“Pride and Prejudice” af Jane Austen


“Pride and Prejudice” af Jane Austen, fra forlaget Montlake Romance, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1813).

Da Mrs. Bennet bliver informeret om, at en ung og ugift mand flytter til byen, igangsætter hun straks en ægteskabligprocess mellem sin ældste datter, Jane, og den velhavende tilflytter, Mr. Bingley, hvis øje falder på hende til et bal. Sideløbende slår det gnister mellem hans bedste ven, Mr. Darcy og Janes søster, Elizabeth, der indleder en forpint relation, de begge helst var foruden. Forsøger at finde fodfæste i en tid, hvor ægteskabet var en nødvendig sikring af fremtiden, da ingen af de fem Bennet-piger er udset til at arve familiens ejendom, men samtidig forsøger Elizabeth at bevare sin selvstændighed; hun afviser derfor sin fætter, da han slår sig til tåls med hende som potentil ægtefælle frem for hendes ældste søster, og da en uforudset skandale rammer familien, bringes den i orden af den mand, hun allermindst ventede det af.

Med ordene “It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune, must be in want of a wife.” slår Jane Austen tonen og temaet an for sin uforglemmelige roman, og hele dens handling afspejler sig i denne ene og famøse sætning. For mig slår den også tonen an til en så velkendt historie, som jeg altid finder stor glæde i at genlæse, en historie jeg har læst i så mange år, at dens handling konstant hviler på min tungespidse, og venter på at blive genfortalt med den kærlighed, der ligger bag den. Jane Austen havde øje for deltaljen i sine observationer af mennesket; ethvert karaktertræk forekommer så livagtigt, at det er svært at forstå, at den ikke handler om virkelige mennesker. Hun evner med sine velvalgte ord at gengive mennesket i alt dets simpelhed, og på en måde, som gør, at hun forsat læse i dag.

“We are all fools in love.”

Austen vittige sind er gennemtrængende og mærkbart; som en bagvedliggende skygge til ethvert af romanens ord, er der en satirisk bemærkning at spore. Det er i måden hvorpå han humoriser sine karakterer, som eksempelvis den ekcentriske Mrs. Bennet, der bærer sine følelser uden på tøjet, og som altid tripper på tåspidserne i en ekstatisk følelse. Selvom hendes motiver om at bortgifte sine døtre er forståeligt, eftersom at ingen af dem kan arve efter deres far på grund af samfundsmæssigekonventioner, er hun nødsaget til at finde dem en passende ægtemand, men i den forbindelse fremstilles hun samtidig hysterisk. Austen formår at gengive med stor nøjagtighed det maskebal, som fandt sted på hendes samtid, hvor alle er underlagt et social hierarki og samfundsmæssige konventioner, der ikke står til at bryde.

Romanens handling kan på mange måder synes snorlige og forudsigelig, men den er præget af sidehistorier, der spænder ben for en lineær handling, og som gør den langt mere kompleks og fuldendt i sin helhed. Med velvalgte ord fortæller Austen deskriptivt og fløjlsblødt med satiriske undertoner, der får handlingen til at bølge fremad. Jeg drages gang på gang af hendes mesterlige skrivekunstskaber og hendes evne til at gengive virkeligheden igennem sin pen til papiret. Ikke alene fortæller hun det, der sidenhen er blevet en klassisk kærlighedshistorie, men også om relationen mellem mænd og kvinder, som strækker sig ud over ægteskabet. Der er så meget virkelighed at hente i Austens fiktive univers, der er så levende, at jeg dårligt kan tro andet. Hendes skarpe tunge er vittig, og hendes egenskab til at observere menneskene omkring sig er enestående, særligt når hun evner at gengive det med så stor præcision.

“A lady’s imagination is very rapid; it jumps from admiration to love, from love to matrimony in a moment.”

Der findes utallige måder, at læse Austens romaner på, og “Pride and Prejudice” er ingen undtagelse. Jeg startede med at knuselske den for dens yndige kærlighedshistorie om at balancere på kanten mellem had og kærlighed, med årene læste jeg den for dens satiriske udspil, dens forløbende feministiske tanker om, at kvinden som person er essentiel og ikke kun i form af sin rolle, og jeg har også læst den darwinistisk, hvor karaktererne er drevet af kønsmæssige motiver, der skal sikre slægtens overlevelse. Den dag i dag læser jeg bogen som en blanding af alle disse, og det vidner om hvor bredt Austen favner med sin roman. Det er ikke alene en kærlighedshistorie, men en observation af menneskelige handlings- og tankemønstre begrænset af samfundsmæssige overenskomster baseret på traditioner og normer ud fra, hvad der er velanset.

“Pride and Prejudice” af Jane Austen er en bog, som jeg har læst flere gange, end jeg kan tælle til; det er en bog, som jeg ofte finder frem, fordi jeg finder en stor glæde i Austens velskrevne ord, men også fordi jeg hver gang falder over noget nyt, en evigfin detaljer, som stod i skyggen af noget andet, og som jeg først nu tilskriver min opmærksomhed. Det er en af den slags romaner, som jeg for altid vil bære med mig i hjertet, og som jeg altid vil vende tilbage til for et gladeligt gensyn.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.