“The Shadow of the Wind” (The Cemetery of Forgotten Books #1) af Carlos Ruiz Zafón


“The Shadow of the Wind” (org. titel “La sombra del viento) af Carlos Ruiz Zafón, fra forlaget Phoenix Press, udgivet i 2005 (org. udgivet i 2001). Læst på engelsk – originalsproget er spansk.

Barcelona er fuld af skygger i 1945. Byen er mærket af borgerkrig. Mellem byens mange skygger, tager Daniels far sin søn med til et særligt sted gemt i byens ruiner, et sted kendt som de glemte bøgers kirkegård. Her får Daniel lov til at vælge en bog og bringe den med sig hjem; ved et tilfælde eller et skæbnespil, vælger Daniel “The Shadow of the Wind” af Juliàn Carax. En bog han læser fra ende til anden på blot én nat og Daniels liv er forandres for altid. Da Daniel beslutter sig for at finde ud af mere om forfatteren, ender sporet blind; der er ikke mange, der ved noget om ham, og resten af hans forfatterskabt er forsvundet, udslettet og brændt af en mystisk person, hvis hovedærinde er, at destruere alle Carax’s bøger. Da beslutter Daniel sig for at komme til bunds i sin yndlingsforfatters fortid, og samtidig forvildes han ind i et mørkt mysterie om besættelse, galskab, og umulig kærlighed.

Carlos Ruiz Zafón beskriver omhyggeligt hvert et gadehjørne med lygtepæle der kaster et klart lys på fortidens Barcelona, han gengiver en dybtfølt læseglæde med stor genkendelighed og han komponerer en nænsom og komplekssammenvævet verden, hvis mage jeg ikke har set længe. Han er så omhyggelig i sine beskrivelser, så kompetent i måden hvorpå han favner sine fiktive skikkelser og gør dem særegen, mindeværdige. Enhver gengivelse af Barcelona vækkede byen til live på min nethinde, selv de steder, som jeg aldrig har besøgt, blev synliggjorde, tydelig og mærkbare. Jeg vandrede ubesværet ned af de gader, som handlingen drejede af, og jeg følte præcis den samme feberhede læsning, som bogens protagonist følte med “The Shadow of the Wind”.

“Books are mirrors: you only see in them what you already have inside you.”

Efter blot få sider var jeg klar over, at jeg mellem mine hænder holdt et usædvanligt læseeventyr, et eventyr som jeg sent ville glemme, og som besad en ganske særlig kvalitet, som jeg ikke har set længe, og det var på trods af, at bogens handling dårligt var begyndt. Forfatterens ord er dragende og smukke og frem for alt atmosfæriske. Jeg har i sandhed ikke et bedre ord for Zafóns skrivestil end netop atmosfærisk. Barcelona er fuld af skygger, der hver rummer et mysterium, der venter på at blive opdaget, og hver en gade er en mageløs rejse, der venter på at blive taget. Daniels egen opdagelsesrejse er således også kun en ud af mange, og bogens atmosfære efterlod mig ligeså med en lyst til at rejse og opdage; jeg havde lyst til at udforske hver en afkrog af det Barcelona, som Zafón kreerer og vækker til live med sine beundringsværdige ord, og samtidig var jeg fuldkommen mættet af det ene eventyr, som bogen tillod mig.

Ikke alene gengiver forfatteren relatererbare beskrivelser af det at læse, at blive opslugt af en bog og forsvinde ned i den imens omverden forsvinder i en fjern tåge. Det er med beskrivelser som: “few things leave a deeper mark on a reader ta the first book that finds its way into his heart.” Bogen er samtidig fuld af så mange andre berigende rejser, med lignende, dybtfølte beskrivelser, der er knivskarpe og går lige i hjertet, ord som gang på gang fik mig til at knuge bogen tæt ind til mit hjerte, ti at recitere dem nøjatigt som Zafón skrev dem, og smage deres tyngde på mine tungespids. Det var derfor ikke kun bogens handling, som greb mig, det var i lige så høj grad dens sprog.

“Every book, every volume you see here, has a soul. The soul of the person who wrote it and of those who read it and lived and dreamed with it. Every time a book changes hands, every time someone runs his eyes down its pages, its spirit grows and strengthens.”

“The Shadow of the Wind” er ikke bare en fortælling; det er en fortælling om fortællingen; med elementer af metafiktion og intertekstualitet skabes der et virvar af referencer og debatter om forfatteridentitet og læsningens egentlige værdi i et spændingsladt krydsningsfelt. Da handlingen tog fart, som et pulserende hjerte, gjorde mit også, og da forvirringen meldte sig og voksede hos karaktererne, voksede den hos mig, og da forløsningen indfandt sig, var jeg rundtosset i sådan en grad, at jeg ikke helt kunne danne mig en klar mening om bogen. Den vedblev hos mig længe efter, at jeg havde læst den, den hjemsøgte mine drømme og fyldt i min bevidsthed, og selvom jeg elskede den, var der undertoner af noget, som jeg aldrig fandt forløsende, noget der stadig nager mig, trods de endeløst smukke ord og den hæsblæsende handling.

Først og fremmest er bogen et billede på den evige portal, som bøger er; de åbner en verden og blotlægger den for de læsende øjne, udlægger stier og bygger broer, som bare vendter på at blive betrådt, og bringer læseren på en uforglemmelig rejse, der leder dem trygt tilbage til deres udgangspunkt. Det er det, jeg holder så meget af ved bøger, og det, som jeg holder så meget af ved “The Shadow of the Wind” af Carlos Ruiz Zafón. Den er et lille mesterværk i sig selv, der grænser sig til perfektion, og som jeg gladeligt vil forsætte med at læse og snarligt vende tilbage til.

Reklamer

4 thoughts on ““The Shadow of the Wind” (The Cemetery of Forgotten Books #1) af Carlos Ruiz Zafón

  1. Astrid

    Åh den kære Zafón! Jeg læste for nylig “The Watcher in the Shadows” og forelskede mig:) Jeg skal helt klart også have læst “The Shadow of the Wind” – det skulle være et enestående værk fra hans side. Hele din beskrivelse af bogen giver mig kuldegys og forventninger, og den skal bestilles hjem ASAP!

    1. Anne Nikoline

      “The Watcher in the Shadows” lyder også rigtig spændende. Zafón er helt sikkert en forfatter, som jeg skal se meget nærmere på i år. Jeg håber ikke, at mine ord efterlader dig skuffet, når du når bogens ende, men jeg synes virkelig det er en fantastisk bog.

  2. Piskeriset

    Hold da op! Den anmeldelse er jo en hel kærlighedserklæring! Skøn boganmeldelse ♥

    Jeg sidder lige og griner lidt af mig selv. Hvis jeg skulle lave en liste over de fem bøger, jeg oftest har overvejet at læse gennem de senere år, så ville denne bog ende på listen. Og nu ærgrer jeg mig endnu mere over, at jeg ikke har læst den, for jeg skal snart til Barcelona, og så kunne det jo være sjovt at have læst den inden. Nå, det må blive på et andet tidspunkt – forhåbentlig senere i år :)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      Det kan man vidst roligt sige. Jeg nød den virkelig, og jeg læste den simpelthen så hurtigt på trods af optakten til nytårsaften og adskillige julefrokoster. Det er en fantastisk bog med stor kvalitet og jeg kan kun anbefale den hvis man holder af bøger om bøger, et solid mysterium og historisk fiktion.

      Om ikke andet kan du altid læse bogen når du er kommet hjem. Måske kan du bedre se gaderne for dig så og genopleve dem?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s