“Mort” (Discworld #4) af Terry Pratchett


“Mort” af Terry Pratchett, fra forlaget Orion Publishing, udgivet i 2013 (org. udgivet i 1987).

Diskverdenen er en flad planet på ryggen af fire elefanter, som står på ryggen af den store skildpadde A’Tuin, som svømmer mageløst igennem rummet. Selvom denne verden er fuld er fantasi, kommer døden også til alle der. En dag aflægger han drengen Mort et besøg, men i stedet for at komme for at føre ham til de dødes rige, tilbyder han ham et job i dødens sted. Fordi Mort mangler noget af tage sig til, takker han ja til dødens tilbud, og rejser med ham til en verden fjern fra sin egen. At være dødens lærling er ikke nogen nem opgave, for også i dødens verden truer ondskaben…

Efter Terry Pratchetts bortgang, var jeg ikke i tvivl om, hvor jeg skulle begynde med hans forfatterskab. Det virkede næsten indlysende at starte med hans serie om døden, og jeg anså det som kondolerende gestus af simpel karakter. Terry Pratchett er nu i trygge hænder i det mageløse univers, som han selv skabte, og hans forestilling om døden som person, kom også til ham — ikke som en mørk fremmed, men snarer som en gammel bekendt. Hvor hans litterære eventyr sluttede, begyndte mit; jeg lod mig opsluge af Pratchetts forunderlige og foruroligende univers, og jeg kluklo af dens humor med sine mange ordspil, nonsens og excentrisme, og dens satiriske underdrivelse og ironi.

“People don’t alter history any more than birds alter the sky, they just make brief patterns in it.”

Karaktererne er ikke afstumpede og mangefulde karikatur, men de er mangelfulde i deres menneskelighed, sådan som mennesket er. “Mort” er af samme grund et studie i menneskets natur, og denne omfatter også Døden i sin menneskelighed. Forfatterens fremstilling er døden er menneske; han er sympatisk og jordnær, han er ikke følelsesforladt eller uberørt af sit arbejde, selvom det henlægger ham i et ry i et frygtindgydende mørke. Døden vandt mit hjerte, kort tid efter sin introduktion, hvor han falder af sin hest med stor klodsethed, der omgående fik hans overlegenhed til at svinde og i stedet fremstille ham langt mere forsonlig, uden at det reducerer ham som skikkelse. Døden vandt min opmærksomhed ubetinget, fordi han også søger at finde meningen med og forståelse af det at menneske.

Diskverdenen er et mageløst sted, og Pratchetts fantasi er lige så endeløst som hans selvskabte univers, og selvom det handler om menneskelige banaliteter, så var jeg aldrig sikker på, hvad jeg kunne vente mig af bogens handling. Den er fuld af traditionel britisk humor, der fik mig til at grine helt inde fra hjertet, og samtidig var jeg dybt betaget af Pratchetts evne til at skrive simpelt, og stadig male mesterlige billeder fulde af dybde, som når han beskriver, hvordan Dødens hest Binky evner at rejse hurtigere end nattens falden eller med betragtninger som “history has a habit of changing the people who think they are changing it”. Pratchett vandt min opmærksomhed, mit hjerte.

“He was determined to discover the underlying logic behind the universe. Which was going to be hard, because there wasn’t one.”

Selvom “Mort” er den trejde bog i rækken om den endeløst store Diskverden, så snublede jeg aldrig i løse ender eller var besvaret af tidligere handslingsmønstre fra de forrige bøger. De er enestående byggesten i én stor fortælling, der hver især har sin egen historie på sinde. At Pratchett kan formå at favne sin læser, uden at vedkommende har læst de første bøger i serien, fandt jeg særligt fascinerende. At starte med med døden, blev begyndelsen i min opdagelse af Diskverdenen, hvis ydrekanter jeg glæder mig til at se og opleve, og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg har store eventyr i vente, fortalt med stor ærlighed og gribende humor. “Mort” er en forrygende fortælling, et interessant studie i mennesket, og med eksistentielle påmindelser som “there is no justice, only Death”. Døden kommer til os alle; han kom til Mort med tilbuddet om et arbejde, og han kom til mig med et løfte om et eventyr.

Reklamer

8 thoughts on ““Mort” (Discworld #4) af Terry Pratchett

  1. Camilla

    Hvor er det skønt at du er blevet så begejstret for Pratchett :) Han kan (har ikke vænnet mig til at skrive i datid endnu) noget helt specielt, og det varmer mit Sir Terry-elskende hjerte hver gang nogen bliver fanget af magien :)

    Du kan i øvrigt helt roligt læse (næsten) frit omkring i de mange Discworld bøger, da de ikke er fortsættelser af hinanden, men bare foregår i Discworld. De er nærmere inddelt i “serier” med gennemgående hovedpersoner (hvor en af dem er Death), men selv indenfor de forskellige serier kan man læse forholdsvist frit. Jeg kan varmt anbefale bøgerne om Granny Weatherwax og the Watch også (man kan evt. starte med “Guards, Guards” eller “Witches Abroad” :)

    1. Anne Nikoline

      Det er jeg også selv godt tilfreds med, selvom jeg kun har læst én selvstændig bog af ham. Jeg er dog i gang med endnu en, men den har jeg det lidt svære med at komme ind i.

      Jeg har også gjort mig en del i at finde ud af, om serien var sammenhængende eller ej, og det er enormt befriende bare at kunne vælge og vrage mellem de mange titler. Jeg har også planer om at læse “Guards! Guards!” Tak for de fine anbefalinger.

  2. Piskeriset

    Meget smuk anmeldelse ♥
    Jeg kan huske, hvor begejstret jeg blev, dengang jeg var begyndt på Discworld-serien og fandt ud af, at der var en hel bog, der centrerer sig om Døden. Han er nemlig min absolutte yndlings blandt Pratchetts mangfoldige og skøre persongalleri :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      Åh, tusind tak! Døden er, hvor absurd det end måtte lyde, en helt fantastisk karakter.

  3. Troels Beck Landbo

    Godt at høre at den efterlod et så godt indtryk på dig. At du ikke har oplevet nogen løse ender skyldes at du er startet med første bog i en del serie – samtidig har jeg også lidt senere oplevet forskellige referencer til hændelser eller personer i andre serie. Læserækkefølgen kommer meget an på læseren, men på reddit r/discworld er der et billede der viser hvordan de forskellige bøger relatere til hinanden. Som Camilla skriver er de fleste dog afsluttet historier i den ene bog, det er mest baggrundshistorie som jeg mest har oplevet beskrevet grundigt en gang.

    1. Anne Nikoline

      Jeg har været meget glad for, at jeg startede med “Mort”, selvom nogen helt sikkert vil starte et helt andet sted eller tage bøgerne i deres egentlige rækkefølge, så virkede det bare passende at tage historien om Døden, nu hvor Pratchett gik bort.

    1. Anne Nikoline

      Mange tak, Rikke! Det er sådan en fin historie, og jeg håber inderligt, at den vil falde i din smag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s