Booktubers #2

Bogvurderinger, overfyldte bogreoler og nyindkøbte litteraturskatte er noget af det, der optager mest plads i min daglige YouTube-feed. De såkaldte booktubers; videobloggere der uploader videoer i et spirende net af rendyrket læselykke. Det er ofte her, at jeg henter stor inspiration til min egen læsning spejlet i deres. Nedenfor at jeg udvalgt tre af dem, hvis videoer jeg ofte drages mod, de er alle vidt forskellige, men fælles for dem alle er deres kærlighed til det litterære, hvad end de kommer i hardback eller paperback.

Sanne Vliegenthart fra Booksanquills er den booktuber, som jeg har fulgt i længest tid. Hun er oprindelig fra Holland med bosat i London, hvor hun arbejder i forlagsbranchen. Hun er enormt inspirerende læsemæssigt, da hendes bogvalg afspejler hendes tid som engelsk litteraturstuderende, hvorfra hun har en særlig fascination af oversættelser, men også fra sit arbejde på forlagene HotKeyBooks og PiccadillyPress. Hende videoer er altid knivskarpe, både i kvalitet og længde; hun evner virkelig at bruge få minutter og få det allerbedste ud af dem. Af samme grund også købt flere af de bøger, hun fremviser i sine videoer.

Mercysbookishmusings. Mercedes er en af mine absolutte YouTube-favoritter, og jeg følger hendes videoer troligt. Hendes læservalg er vidrækkende, og strækker sig fra grapgic novels til klassikere, science-fiktion til fantasy og young-adult. Hendes accent er i øvrigt vidunderlig, og hendes personlighed vindende. Flere af mine bøger er købt på baggrund af hendes kærlighed til dem. Jeg stoler på hendes valg, og ser meget af mit læsemæssige selv i hende.

Jen Campbell er forfatteren bag “Weird Things Customers Say in Bookshops”, “More Weird Things Customers Say in Bookshops” og “The Bookshop Book”. Hun arbejder også en boghandel, og har den fineste britistiske accent. Hun er velbevandret i litteraturen og læser alt lige fra klassiske og tunge værker til lette ungdomsbøger, og hendes kærlighed til bøgerne er altid mærkbar i hendes videoer. Jg har fulgt Jen længere end jeg umiddelbart troede, og jeg holder af hendes videoer, der handler om alt inden for litteraturens grænser; fremvisning af bogindkøb, forfattersnak og boganbefalinger.

Hvilke typer videoer optager mest plads i jeres YouTube-feed? Er det også bøgerne? Hvad er jeres forhold til booktuberverdenen, og har I nogen i foretrækker at følge?

4 thoughts on “Booktubers #2

  1. Åh, her er tre af mine absolut favorit booktubers! Min nyeste yndling er virkelig Jen, som jeg synes er så gennemført fantastisk!

    1. Det er lidt skægt, at du, sidst vi sås, nævnte Jen, for jeg har faktisk fulgt hende længe uden at tænke over, at hun er forfatteren bag “The Bookshop Book”. Jeg er også helt enig i din vurdering af de tre booktubers, de er intet mindre end skønne!

  2. Sanne følger jeg også. Min kære husbond gnækker ofte, når jeg hører hendes videoer, for han synes, hendes indledning er sjov :)

    Jeg følger ret mange booktubers, og sjovt nok flere af dem, jeg først holdt mig fra, fordi deres stemmer var irriterende (men… de var til gengæld også sjove, så jeg endte med alligevel at kigge med). Jeg følger både folk, jeg deler smag med og folk, jeg absolut ikke gør, men jeg synes, det er interessant at høre folks meninger om de enkelte bøger, og jeg får helt klart inspiration til nye, spændende bogindkøb via de booktubers, jeg følger.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Det med stemmerne kender jeg faktisk godt. Der er nogle booktubers, som jeg har svært ved at se flere videoer med, fordi deres stemme enten er skinger eller overgearet. Men Sanne er og forbliver skøn. Jeg elsker den udvikling hun har gennemgået som booktuber og som er så tydelig i hendes videoer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.