“Det sidste brev fra din elsker” af Jojo Moyes


“Det sidste brev fra din elsker” (org. titel “The Last Letter From Your Lover”) af Jojo Moyes, fra forlaget Cicero, udgivet i 2014 (org. udgivet i 2010). Læst på dansk – originalsproget er engelsk.

I London 1960 kommer Jennifer Stirlin ud for en bilulykke, der gør, at hun mister hukommelsen fra ulykken og tiden før den. Da hun vågner op på hospitalet, mødes hun af mennesker, som hun ikke kan genkende. Deriblandt hendes egen mand, der kalder hende et navn, hun ikke engang reagerer på. Da de vender hjem til deres fællesliv, som Jennifer end ikke kan huske, støder hun på skjulte breve, der lidenskabeligt er ad finder journalisten Ellie Howorth et brev, hvori en mand bønfalder sin gifte elskerinde om at stikke af med ham. Fordi hendes eget kærlighedsliv er rodet, gribes hun af brevet, og begynder at lede efter parrets lykkelige slutning og samtidig finde sin egen.

Jojo Moyes kan noget andet end at skrive typisk chick-lit, der omhandler kærligheden, og det at finde den. Hvor jeg ofte forbinder den genre med letlæselighed og simpel fornøjelse, der gør mig fjerlet om hjertet, men også hurtigt fortager sig igen, er Moyes romaner alligevel nogle, som bliver hos mig længere end andre chick-lit bøger. “Det sidste brev fra din elsker” var ingen undtagelse. Handlingen forekom mig langt mindre politisk, og alligevel langt mere kompliceret end “Mig før dig” på grund af dens struktur. Hvert kapitel indledes med et afsnit fra en mail, et brev eller en sms, fra virkelige korrespondancer; beskeder mellem ukendte mænd og kvinder, historiske personer og store forfattere, der alle har fundet kærligheden og mistet den igen, og samtidig er der to sideløbende handlinger, der skal bindes sammen.

“Hun havde opdaget, at minder ganske rigtigt kan lagres andre steder end i hjernen.”

Det er en fortælling om utroskab, om at være fange i sin egen krop, offer for skæbnens luner og om pligtfølelse og samvittighed, og det er samtidig også en hyldest til kærlighed i brevform i en tid, hvor ingen skriver dem længere. Moyes forsøger at påvise, hvad der sker, når man forsøger at overføre følelser til papir, og det er smukt, selv når det er hjerteskærende. Hvad det præcis er, som hun kan, kan jeg ikke sætte en sikker finger på; hun formår at underholde mig, samtidig med at hun har et fast greb om mit hjerte; hun formår at skrive fjerlet, og alligevel efterlade vældige tanker i mit hoved efter bogen er lukket. Hun skriver bøger, der bliver hos en i fragmenteret læseglimt. Chick-lit genren trætter mig ofte med dens uhjælpelig forudsigelighed, men sådan er det ikke med Jojo Moyes. Selvom bøgerne er yndigt indpakket, har de tyngde.

“Det sidste brev fra din elsker” har to sideløbende handlinger, der binder to kvinder sammen på tværs af tid. Dens handling er et puslespil, der krydser mennesker og tiden. Romanen starter, da journalisten Ellie Haworth i 2003 finder et gammel kærlighedsbrev og sætter sig for at finde den samlede historie. Det bliver et forsøg på at overbevise sig selv om, et forhold mellem to elskende, hvor den ene er gift, sagtens kan lade sig gøre, selvom Ellies affære med en gift mand er endt i et stort rod. Hun har brug for at vide, at det kan lade sig gøre, og hun har brug for at tro på det. Det efterfølgende kapitel sprænger tiden og tager læseren med tilbage til 1960’erne, hvor Jennifer Stirling sidder med selv samme brev, som Ellie lige har siddet med. Hun kan dog ikke huske, hvem det er fra på grund af sit hukommelsestab efter en bilulykke. Moyes bruger parallelforløbet til at påvise den åbenlyse lighed i de to kvinders situationer, på tværs af tidsaldre og samfundsnormer, og at kærligheden er evigt relaterebart.

“Hun læste brevet igen. Læste om en fremtid, hun alligevel ikke ville få. En kærlighed, hun ikke havde kunnet leve uden. Hun læste de ord, der var skrevet af den mand, som havde elsket hende højere, end han selv havde haft ord for…”

“Det sidste brev fra din elsker” er ikke nødvendigvis en episk kærlighedsfortælling, men det er en rørende bog, der gør akkurat det, den skal. Handlingen kan føles lang, men det er samtidig også det, som giver liv til de forskellige romancer, man som læser ikke bare haster igennem, og samtidig er handlingen bygget op om flere sidehandlinger, og det tager tid at binde sammen. Bogens charme er gradvist at følge de to kvinder i to vidt forskelige tidsaldre med divergerende samfundsnormer; at læse sig vej igennem de dybtfølte breve, stjålne øjeblikke og moralske spørgsmålæ De to handlingsforløb sammenflettes af yndige kærlighedsbreve, der løber gennem bogen som en rød tråd, der til sidst bindes sammen i en yndig sløjfe som bogens endegyldige punktum.

Reklamer

4 thoughts on ““Det sidste brev fra din elsker” af Jojo Moyes

    1. Anne Nikoline

      Glæd dig! Det er chick-lit når det er bedst, og samtidig er den så langt mere end det.

    1. Anne Nikoline

      Det er også sådan en dejlig bog. Jeg tror i grunden også det er den, som jeg synes bedst om.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s