“Ulysses” af James Joyce


“Ulysses” af James Joyce, fra forlaget Rosinante, udgivet i 2014 (org. udgivet i 1922). Læst på dansk, originalsproget er engelsk.

En dag i juni finder Leopold Bloom ud af, at hans kone Molly er ham utro. I et forsøg på at samle sine tanker, flakker han om i Dublins gader i håb om en åbenbaring. På sin vej møde han et væld af bemærkelsesværdige karakterer, der alle har det tilfælles at være simple mennesker med simple liv. Et af de liv, som han krydser veje med er den unge Stephen Dedalus, som han tager under sin vinge med faderlige følelser, efter at have mistet sin egen søn, og Dedalus har mistet sine forældre. Deres vandring gennem Dublin er en odyssé, en rejse fyldt med erklæringer og selvovervejelser. De foretager sig intet ekstraordinært. De spiser, drikker, går på toilettet, deltager i en begravelse, forsøger at tjene til dagen og vejen, og glor lystigt på kvindekønnet. Selvom deres liv ikke er ekstraordinært, så er det bestemt en fortællesværdig historie.

“Ulysses” er en simpel historie om simple liv med sin historie om antihelten Leopold og hans hustru Molly, som blev til en fortælling om os alle. Dens struktur derimod er en evig leg med form og farver, og James Joyce formår udnytte ethvert potentiale, der ligger ham for. Det gør også, at Joyce er lige så fornøjelig, som han er mættende; hans kæmpeklassiker er vidtomstpændende, omfattende og flygtig. I lige så høj grad, som han leger med dens genre, må der ligge en enorm stor erfaring og sprogbevidsthed bag oversættelsen af Karsten Sand Iversen i hans leg med det engelske sprog. Det er aldrig lykkedes mig at læse længere end de første hundred sider på originalsproget, men den nye oversættelse er så helhjertet og vellykket i sin udformning, at den ikke kun er oversat ord for ord, men også i bogens ånd på så håndgribelig en måde, som Joyce nu kan være det. Bogens spidsfindigheder kan synes overvældende, imens de i virkeligheden handler om det grundliggende i mennesket.

“I en drøm, tavst, var hun kommet til ham, hendes tærede legeme i de løse ligklæder der udsendte en lugt af voks og rosentræ, hendes ånde, bøjet over ham med stumme hemmelige ord, en svag lugt af vædet aske. Hendes bristende øjne, stirrende ud fra døden, for at ryste og bøje min sjæl. På mig alene. Åndekerten til at lyse over hendes dødkamp Åndeagtigt lys på det martrede ansigt. Hendes hæse højlydt åndedræt rallende af rædsel mens alle bad på knæ. Hendes øjne på mig for at fælde mig.”

Mine oplevelser med den frygtindgydende og kæmpetunge “Ulysses” begyndte bagfra; i min gymnasietid nærlæste vi Molly Blooms famøse monolog, og jeg forelskede mig i hendes så kendte ja-svaren til sig selv, til sin mand og til livet. Joyce skriver i sansernes vold, som et oprørsk hav, hvorpå han forsøger at få sin vision i hav. Hvor romangenren typisk var ledt af en alvidende fortæller, var denne ikke at finde i Joyces roman, og det samme gælder den klassiske konvention om, at stilen i et værk skal være gennemført konsekvent, og at sætningskompositionen følger regler som stort begyndelsesbogstav og et afsluttende punktum. “Ulysses” bryder med den traditionelle roman, og giver luft til kunstnerisk selvudfoldelse, uden at have en episk fortælling i fokus. Enhver litterære etikette blæser han på i sin søgen efter det sprog, der kommer mennesket nærmerest.

Historien handler om en helt almindelig utro mand med en helt almindelig utro kone på en helt almindelig dag, og derfor handler den om ingenting såvel som alting. Joyce har mennesket og dets umiddelbar simplicitet for øje, der følges af en favnende tankegang. Bogen er ikke blot åben, men også åbnende; der er intet endegyldigt punktum, og det er heller ikke at forvente af forfatteren. Sproget åbner for en parallel verden fuld af fornøjelige og spidsfindige påfund. Den er et sprogligt overflødighedshorn, og det er overvældende på godt og ondt. Sproget er et stykke musik, der driver sin læser mod sidste kapitels afsluttende og afventende punktum. Selvom jeg er dybt betaget af Molly Blooms berømte monolog, med sit lige så berømte ja, gjorde bogen ikke det indtryk på mig, som jeg havde forventet. Jeg synes om den, og jeg vil sikkert læse den igen en dag, men den vendte ikke min selvforståelse på hovedet, og den gav mig ikke fluks lyst til at begynde forfra. Derimod overraskede forfatterens vittige sind mig; han er nådesløs, og flere gange trak jeg på smilebåndet over hans sjofelheder, der aldrig rigtig bliver upassende, alene fordi det er Joyce.

“ja og alle de sære små gader og de lyserøde og blå og gule huse og rosenhaverne og jasminer og pelargonier og kaktusser og Gilbraltar som pige hvor jeg var en Bjergblomst ja da stak jeg rosen i mit hår ligesom de andalusiske piger gjorde eller skal jeg bære en rød ja og hvordan han kyssede mig under en Maruske mur og jeg tænkte nå ja ham så godt som enhver anden og så bag jeg ham med øjnene spørger igen ja og så bad han mig ville jeg ja sige ja min bjergblomst og først lagde jeg armene om ham ja og trak ham ned til mig så han kunne mærke mine bryster dugtende ja og hans hjerte hamrede vildt og vanvittigt og ja sagde jeg ja jeg vil Ja.”

I sin umiddelbarhed er forsiden hverken prangende eller fængende, særligt dragende eller tiltalende, men fordi det blåfarvet smudsomslag ligger tæt op ad den originale udgave af fra 1922, blev betydningen en hel anden. Karsten Sand Iversen har givet bogen nyt liv i dens gamle udformning, og det harmonerer. Joyce excellerer i forskellige stilarter, en opvisning af et sprogligt overskud og viden, som forgriber en langt større dybde i mennesket på en måde, som rækker udover hverdagens sprog. Den har en encyklopædisk værdi som gør, at ingen kan følge og favne den helt. De lærde referencer åbner for flere læsninger, der blandt andet trækker tråde til Homers “Odysseen”, men denne er ikke en nødvendig forhåndslæsning. “Ulysses” er så særegen, at den kan skabe selvstændige indtryk på sin læser, selvom den er et intellektuelt puslespil. Det kan være svært at føle sig værdig til et mesterværk som “Ulysses”, men jeg tror af hjertet på, at det er en bog, der kan læses om alle, fordi den handler om alle.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.