“Gåden om Alaska” af John Green


“Gåden om Alaska” (org. titel “Looking For Alaska”) af John Green, fra forlaget Høst&Søn, udgivet i 2014 (org. udgivet i 2005). Læst på dansk — originalsproget er engelsk.

Miles Halter er fascineret af kendte afdødes sidste ord. Da han han skal på efterskole, afholder hans familien en afskedsfest for ham, men ingen af hans skolekammerater dukker op, som et vidne på Miles’ triste og trivielle tilværelse. På efterskolen får han Obersten som værelseskammerat, og venskabets bånd bindes. På skolen, Culver Creek, møder Miles også den fandenivoldske Alaska Young, der vil lede ham i retning af det, som poeten Francois Rabelais kaldte Det store måske, et begreb Miles så inderligt ønsker at forstå. Vejen dertil er en kæmpemæssig labyrint af forhindringer og snoet gange, der alle ligner hinanden, og da skæbnen griber nådesløst om tilværelsen, begynder Miles med sorg i sindet at kunne navigere rundt i tilværelsens labyrint, en labyrint som afspejler sig i den sydamerikansk general Simon Bolivars udåndende ord.

Den stod der på hylden, med sin gamle forside, der hverken var indbydende eller afslørende, men titlen kaldte på mig. Det er fem år siden, at jeg første gang læst “Gåden om Alaska”, en bog som fik mine læsevaner til at tage fart, og den dag i dag genkalder jeg stadig de følelser, som bogen efterlod mig med. Det er en bog, som jeg nød at vende tilbage til, og som sagtens tåler at blive genlæst. “Gåden om Alaska” har en typisk konstruktion som en Henry James roman hvad andgår dens skildring af et ungt menneskes liv; alt der virkelig betyder noget, er nuet. Hverken fortiden eller fremtiden er væsentlig, en banal pointe, som jeg dog alligevel nød at blive mindet om. Der hviler et stort intellekt i bogen i from af dens mange referencer til litteratur, filosofiske teoretikere og kulturelle personligeheder.

“Jeg stirrede lamslået, dels på grund af styrken af den stemme der udgik fra denne lille (men særdeles velformede) pige, og dels på grund af de enorme stakke af bøger der lå langs væggene. Hendes bogsamling fyldte alle reolerne og flød ud over rummet i hoftehøje stakke overalt, stablet tilfældigt op ad væggene. Hvis bare en af dem blev flyttet, tænkte jeg, ville dominoeffekten medføre at vi alle tre blev opslugt af en kvælende strøm af litteratur.”

Jeg holder særligt af bogen for dens struktur: hvert kapitel indikere en nedtælling til en begivenhed, som læseren ikke er bekendt med på forhånd, og det bliver en stærk læsemæssig drivkraft, der på trods af at jeg denne gang kendte til udfaldet af nedtællingen, forsat vendte siderne som første gang jeg læste den. Begivenheden er ikke bogens slutning, men snarer dens mindste, hvorefter kapitlerne tæller op fra dens knudepunkt. John Gren skaber en kløgtig og klog roman, der tager ungdomsbogen til et højere niveau, et niveau der kræver noget af sin læser. Det er ikke en bog, der efterlader sig alle svarene, eller en bog, som glemmes lige så hurtigt, som den læses; det er en bog, der blev længe hos mig i erindringerne. Miles spekulationer blev til mine, og Alaskas stormfulde sind raserede i mit baghoved, og af samme grund har “Gåden om Alaska” en særlig plads i mit hjerte af alle John Greens bøger.

Miles er tilbageholdende, særligt når det gælder livet, og han er det perfekte modstykke til den energiske Alaska, der lever hver dag, som var den sidste. Alaska er et ubesvaret spørgsmålstegn; hendes humørsvingninger er uden grund, og hendes impulsive handlinger er ofte ubegrundet, og det indhyller hende i en mytisk tåge, den somme tåge som ender med at opsluge hende og fremmedgøre hende. Selvom svarene udebliver omkring hende, bliver hun endnu en læsemæssig drivkraft i romanen, som fik mig til at vende side efter side i min søgen på svar. Green evner at inkorporerer essentielle temaer som filosofi og religion, kærlighed og sex, på en måde, som gør hans bøger til noget særligt. De store tematikker forbliver inden for grænserne af ungdomsgenrens rammer, samtidig med at han opfordrer sin læser til selvstændig tænkning, noget som jeg sjældent forbinder med ungdomslitteratur, og som på mange måder er et frisk vindpust, der giver anledning til håb for fremtidig ungdomslitteratur, som John Green viser kan langt mere end blot at fortælle en kærlighedshistorie, hvor alle svar gives.

“Bare sådan. Fra hundrede kilometer i timen til søvn på et nanosekund. Jeg havde en vild trang til at lægge mig ned bed siden af hende på sofaen, til at lægge armene omkring hende og hendes søvn. Ikke kneppe som i filmene. Ikke engang have sex. Bare sove sammen i den mest uskyldige betydning af ordet. Men jeg manglede mod, og hun havde en kæreste, og jeg var genert, og hun var vidunderlig, og jeg var håbløst kedelig, og hun var uendeligt fascinerende. Så jeg gik tilbage på mit værelse og faldt sammen i underkøjen og tænkte at hvis mennesker havde været regn, så havde jeg været støvregn, og hun havde været en orkan.”

“Gåden om Alaska” er på trods af sin struktur og intertekstuelle referencer, en simpel fortælling om livets gang, om de venskaber der knyttes, og de bånd der brydes. Det er en historie om at give slip på fortidens fortrydelser, og fremtidens bekymringer, til fordel for at være til stedet i nuet. Det er en bog fuld af skønne påmindelser af banalkarakter, men samtidig også påmindelser som er nødvendige i vores kaotiske tilværelse. Det er en roman om, at tage skridtet i søgen på det Store Måske, og jeg tror på, at Miles fandt det i sig selv, da han tog på efterskole, fik venner og gav slip. Alaska derimod søgte en vej ud af labyrinten ad andre veje. Det store måske er ikke en destination, men en rejse i sig selv, en rejse i en labyrintlignende tilværelse.

Advertisements

4 thoughts on ““Gåden om Alaska” af John Green

  1. Rikke Simonsen

    Det er sådan en skøn bog – og er nok min yndlingsbog af John Green. Har du set den smukke jubilæumsudgave? Den må jeg altså eje på et tidspunkt! :D

    1. Anne Nikoline

      Dejligt at du også har det sådan. Jeg tror, at mange har “En flænge i himlen” som yndlings. Jeg har godt set jubilæumsudgaven, men så meget Green-fan er jeg ikke til at jeg vil købe den – men den er virkelig flot!

  2. Louise H.

    Jeg elsker simpelthen Gåden om Alaska. Næst efter The Fault in our Stars, så er denne her min yndlings Green. Er faktisk slet ikke fan af nogen af hans andre bøger. For mig er Green kun lig med GoA og TFIOS

    1. Anne Nikoline

      Det er virkelig også en god ungdomsroman med stor substans. Jeg elsker når bøger får sin læser til at tænke selvstændigt frem for at servere alle svarene ved bogens slutning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s