“Middlesex” af Jeffrey Eugenides


“Middlesex” af Jeffrey Eugenides, fra forlaget Bloomsbury, udgivet i 2011 (org. udgivet i 2002).

“I was born twice: first, as a baby girl, on a remarkably smogless Detroit day of January 1960; and then again, as a teenage boy, in an emergency room near Petoskey, Michigan, in August of 1974.” Sådan begynder Jeffrey Eugenides beretning om pigen Calliope Stephanides fødsel som pige og forvandling til dreng. Hendeshistorie begynder længe før han selv gør, længe før han fødes som pige og sidenhen som dreng. Den begynder længe før hans forældres historie gør det. Den episke historie om en piges forvandling til en dreng begynder med bedsteforældrenes historie, hvor en familie tragedie finder sted og begraves i generationer, indtil Calliope ledes på sporet af den. Ikke alene ledes han i retning af de identitetsmæssige spørgsmål, han har om sig selv, men han ledes også i retning af en langt større kosmisk konflikt.

Jeffrey Eugenides fortælling om en transkønnet familie er episk på grund af dens struktur. Romanen starter med Calliopes historie, som er det sidste led i længere slægtshistorie, og derfra springer handlingen mellem tider, steder og liv. Den glider over i Calliopes forældres historie, hvor hendes mor er højgravid, og hvor bedstemoren forsøger at forudsige barnets køn med stor vanskelighed. Dernæst tages læseren endnu længere tilbage i tiden, til den gang hvor Calliopes bedstemor møder bedstefaren og kærligheden slår gnister. Deres historie er præget af fattigdom, håb og drømme, da de rejser fra et kontinent til et andet, for at finde lykken i det amerikanske. På grund af de mange handlingsmæssige og temporale spring, blev jeg hurtigt rundtosset i min læsning. Der er mange navne, mange steder og mange personligheder at holde trit med, og for hvergang historien skriftede perspektiv, blev jeg revet ud af historien.

“Biology gives you a brain. Life turns it into a mind.”

Calliope er en omniscient fortæller, hvis historie fortæller igennem mytologi, videnskab og psykologi. Selvom jeg var langt mere fortryllet af bedsteforældrenes historie , så var jeg også draget til Calliopes historie og hans udvikling fra pige til dreng, hvor han igennem videnskaben søger en endelig konklusion på, hvorvidt han genetisk set er en dreng eller pige. Hendes kamp for at finde fodfæste i, hvad der for hende er, en identitetsløs verden forekom mig virkelig og relaterbar, selvom hendes identitetsøgen også omfatter fremmedheden af sin egen krop og længslen mod en anden. Emnet om det at være transkønnet op igennem historien er tungt og svært at balancere med, også selvom Eugenides kun behandler et udsnit af tiden. Min læsning blev tynget yderligere af forfatterens pludselige indfald og skøre påfund, såsom navnet, Chapter Eleven, på Calliopes bror eller hans pigekærestes, the Object.

Forfatterens belæsthed inden for græske og romerske mytologi, og som romanen tager stort afsæt i, er tydelig. Hele Calliopes forvandling er lignende Ovids metamorfose om den unge Tiresias, der fødes som dreng, og sidenhen forvandles til en kvinde af guderne. Myterne er mange og trækker lange skygger romanen igennem. Transkønnede er ikke enestående; de har eksisteret lige siden menneskeheden selv, og det påviser Eugenides ved brugen af den græske og romerske mytologi. Dog fandt jeg hans tilgang til transkønnede meget snæversynet, eftersom at handlingen kredser om at Calliope skulle være transkønnet på grund af en genetisk mutation i slægskæden.

“It was one of those humid days when the atmosphere gets confused. Sitting on the porch, you could feel it: the air wishing it was water.”

Fordi emnet er så tungt, omend vigtigt, følte jeg at skrivestilen afspejlede romanens videnskabelige tilgang med sit ofte tørre og ensidige sprog. Informationerne er mange, myterne lige så og de historiske referencer er utallige. Selvom jeg fandt dens slutning uforløsende, så fandt jeg den også passende; Calliopes har sit nye, sit rigtige liv foran sig, et liv i en verden, der endnu har svært ved at forstå hans situation, og Eugenides beskrivelser af disse uforstående mennesker er skræmmende realistiske og svært rystende. “Middlesex” er dog en unik undersøgelse af en turbulent periode i europæisk historie, fortalt af en mand, der er et stærkt berørt af den historiske turbulens i sådan en grad, at det påvirker ham kulturelt såvel som genetisk.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s