“Honeymoon i Paris” af Jojo Moyes


“Honeymoon i Paris” (org. titel “Honeymoonn in Paris”) af Jojo Moyes, fra forlaget Cicero, udgivet i 2014 (org. udgivet i 2012). Læst på dansk – originalsproget er engelsk.

I 1910’ernes Paris forelsker den unge Sophie fra provinsen sig i den flyvske maler Édouard, som er så optaget af sin kunst, at han hverken har sans for tid eller penge. Deres relation kompliceres af hans kærlighed til kunsten og det liv, som ligger bag ham. Sophie frygter dog, at det ikke er et helt overstået kapitel for Édouard. Halvfems år senere i en helt anden tidsalder, gifter Liv Halston sig impulsivt med arkitekten David, som hun ikke har kendt længe. De tager samme på bryllupsrejse til Paris, hvor deres historie bindes sammen med Sophies og Édouards. Hvedebrødsdagene i Paris bliver derfor knap så idyllisk elle romantisk, som de begge havde håbet på.

Denne lille fortælling er en forløber til Moyes roman “Hende du forløb” som udkommer i denne måned. Bagsideteksten vidner om et rosenrødt scenarie om et romantiseret Paris, hvor nygiftepar lever af kærlighed og kildevand i smukke omgivelser. Til dels er det også, hvad bogen handler om, men samtidig forsøger forfatteren at affortrylle den typiske forestilling om Paris som kærlighedens by, eller rettere, hun forsøger at vise, at kærlighed i Paris ikke er så meget anderledes end kærlighed i andre byer; kærlighedens lunefuldhed holder sig ikke tilbage for geografi.

“Hun ser ud gennem vinduet på byernes by, som solen stadig ikke er gået ned over, og hun opdager, at hun smiler. Hun er blevet gift. Hun er i Paris.”

De to sideløbende fortællinger bindes gradvist sammen i en udlignet balancen mellem det sukkersøde og det bittersøde. Moyes er så afbalanceret og jordnær i sin måde at skrive historier på; hendes sprog er let tilgængeligt og afslappende, og alligevel besidder hun en evne til at indflette en tydeligere mening, som gør, at jeg nyder at læse hende, selvom hun skriver inden for en genre, som jeg ellers har det så svært med. Med “Honeymoon i Paris” går hun lige til grænsen med sin sødme, men hun krydser den aldrig selvom de to sideløbende historier starter ud i en forelskelsesrus.

Den selv samme lykke brister som en sæbeboble, aftager og svinder ind ganske langsomt. Paris er på ingen måde som forventet, og både Liv og Sophies forventninger til kærlighedens by bliver ikke mødt. Det som Moyes formår at gøre med sin lille bitte bog er at vise, at det ikke handler det mindste om byen, men langt mere om mennesket og dets mentalitet. Det er ikke Paris, som ender med at skuffe Liv, det er hendes mands karrieredrømme, og som får hende til at føle sig overset. Det er ligeledes heller ikke Paris, som skuffer Sophie, men snarer hendes egne tanker, som får hende til at tvivle på den mand, som hun elsker. Sammen binder forfatteren disse to skæbner yndigt sammen.

“’Det her er vores bryllupsrejse. Den siger noget om, hvordan vi vil få det sammen resten af livet.’ ‘Hvordan kan en bryllupsrejse sige noget om, hvordan et ægteskab bliver?’”

Siderne vendte nærmest sig selv, og forsvandt i løbet af en eftermiddag. Det var en yndigfin smagsprøve på den roman, “Hende du forlod”, der nu står og venter på at blive taget ned og læst. “Honeymoon i Paris” af Jojo Moyes er ikke en bog, jeg endnu tænker på eller husker. Det er en af de bøger, man læser, lukker og glemmer, men det er også en bog, der gør hvad den skal. Den underholder, og den vækker nysgerrighed. Jeg lukkede den med et smil, og glemte den lige så hurtigt, som jeg havde fundet den frem.

Advertisements

2 thoughts on ““Honeymoon i Paris” af Jojo Moyes

    1. Anne Nikoline

      Det er så lille bitte en bog, at den ingen tid tager, så hvis du mangler noget at fylde en time eller to med, så vil “Honeymoon i Paris” være oplagt dertil. Det er i hvert fald en sød lille roman, der gør hvad den skal, og den vækker interesse for “Hende du forlod”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s