på den. Det er en bog, der har sat sig fast. Hvor er jeg glad for, at bogen er blevet fundet frem af fortidens glemsel, at den har fået nyt liv, for det er en bog, der fortjener at blive læst, en stemme der fortjener at blive hørt. Den er noget af det sarteste, jeg endnu har læst, og jeg vil for fremtiden bærer bogen i mit hjerte. Efter en stille modtagelse af førsteudgaven har denne roman endelig fået den brede anerkendelse, den fortjener.

Reklamer

2 thoughts on ““Stoner” af John Williams

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s