“Alanna” (Løvindens sang #1) af Tamora Pierce


“Alanna” (org. titel “Alanna: The First Adventure”) af Tamora Pierce, fra forlaget Tellerup, udgivet i 2013 (org. udgivet i 1983). Læst på dansk — originalsproget er engelsk. Anmeldereksemplar fra forlaget.

Alanna og hendes tvillingbror har store magiske evner, men i modsætning til sin bror, der drømmer om at blive en legendarisk troldmand, drømmer Alanna om at blive ridder. Da tvillingerne skal sendes på hver sin uddannelsesinsitution, vælger de at bytte plads. I stedet for at skulle oplæreres til at være en fin dame, trækker hun i drengeklæder og bliver page hos kongen af Tortall. Med alle midler sætter hun ind for at hindre sin hemmelighed i at blive afsløret, men tiden modarbejder hendes krop, der langsomt udvikler former, og Alanna må være forsigtig. Selvom det er ridder, Alanna ønsker at blive, udvikles hendes magiske evner sideløbende med hendes oplæring i riddernes kodeks, våbenbrug og læsning om krigsførelse, og da hun drage til Den Sorte By på en ridderlig opgave, må hun sætte ind med mere end blot sit sværd for at overleve byen dæmoner og de potentielt farligt konspirerende på slottet.

Modsat mange andre, læste jeg ikke Tamora Pierce som barn; jeg voksede ikke op med fortællingerne om Løvindens Sang, og jeg drog ikke med Alanna til kongerigets midte for at lære at fægte med sværd. Min undværelse er ikke noget jeg var ked af, fordi bibliotekerne tilbød mig så mange andre læseeventyr, men jeg er dog ikke i tvivl om, at jeg ville have holdt betydeligt mere af Alannas færd, såfremt jeg havde læst hende langt tidligere. Og jeg holder meget af forfatteren for at inkorporer en fandenivoldsk pige som hovedperson, der rent faktisk er målrettet og bevidst, længe før det i senere udgivelser blev en trivialitet i mange litterære genre.

“Livet er egentlig enkelt, når først man kender reglerne.”

Bogens simple handling er så håndgribeligt som noget, selvom Tamora Pierce ihærdigt forsøger at igangsætte sin historie. Til at begynde med fandt jeg det dog problematisk, at Pierce helt undlader at introducere sit feudale kongeringe og dets samfundsorden. Jeg var ladt på bar bund hvad andgår menneskenes magiske evner, dæmoniske væsner i ødede byer og hvordan strukturen for universet var struktureret. Jeg snublede over mine egne fødder for at følge med forfatteren, der sætter bogens tempo højt, uden at den nødvendigvis er særligt handlingspræget. Handlingen kredser nødsaget om Alannas oplæring som page, og hendes drømme om eventyr og ridderlige færde må tilsidesættes for hård træning og kedelig undervisning. Heldigvis fortaber forfatteren sig ikke i sin spæde handling, og hun hæfter sig ikke unødvendigt ved detaljer.

Bogens tempo efterlod mig ofte åndeløs; ikke alene springer forfatteren over en introduktion af sit eget univers, men ligeledes føles største delen af persongalleriet som silhuetter af de personer, Pierce ønskede de skulle være. Jeg følte ikke, at jeg lærte andre end Alanna at kende, men jeg håber på at de efterfølgende tre bind vil blive væsentlig mere dybdegående både i handling og persongalleri end denne. Lige så hurtigt som bogen starter ud, midt i et feudalsamfund, der helt undlades at introduceres, lige så hurtig er bogens slutning. Det fungere dog væsentligt bedre her, eftersom at det sætter et højt tempo, der fik hjertet i mit bryst til at banke lige så hurtigt som handlingen forløb. Jeg lod mig gribe af Alannas pludselige omend forudsigelige prøvelse, og jeg knugede hårdere om bogen, da den bevægede sig mod sin slutning.

“Hun ville vise alle — herunder den lille del af sig selv, der stadig var i tvivl — at hun var så god som nogen dreng på slottet.”

Jeg beundrer Tamora Pierce for den rollemodel, hun har skabt med Alanna. Alanna er virkelighedstro, modig og målbevidst inden for sin alders tilladte grænser. Samtidig fortæller hun historien om, at hun ikke vil vige tilbage for sine drømme og håb, fordi det ikke forventes af hendes køn; frem for at vige tilbage for samfundets konventioner, bryder hun dets regelsæt i et forsøg på at realisere sig selv. Alanna bliver således en simpel historie om, at piger kan blive hvad som helst og opnå hvad som helst, så længe hjertet banker i brystet. Min læsning af “Alanna” var så medrivende, at jeg også var nødt til at læse det første kapitel af den efterfølgende bog i serien på trods af sin mangelfuldhed og andre bøgers, der ventede på min opmærksomhed.

Reklamer

7 thoughts on ““Alanna” (Løvindens sang #1) af Tamora Pierce

    1. Anne Nikoline

      Jeg ville også ønske, at jeg følte samme nostalgi for bøgerne. Har du selv læst dem mange gange?

    1. Anne Nikoline

      Jeg glæder mig til at se, hvad de resterende bøger i serien har at byde på. Jeg kan se ud fra mit snugkig i anden bog, at Alanna får en kat, og som kattefanatiker, hlæder jeg mig meget til at se, hvilken rolle den kommer til at spille. Den er trods alt på bogomsalget. Hvad kan du bedst lidt ved serien, Irene?

  1. PeacefulAngel

    Den har jeg også læst. Jeg har dog ikke læst resten af serien endnu, men det kommer snart :D

    1. Anne Nikoline

      Hvad synes du om den? Jeg er også meget spændt på, hvad resten af serien vil føre hen.

      1. PeacefulAngel

        Jeg kunne rigtig godt lide den. Jeg holder meget af den måde hun gemmer en kvinde i et mandemiljø og at hun så er ligeså god som dem. Jeg elsker at det er en kvindelig hovedrolle 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.