“The Blue Castle” af L. M. Montgomery


“The Blue Castle” af L. M. Montgomery, fra forlaget Sourcebooks Fire, udgivet i 2014 (org. udgivet i 1926).

På sin fødselsdag vågner den 29-årige Valancy Stirling op med en knugende fornemmelse i maven; hun føler sig som en fiasko og stille, ganske stille får tårerne frit løb. Hun har endnu til gode at mærke den sugende fornemmelse i maven, som forelskelsen giver, og tilværelsen i det lille hjem er med en familie der både er dominerende og dikterende. For ikke at blive kvalt, søger Valancy tilflugt mellem forfatteren John Fosters naturalistiske bøger og dagdrømmer sig væk til et blåt slot i sin fantasi. Valancys kaotiske hverdag bliver ikke mindre kaotisk, da hun vender hjem efter et lægebesøg med alarmerende nyheder, som tvinger hende til at se sin fremtid i øjnene.

L. M. Montgomery fortæller lystigt om noget, de fleste af os godt er bekendt med: vigtigheden af at leve i øjeblikket, i nuets med dets mange tikkende sekunder. Hun påpeger ikke denne vigtighed med en løftet pegefinger af moraliserende karakter, i stedet minder hun kærlighed om den, og jeg nød denne påmindelse og dens udførelse. Montgomerys heltinde kan ikke skille den ene dag fra den næste, først da sandet i timeglasset render ud. De resterende dage i hendes liv tynger ikke hendes hjerte og sind, men får hende i stedet til at følge sig fjerlet, befriet. Hver dag bliver pludselig noget specielt, en helt enestående og unik mulighed, som hun gladeligt griber.

“Who would endure life if it were not for the hope of death?”

Valancys liv begyndt for sent; hun er fanget af de forventninger som samfundet og som hendes familie har til hende, og først da hun indser, at hun har formet sit liv efter andre, kan hun forme sig selv, først der kan hun bryde fri af hverdagens fængsel, og hun kan endelige leve sit liv fuldt ud. Montgomery gjorde Valancy levende med hendes fløjlsbløde dagdrømme, blålige luftkasteller og sødmefyldte væsen. Valancy er måske stilsindig og tilbagetrukket, selv efter at hendes resterende dage melder sig i målbare størrelser, men hendes gennemslagskraft var ufejlbarlig og mærkbar. Hun ramte mig lige i hjertet i første forsøg. Hun overraskede mig og overvældede mig med sin tragiske historie, som forfatteren forsøger at give et komisk indspark i form af fanatiske onkler, hysteriske mødre og karikerede, lukkede mænd med hemmeligheder bag lås og slå.

Valancy får lov til at betræde sit blå slot, og selvom det er med en truende dødsdom over sit hoved, får hun lov til at opleve en flig af alt det søde, som hendes liv har manglet hidtil. Hun får omsider mulighed for at begynde sit liv, selvom den er på vej må sin slutning, og hun forsøger ihærdigt at adskille dagene fra hinanden, mærke dem til fulde og føle dem helt ind i hjertet. Selvom jeg holder meget af bogen, så var min læsning ikke ubesværet; jeg havde svært ved at forlig mig med flere aspekter af bogen, og jeg fik ikke mindst et blandede forhold til Valancys spirende relation til en hemmelighedsfuld mand af mystisk karakter. Alligevel var det med et smil på læben, da jeg lukkede dette forunderlige eventyr mellem mine hænder, og jeg sad længe og beundrede omsalget komplimentering af handlingen, for ligesom Valancy bærer den sine følelser helt uden på tøjet, følelser der gav genklang i mit hjerte.

“Thirty seconds can be very long sometimes. Long enough to work a miracle or a revolution.”

Ikke alene er “The Blue Castle” en tragisk historie om en kvinde, der aldrig har fået en chance for at leve. Det er også en sand ønskedrøm, en askepothistorie om en drøm, der bliver til virkelighed, og en pludselig mulighed for at realisere sig selv. Valancys ønsker sig selvstændighed og frihed derigennem, og hele romanen har således feministiske undertoner, der skaber en sammenhængende symfoni mellem ordene. Ligeledes er det en rørende fortælling om at finde sig selv og være sig selv – en historie om, at det aldrig er forsent at begynde at leve, men at livet ikke kommer til den, der afholder sig fra det eller blot venter på storslået tings begyndelse. L. M. Montgomery har skabt en vaskeægte askepothistorie med lykkelige slutninger, finurlige spind og hektiske drejninger, der bindes sammen i en fortrinlig sløjfe, der vidner om at lykkelige slutninger ikke kun er for børn. De er i lige så høj grad for voksne.

Reklamer

5 thoughts on ““The Blue Castle” af L. M. Montgomery

  1. Piskeriset

    Jeg må indrømme, at jeg har været skræmt lidt væk af forsiden på bogen, men du sælger den umanerlig godt. Den vil jeg kraftigt anbefale at læse :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s