“She was fascinated with words. To her, words were things of beauty, each like a magical powder or potion that could be combined with other words to create powerful spells.”


Mine dage er fulde af bøger, men største delen af dem er bøger til min bacheloropgaven, bøger om tungteori og tørvetrillende tekster, og det er med de bedste intentioner, at jeg har erhvervede mig nye bøger. Fordi bogindkøbene denne måned ikke har været så mange, har jeg også formået at finde tiden til at læse dem. Flere af bøgerne er så lokkende i deres udseende, at jeg ganske enkelt ikke kunne undgå at læse dem lige så snart, de ankom med posten. Nail Gaimans historie om drømmeguden Morpheus tryllebandt mig ved første øjekast med sine farvestrålende billeder og historie; en uvurderlig tilføjelse til mit hjemmebibliotek og en udvidelse af mine læsevaner. Min gamle og danske udgave af Mary Poppins er blevet udskiftet til fordel for en fin jubilæumsudgave, der indeholder fem af de velkendte historier, imens en signeret udgave af “Life of Pi”, som også er en af mine yndlingsbøger, fandt vej til min bogsamling. Selvom bøger er tålmodigheden selv, så kan jeg ganske enkelt ikke vente med at få dem læst, og derfor har jeg også læst flere af dem allerede eller fuld i gang.

I videoen nedenfor fremviser jeg de bøger, jeg har købt på i maj måned. Hvad med jer? Har I også tilføjet nye skatte til jeres samling på det seneste? I så fald hvilke?

Reklamer

12 thoughts on ““She was fascinated with words. To her, words were things of beauty, each like a magical powder or potion that could be combined with other words to create powerful spells.”

  1. Piskeriset

    Sikke en skønherlig stabel! Jeg havde egentlig ikke planer om at købe bøger i maj, men jeg blev alligevel fristet, da jeg – uden at forvente noget – kiggede forbi Bookdepositorys 25 timers bogudsalg tidligere på ugen og faldt over ‘Burial Rites’, som jeg har læst flere positive anmeldelser af. Haps – ned i indkøbskurven :)

    Men nøj jeg har lyst til at købe bøger i disse dage… prøver dog at vente til slutningen af juni og så købe en større stabel der :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      Tilbudene hos Bookdepository, når de afholder 24 timers udsalg, er farlige fristelser. Jeg synes det er stærkt, at du holder sådan igen med dine bogindkøb. Godt gået!

  2. Mette

    Sikke nogle fantastiske bøger, du har købt! Jeg modtog også ’The Gracekeepers’ i starten af denne måned, og det glæder mig meget, at du synes så godt om den; det gør mig endnu mere spændt på at læse den.
    Må jeg spørge, hvor du har fundet din smukke udgave af ‘Life of Pi’? Den tror jeg ikke, jeg har set nogen steder før :D

    1. Anne Nikoline

      Jeg har købt den igennem eBay, og så mener jeg, at forhandleren viste sig at være Waterstones, så det var en glædelig overraskelse. Jeg gav omkring 300 kroner for bogen, hvilket jeg synes er helt okay for en signeret og illustreret udgave. Den her er simpelthen så smuk!

      Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om “The Gracekeepers”. Du må endelig lade mig høre.

      1. Mette

        Tusind tak for svaret! Den er simpelthen så fin, og så synes jeg heller ikke, at 300 kroner er slemt for en signeret udgave :D

        Det skal jeg gøre. Jeg regner med at begynde på den en gang i næste uge – jeg glæder mig!

  3. Karina Petersen

    Hvor er det en fin stak bøger du har fået købt! Jeg er helt vild med “The story of Alice” – hvor er den smuk. Meeennn nu skal jeg jo lige tage mig sammen til at læse “Alice’s Adventures in Wonderland” før jeg køber bøger om eventyret ;-)

    1. Anne Nikoline

      Læs Alice på trods af din angst for universet – og køb så “Alice’s Adventures in Wonderland” :D

  4. Malene H

    Åh, nogle flotte bøger du har købt!
    Især udgaven af ‘Mary Poppins’ er jo EKSTREMT skøn! Og ‘Sandman’! Og ‘The Story of Alice’ og ååååhh… :’)
    Min købetrang er slet ikke voldsom lige nu, nej. :P

    1. Anne Nikoline

      “Sandman” er noget af det smukkeste jeg ejer – den er gude smuk!
      Jeg håber ikke, at jeg leder dig alt for meget i indkøbsmæssigt fordærv. “Mary Poppins” bogen er virkelig også himmelfin med sine klassiske tegninger og historier, og den har virkelig manglet i min samling.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s