“Martin Chuzzlewit” af Charles Dickens


“Martin Chuzzlewit” af Charles Dickens, fra forlaget Penguin English Library, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1844).

Den gamle Martin Chuzzlewit har taget sig af sit barnebarn af samme navn, samt en forældreløs pige, som han håber at kunne beholde hos sig i sine sidste dage. Den resterende familie er kun intersseret i at arve. Da Martin erklærer sin kærlighed til hende, gør bedstefaren ham arveløs, hvorefter han møder den grådige og snylteirske Seth Pecksniff, der efter Martin er rejst til Amerika, vinder gamle Chuzzlewit over med et spind af løgne. I Amerika forsøger den unge Martin at finde lykken, men efter talrige forsøg på at etablere end tilværelse der, rejser han tilbage til England, for at opsøge sin bedstefar, der stadig lader sig føre af Pecksniff, hvis intentioner er økonomiskbetinget.

“Martin Chuzzlewit” er på mange måder en overset juvel i Charles Dickens famøse forfatterskab – en usleben juvel. Det er samtidig en roman, der er så genkendelig i dens struktur, fordi den er så typisk Dickens med sin handling og karaktertyper, og alligevel er den noget helt for sig selv. En typsik Dickens roman tager afsæt i en protagonist, der kommer fra kommerlige vilkår som i “Great Expectations” eller “Oliver Twist” og som gennemgår en dannelsesrejse og sidenhen finder lykken efter at have arbejdet hårdt og velfortjent for den. “Martin Chuzzlewit” har lignende træk, men adskiller sig også markant ved at lade miraklerne råbe og fornuften tilkomme de, der er blind for den. Havde den været en typisk Dickens roman, ville Martin havde skabt en tilværelse i Amerika, vendt tilbage med lommerne fulde af guld og vundet sin piges hjerte, men sådan forløber det sig ikke, og det er på mange måder forfriskende.

“The privileges of the side-table included the small prerogatives of sitting next to the toast, and taking two cups of tea to other people’s one.”

En stor del af romanen udspiller sig i Amerika, hvor Dickens romaner ellers foregår i det regnvådt England. Dickens gengivelser af Amerika er satiriske på grænsen til det skamløse, men samtidig også kritisk i sin stillingtagen til blandt andet sydstaternes slaveri, som han heller ikke har mange rosende ord tilovers for. Selvom Amerika gengives igennem Martin, så er det tydeligt, at forfatterens eget ideologiske syn er bagvedliggende, og det gør Martins rejse endnu mere spændende at følge. Selvom der er genkendelighed i bogens struktur, er karaktererne som altid noget for sig. Der er de uundgåelige arketyper, men samtidig har de også særpræg, der gør dem unikke. Gamle Martin Chuzzlewit er den typisk grådige onkel, der ikke vil se fornuft, men hans motiv er samtidig forståelig: han gruer for sin familie, der kun er interesseret i hans formue.

Den unge Martin Chuzzlewit er derimod optimisktisk og med stort gåpåmod forsøger han at favne det liv, som hans onkel har forvist ham til, en arbejderes liv. Arbejderlivet bliver en usædvanlig rejse, hvor Martin forsøger at realisere sin økonomiske drøm, men som modarbejdes af naturen, følgesygdomme og dømmende blikke fra omverdenen. Det var dog aldrig Martin, der gjorde det helt store indtryk på mig, sådan som jeg sjældent føler, at det er med Dickens romaner. I stedet er det i skæve bipersoner, med deres krumryggede personlighed og atypiske sind, som fanger min opmærksomhed og bliver hos mig længe efter historien er bragt til ende. I stedet var det den grådige Seth Pecksniff, der fangede min interesse med sine lede motiver og retmæssige straf.

“That whiff of russia leather, too, and all those rows on rows of volumes, neatly ranged within — what happiness did they suggest! And in the window were the spick-and-span new works from London, with the title-pages, and sometimes even the first page of the first chapter, laid wide open: tempting unwary men to begin to read the book, and then, in the impossibility of turning over, to rush blindly in, and buy it!”

Romanens anden halvdel er også dens svageste punkt; da Martin vender tilbage fra Amerika med en større ballast end den, han rejste ud med, tager historien en så markant drejning, at jeg blev i tvivl om det var en fejltrykning i bogen. Familiedramaet om penge og kærlighed samt de satiriske beskrivelser af Amerika blev nu ledt over i et mordmysterium. Det er ikke atypisk forfatteren at tage en sådan drejning, og fordi romanen er udkommet som et føljeton, har han uden tvivl set det nødvendigt for at opretholde den gode historie, men samtidig føles det også som om romanen er blevet syet sammen med en helt anden roman. Dickens er dog dygtig til at binde sine tråde sammen, selvom de ofte bindes i lette og mirakuløse sløjfer.

Bogen er skrevet med stor hengivendehed for sproget, og det er tydeligt at mærke igennem de mange ord, at Dickens brændte inde med så mange smukke sætninger, som han ihærdigt forsøgte at give ordelyd. Det er samtidig også en tung bog med et bredt og farveridt persongalleri, som gør at læseren må anstrenge sig ens mule for at holde styr på de mange navne og deres indbyrdes relationer. Forfatteren er omhyggelig med at lade handlingen udfolde sig langsomt men sikkert, og det satte min tålmodighed gevaldigt på prøve, og alligevel bladrede jeg igennem bogen hurtigt og nød dens mange humoristiske passager, dens vittige undertone og dens ideologibeskrivende Amerika.

Reklamer

2 thoughts on ““Martin Chuzzlewit” af Charles Dickens

    1. Anne Nikoline

      Mange, mange tak! Det må du endelig love mig at gøre. Jeg tror den rummer mange karakterer, som du vil synes om (på godt og ondt), men også den satiriske del.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s