“The Awakening” af Kate Chopin

“The Awakening” af Kate Chopin, fra forlaget Oxford University Press, udgivet i 2008 (org. udgivet i 1899).

“The Awakening” er en historie om en kvindes egen opdagelsesrejse ind i sig selv i et samfund, der forventer det modsatte af hende. Edna Pontellier vågner pludseligt fra sin rolle som hustru og mor som fra en døsig trance, der indtil nu har ugjort hendes trivielle tilværelse. Efter sin opvågning kan hun ikke længere finde sig til rette i samfundets konventioner eller sine medmenneskers forventninger til hende som ægtefælle og mor. I et forsøg på at finde sig til rette i sig selv, søger hun ud af sine snævre roller, og hendes forsøg på at bryde ud af det bur, der har holdt hende ganget igangsætter en revolution i hendes vennekreds, ægteskab og sind.

Chopins korte roman blev udgivet i 1899 og markerede en vigtig milepæl for feminismens opstand. Ikke alene portrattere romanen Ednas personlige forsøg på at opnå selvstændighed og fridom derigennem, men den skildrer også omverdenens reaktion på hendes personlige revolution. Chapin viser reaktionen på Ednas frihedssøgen igennem hendes patriarkalske ægtemand, den mandlige læges forsøg på at forklare hendes udbrud med hysteri, og igennem veninden, der forsøger at tilbagesætte hende i hverdagens vante rammer. Feminister som Edna beskrives som pseudointellektuelle kvinder, og deres udbrud bortforklares med hysteri og rationalitet igennem romanens mange modsætningspar, og resultatet er stærkt og magtfuldt.

“The bird that would soar above the level plain of tradition and prejudice must have strong wings. It is a sad spectacle to see the weaklings bruised, exhausted, fluttering back to earth.”

Jeg fandt det svært ikke at beundre Chopin for hendes mod; det må have krævet så meget af hende at skrive så kontroversiel en historie på sin tid, hvor kvindernes roller var begrænset på grund af deres eget køn. Edna var og er forsat en stor provokation, fordi hun ikke sætter sine børns behov for sine egne, fordi hun bryder fri af sit ægteskab,i et forsøg på at realisere sig selv, emner der forsat er tabubelagte. Ligeledes er hendes feministiske fortælling forsat gældende i dag og afspejler en forsat stor aktualitet i hendes velformulerede og præcise beskrivelser af en kvindes tilfangetagelse i sin egen kønslighed, lænket af tidens traditioner og snæversynethed.

Jeg holdt meget af historien og af historiens historie, men samtidig fandt jeg den også utilstrækkelig i dens korte længde. Jeg ønskede mere længde, fordi Ednas udvikling fortjener flere sider, der også kunne stille hende i et mere sympatisk lys end det, som Chopin lader skinne på hende. Hendes karakter var dybdeløs, uden substans, selvom hendes potentiale med sin historie åbner himmelvævlinger i det uendelig. Ednas intentioner var altid krystal klare, men hendes væsen var aldrig tilsvarende denne ubeklagelighed, og det fandt jeg yderst problematisk, når romanen netop ikke er længere. Chopins intentioner er ligesom sin hovedpersons gode, men udførelsen er mangelfuld, selvom hun argumenterer for en væsentlig og kulturel problemstilling.

“Even as a child she had lived her own small life within herself. At a very early period she had apprehended instinctively the dual life – that outward existence which conforms, the inward life which questions.”

Mange af karaktererne er navnløse og beskrives i stedet igennem små observationer, der siger noget sparsommeligt om deres person. Der er doktoren, ægtemanden, og de elskende. Denne formaliseret anonymitet afspejler Ednas fremmedgørelse i det, hun opfatter som sit egentlige liv, og selvom en sådan teknik kan få handlingen til at fremstå ufuldkommen på flere måder, fandt jeg den interessant og meget sigende netop på grund af sine manglende udsigelser. Edna er en fugl i et bur, der forsøger at bryde fri for at sprede sine vinger og udforske himlen over sig. Hun er en dekorativ fugl i et lige så dekorativt bur. Ednas forsøg på at bryde fri af sin tilværelse tremmer i en tid, hvor det ikke var muligt, gør at hun kun kan bryde fri på en endegyldig måde, og romanens slutning efterlod mig med gådehus på grund af dens stærke metaforik. Den efterlod mig utilfreds på grund af dens udførelse, men forsat betaget af Kate Chopins helhjertede forsøg på at skrive litterær tekst med en kønsmæssig agenda, en tekst der provokererede i den tid, hvor den blev udgivet, og hvis ekkoer forsat kan høres den dag i dag.

Advertisements

2 thoughts on ““The Awakening” af Kate Chopin

  1. Karina Petersen

    “The Awakening” lyder meget interessant i sin historiske kontekst med kvinden som centrum, og hendes forsøg på frigørelse fra de traditionelle rammer, og lænker. Den må på min to-read-liste, så jeg kan læse den i mit feminisme projekt, der godt nok ligger noget ud i fremtiden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s