“Alt det lys vi ikke ser” af Anthony Doerr


“Alt det lys vi ikke ser” (org. titel “All the Light We Cannot See”) af Anthony Doerr, fra Politikens Forlag, udgivet i 2015 (org. udgivet i 2014). Læst på dansk – originalsproget er amerikansk. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Marie-Laure LeBlanc famler sig i blinde gennem Paris’ gader. I en alder af seks år sortner hendes verden og henlægges i evige skygger, men hun lærer at finde rundt i byens mange gader ved hjælp af indøvede bevægelser. Hun kender byen ud og ind ved hjælp af en model af byområdet, som hendes far har bygget. En dag er det ikke kun Marie-Laure hvis verden forsvinder i et altomsluttende mørke, som bliver svært at navigere rundt i. Werner Pfenning er opvokset på et tysk børnehjem. For ikke at fremkalde traumatiske minder, beskæftiger han sig med ting, han kan forstå. Hans hverdagsbeskæftigelse bliver af adskille radioer og samle dem igen. Også hans verden sortner, da han bliver seendt til et eliteakademi for Hitler Jugend. Krigen rører på sig, og Marie-Laure og hendes far må flygte fra Paris, imens Wener bliver en fast del af en krigsmaskine. Og selvom der er mange mil mellem henlagt i mørke, finder Werner og Marie-Laure lys i deres forbundne skæbner.

Det er kun få dage siden, at “Alt det lys vi ikke ser” af Anthony Doerr udkom på dansk. Det er en bog, der har fået stor og rosende omtale, og det er ikke uden grund. Ingen bog fortjener det mere end denne. Jeg forsøgte at strække den, selvom siderne forsvandt mellem hænderne på mig; jeg forsøgte at trække tiden ud, holde en smule igen, og alligevel nåede jeg sidst punktum med forbløffende hast. “Alt det lys vi ikke ser” er en af de bedste og mest gennemarbejede bøger, jeg længe har læst. Dens sprog forførte mig i sådan en grad, at jeg turde lukke øjnene og lade dens ord lede mig igennem krigsramte landskaber, og ned af de krogede gader og stræder i Paris. Doerr formår at fortælle utroligt meget i sine ganske korte kapitler, der ofte slutter med brudstykker af en sætning, abrupte refleksioner og indskudte tanker før perspektivet igen skifter. Historien fortælles med stor sanselig præcision, og resultatet er noget særpræget smukt.

“Hendes Majestæt, kalder østrigerne deres kanon, og det sidste par uger har disse mænd passet den nogenlunde lige så flittigt som bier passer deres dronning. De har fodret hende med olie, malet hendes lange stålløb, smurt hendes lejer og tanhjul; de har lagt sandsække for hendes fødder som var de offergaver.”

Bogen indeholder to parallelle handlingsforløb, der skiftevis beretter om en blind pige i Paris og en forældreløs dreng i Tyskland. Begge deres tilværelse forvandles med ét for altid, og måden hvorpå forfatteren skildrer deres opvæsk og deperate valg er enestående. Han evner at balancerer med et evigt tungt og følsomt emne inden for verdenshistorien, et emne hvis fintfølte nuancer han evner at indfange i deres essens og derfra sprede et strålende lys af håb. Hans historie fortælles igennem censurerede breve med udstregede ord, fra oversegent von Rumpel, der er på jagt efter en værdifuld diamant og fra to børns nådesløse opvækst, der tvinger dem til at se verdenen for, hvad den er. Marie-Laures familiebånd rives over, og Werner må finde sig til rette midt i Hitler Jugends indbyrdes magtkampe. Begge søger de at finde en mening med det hele; Werner igennem sin matematiske tilgang til radiokonstruktion og Marie-Lauries igennen videnskaben, opslagsværker og fiktionens verden.

Selvom begge børn vokser op langt fra hinanden, er deres skæbne bundet sammen, men ikke på en måde, som jeg forventede mig. For selvom krigens gang er mig velkendt, så formår Doerr at puste håbefuldt lys ind i en historie, der er en mørk plet i historiebøgerne. Han fortæller med stor indlevelse om en historie, han ikke selv har været en del af, på en måde som er reflekterende og uden stillingstagen. I stedet for at pege fingre af en nation, søger han at kaste lys over de menneskeliv, der blev berørt af krigens altomsluttende mørke, og med sine ord leder han sin læser igennem det mørke. Samtidig inkorporerer han en sideløbende historie om en dyrbar diamant og dens forsvinden, der henledte mine tanker på Wilkie Collins’ “The Moonstone”; en filosofisk fabel, og et enestående eventyr af mytisk oprindelse, som tager fart og gør handlingen til et evigt kapløb med sin sine intertekstuelle referencer til både Jules verne, Charles Darwin og Collins’ historie om en stor, forbandet diamant med en lige så stor værdi.

“Havet. Havet! Lige foran hende! Så tæt på hele tiden. Det suger og buldrer og plasker og rumler; det løfter sig og udvider sig og falder over sig selv; Saint-Malos labyrint åbner sig i en portal af lyd der er større end noget hun nogensinde har hørt. Større end Jadin des Plantes, end Seinen, større en museets mest storslåede sale. Hun havde ikke kunnet forestille sig det rigtigt; hun havde ikke fattet hvor stort det er. ”

Uanset hvordan jeg forsøger mig, kan jeg ikke finde de rigtige ord til at retfærdiggøre min læsning. Ingen ord er tilstrækkelig i deres beskrivelser, og ingen ros er den værdi. Det er en bog, der fortjener ethvert rosende ord, den har modtaget, og det er stadig ikke nok. Dens sanselige beskrivelser er så levende, at historiens gang igennem Europa blev vagt til live for øjnene af mig i en tid, jeg aldrig har set den i. Doerr blotlagde landskabet nøgent og nøgternt blot ved at sætte ord sammen. “Alt det lys vi ikke ser” er en roman uden lige, der gør præcis det, som titlen vidner om; den viste mig en masse lys, jeg ikke før så, kastede et helhjertet og indsigtsfuldt lys over krigshistorien og dens vedvarende traumer, og belyser de mennesker, som blev ramt af den.

2 thoughts on ““Alt det lys vi ikke ser” af Anthony Doerr

    1. Det er den. Den er enestående; et sandt mesterværk. Jeg vil aldrig helt slippe den.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.