Forfatterinterview med Brent Weeks

Hvor skal folk læse dine bøger?
Man skal læse mine bøger, fordi de er sjove! Kendetegnet for mit forfatterskab, mener jeg selv, er et hurtigt tempo, dybe karakterer, og flere og flere ting truer hele tiden. Mine bøger er bestemt ikke for alle, de er grynet, og ofte sker der dårlige ting for gode mennesker. Det er ikke alle karakterer, som man synes om, der lever til det sidste. Men jeg tror, de er virkelig underholdende.

Hvilket aspekt af fantasy genren fangede mest fanget din opmærksomhed, da du først satte dig til at skrive i den kategori?
Jeg elskede at være i en anden verden. Jeg kan godt lide, at alt kan ske i fantasien.

Kunne du tænkte dig at se Night Angle-serien blive fortalt igennem forskellige former for media? Hvis ja, hvilken ville du så foretrække og hvorfor?
Jeg har allerede oplevet Night Angle Trilogien som lydbog. At lytte til historien blive læst op er en helt anden oplevelse. Skuespilleren tager beslutninger, mens han fortæller om bogen, og de er ikke altid beslutninger, jeg kan lide. Andre gange kan det at hører dit arbejde blive læst højt skabe noget helt fantastisk. Jeg har også haft lavet det, der kaldes “forstærket” lydbøger, af alle mine bøger. De fungere sådan, at i stedet for at oplæseren siger ”han hørte fodtrin”, indsættes lyden af fodtrin. De har også musik indover samt lydeffekter. Det har givet mig en lille smagsprøve på, hvordan det ville være, hvis de blev lavet som film, mine bøger altså. Det at kunne hører musik bag dine karakterer kan virkelig vække en stemning eller en stærk følelse, og jeg elsker det. Andre gange tænker du ”denne karakter lyder slet ikke, som jeg havde forestillet mig det i mit hoved”. Så af den grund er det skræmmende at skulle have mine bøger lavet som film. Film er nødt til at lave en masse kompromisser, men jeg tror, at der er nogle virkelig fantastiske visuelle forestillinger, der vil gøre en film endnu bedre end i bøgerne. Jeg har solgt filmrettighederne til The Night Angle Trilogien, men vi er mange år væk fra, at den faktisk bliver lavet som film.

Afgjorde du, hvordan forsiderne til Night Angle-serien skulle se ud?
Jeg kom med indput til den visuelle fornemmelse af forsiden, men for det meste kom mit forlag, Orbit, op med ideen selv. Jeg foreslog en hvid baggrund, fordi hvis du har en ninja klædt i sort på en mørke baggrund, forsvinder han bare. Det er dejligt, hvis han gør sit arbejde, men ikke så godt, hvis det er på en boghylde i en boghandel, og ingen kan se ham! Jeg har været meget, meget tilfreds med jobbet Orbit har gjort, og en lang række af andre forlag må have synes det samme, for de købte bøgerne fra Orbit.

Lærte du noget nyt ved at skrive “The Way of Shadows”, som du kunne bruge i resten af trilogien?
Efter jeg havde lavet et par udkast til “The Way of Shadows”, omskrev jeg historien som et manuskript. I sidste ende opgav jeg det. At skrive manuskripter er virkelig, virkelig anderledes end at skrive bøger. Men den proces, der er nødvendig for at skrive et manuskript var meget nyttigt for mig i omskrivning “The Way of Shadows”, og jeg kunne derefter skrive resten af bøgerne. Det vil sige, et manuskript hjalp mig til at fokusere på historien, så jeg kunne forklare, hvad denne bog var om meget kort, og det fik mig til at tænke konstant om den visuelle stil i romanen: hvad du kan se, gøre ting store og levende og interessante at se på.

Hvilken af dine karakterer minder du mest om?
Jeg ved ikke, om jeg kunne pege på én karakter, som jeg mest ligner, for når jeg går igennem en historie, ønsker jeg at være i stand til at sætte mig ind i hver karakterers sind. Jeg føler, at for at kunne skrive en karakter virkelig overbevisende, bliver du nød til at, på nogle måder, at elske dem; at se dem som de er i sig selv. Og hvis du kommer for tæt på nogle af karaktererne, så er det tit, at karaktererne bare bliver dig selv, som gennemlever historien, derfor bør man også tage et skridt væk fra dem. Så jeg gør mit bedste for at sætte små stykker af mig selv i alle, selv de onde. Måske i sær de onde…

Hvad er dine svage sider, som forfatter?
Jeg kæmper stadig med at kunne beskrive. Når jeg skriver lange passager om hvordan rum ser ud, eller hvor mange knapper der er på en kjole, keder jeg mig. Og som læser, når jeg har læst passagerne, skimmer jeg bare forbi dem. Hvilke måske er grunden til at jeg aldrig har lært at gøre det godt som forfatter. Jeg har oplevet alle de andre dele af historiefortælling tusindvis af gange, men beskrivelserne gik mig bare forbi. Der er naturligvis bedre måder at lave beskrivelser end blot at fortælle og dermed kede dine læsere. Og jeg har forsøger meget, men jeg er meget mere interesseret i personligheden af figurerne og i konflikterne mellem dem. Så nogle gange beskriver jeg ikke nok, og læseren har derfor ikke nok detaljer til at danne sig et overblik over en scene, hvordan en karakter er, og hvad de oplever til fulde.

Hvis du skulle tilbringe tid med en af dine karakterer, hvem skulle det så være?
Jeg ville elske at spille et videospil som Vi Sovari. Dels fordi hun får lov til være snigmorder, og dels fordi hun får lov til at gøre magiske ting, og dels fordi jeg ikke kom til at tilbringe så meget tid sammen med hende i The Night Angel Trilogy, som jeg gjorde med nogle af fyrene. Så ville jeg have mulighed for at dykke ned i hendes historie lidt mere, og det ville være virkelig sjovt for mig. Plus, jeg tror, hun ville være sjovt at spille med.

Foruden at være fan af fantasy genren, hvad er du ellers fan af?
Thillers og mysterier, og jeg er begyndt at kunne lide grafiske romaner.