“Heidi” (Heidi #1) af Johanna Spyri


“Heidi” af Johanna Spyri, fra forlaget Wordsworth Classics, udgivet i 1993 (org. udgivet i 1880). Læst på engelsk — orginalsproget er tysk.

Heidi er kun fem år, da hun rives bort fra livets trykke rammer. Hun er forældreløs, og hendes tante kan ikke længere tage sig af hende. Derfor sendes hun op til sin bedstefar, som bor i Alperne. Heidi tilpasser sig hurtigt de landlige omgivelser i det smukke bjergområde, hvor hun passer geder, beundre forårsblomster og lader sig varme under den strålende sol. Hendes bedstefar er genstand for megen sladder i den lille by, er det ikke noget, hun lader sig gå på af, for livet i bjergene er godt. Endnu en gang forandres hendes hverdag, da hendes tante atter dukker op, og tilbyder hende en dagligdag i en nærliggende storby. Det er med et knust hjerte og bristede drømme, at Heidi begiver sig med hende, og hun længes så forfærdeligt efter sin bedstefar, det lille hus og alperne.

At læse “Heidi” af Johanna Spyri var som at gense et barndomsminde, jeg aldrig havde, en bagvedliggende erindring om en pige i alperne, men sandheden er, at jeg ikke læste denne bog som barn, og den erindring som bogen synes at fremkalde har aldrig været der. Alligevel er der en velkendthed over bogen, som får klokker til at ringe i mit hoveds indre, selvom historiens ord var mig fuldkommen fremmede. “Heidi” er på mange måder en typisk børnebogsfortælling med moraliserende temaer om næstekærlighed og om at ligge sin skæbne i hænderne på noget større, men den er også fyldt med løftede pegefingre om at være god og lydig, og at gode ting kommer til den der venter og væbner sig med tålmodighed.

“Saying good night to the mountains, the sun throws his most beautiful rays to them, that they may not forget him till the morning.”

Heidi er en spilopmager, en skrøbelig spirrevip, der danser i lyset fra solensstråler, navngiver de geder, som hun passer, og finder sig til rette i livet med at sove i en høstak på loftet. Hun er nem at holde af, og endnu nemmere at elske. Hun fik lette smil til at blomstre på mine læber allerede i første kapitel, og det forlod mig ikke, før sidste kapitel var læst til ende. Heidis liv er opdelt i episodiske hændelser, der samtidig afspejler sig i bogens struktur; hvert kapitel rummer et lille selvstændigt eventyr i hendes liv. I alperne vogter hun over gederne, som hun udvikler nære bånd til, og i storbyen finder en kurv med kattekillinger, som hun gemmer i sin tantes kælder. Hun kommer ofte galt af sted, men det er altid med hjertet på rette sted.

Johanna Spyri tager en vigtig tematik op med sin roman, om det at vælge sit hjem. Fordi Heidi aldrig rigtig har haft noget hjem, tilpasser hun sig hurtigt omstændighederne, men tilværelsen i storbyen får blot hendes hjerte til at banke hurtigere for det lille hus i alperne. “Heidi” fortæller således historien om en forældreløs pige, der finder et selvvalgt hjem; et sted hvor hun kan høre til, vokse op og gro fast. Det er med penselfinestrøg, at forfatteren debattere vigtigheden heraf, og resultatet er mindeværdigt, yndigt og velformuleret. Sproget er fjerlet som solstrålerne Heidi leger i, og naturbeskrivelserne er gjort af levende, atmosfæriske billeder.

“Flowers are made to bloom in the sun and not to be shut up in an apron.”

Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke læste “Heidi” som barn, fordi jeg virkelig kom til at holde af den som voksen, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at en langt yngre mig ville have holdt mindst lige så meget af den. Den fortæller den livsbekræftigende historie, sat i fiktive rammer, om en forældreløs og hjælpeløs pige, der vokser op og gror fast lige der, hvor hendes hjerte banke hurtigst, et hjem hun selv valgte. Den handler om en pige, der til sidst finder det hjem, hun aldrig rigtig havde og knytter de familiebånd, hun fik revet over som barn. Det handler om et barnesind der heles, blomstrer på ny og udfolder sig til en prægtig alpeviol på en bjergskråning.

Reklamer

3 thoughts on ““Heidi” (Heidi #1) af Johanna Spyri

  1. Karina Petersen

    Sikke et dejligt eventyr, og en skøn anmeldelse! Jeg bliver glad helt ind I hjertet over Heidis fortryllende lykke om familiebånd, som til sidst forenes. Bestemt en bog, som jeg må læse!

    1. Anne Nikoline

      Om ikke andet kan du måske opstøve den på dansk og læse den for lillepigen – det er i hvert fald en læseværdig bog, som jeg virkelig nød at læse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s