“De forbandede” af Joyce Carol Oates


“De forbandede” (org. titel “The Accursed”) af Joyce Carol Oates, fra forlaget Gads Forlag, udgivet i 2014 (org. udgivet i 2013). Læst på dansk – originalsproget er engelsk. Anmeldereksemplar fra forlaget.

I Princeton, New Jersey i 1905 sker der en pludselig forandring i byen. Ingen ved med sikkerhed hvem eller hvad, der står bag forandringerne, men hvor byen tidligere var et roligt og trygt sted, lurer nu noget ildevarslende i skyggerne, noget der korrumperer og inficerer dens indbyggere, noget der vender drøm til mareridt. En stærk forbandelse rammer Princetons elitefamilier; deres døtre begynder at forsvinde; en ung brud forføres og bortføres ved alteret af en mystisk mandsperson, som spreder sin forbandelse over byens privilegerede, hvide familier, leder dem i fordærv. Broren til den bortførte brud forsøger at genfinde sin søster, og på sin rejse kruser han nogle af Princetons største personligheder, lige fra den kommende præsident Woodrow Wilson, den karismatiske Jack London og storforfatteren Mark Tawin.

Joyce Carol Oates er en forfatter med et næsten endeløststort forfatterskab bag sig, og mit kendskab til det er sparsomt. Hun er en eksperimenterende forfatter, der udgør en af de største nulevende amerikanske forfattere, og med mit knappe kendskab til hendes romaner, kan jeg godt forstå hendes popularitet. “De forbandede” er anset som en monumental historisk roman, en alarmerende fortælling om besættelse, magt og nederlag i det tidlige 20. århundredes Princeton, og efter at jeg havde læst hendes novellesamling om lignende temaer hvad andgår kærlighed i “Give Me Your Heart” var det med stor iver, at jeg satte mig til rette med denne kæmpemæssige roman, der næsten formåede at overmande mig i min læsning af den. Min store glæde og høje forventninger, blev hurtigt reduceret på grund af den tunge skrivestil, de store persongalleri og min egen forvirring over Oates uklar intentioner for sin roman.

“Han lignede en mand, der balancerede på kanten af afgrunden.”

Hvor jeg tidligere har fundet stor nydelse i forfatterens sprog, forekom “De forbandede” mig fremmed i sin modsathed; hvor Oates tidligere har forført mig ned af mørke stier med sit sprog, måtte jeg presse mig selv igennem denne, fuldstændig uberørt af dens ord. Selvom jeg forsøgte at distancere mig fra sproget og i stedet rette fokus mod dens handling og tematikker, kunne jeg ikke fraskrive mig den skuffelse, jeg fandt i manglen på sprogblomster. Derfor søgte mine læsende øjne mellem linjerne efter en højere mening, et dybtfølt billede, et øjebliksbillede af potentiale, men min søgen var forgæves og mine øjne blev trætte, og det påvirkede resten af min læseoplevelse.

Min læsning blev tunget yderligere af romanens struktur og komposition; Oates leger fermt med gotiske klicheer i rammerne af et verdensbillede af historisk genkendelighed. Jeg holder meget af hendes præmis, men udførelsen, måske fordi den gjort med så store handlingsmæssige og historiske armbevægelser, fik det til at sortne for mine øjne, og efterlod mig mere forvirret, end hvad godt er. Hysteri bryder ud, båret af frygten for homoseksuelle, sorte, og for kvinders seksualitet, og den fremadstormende socialisme. I stedet for at fortælle direkte om disse, bruger forfatteren de gotiske træk som et slør til at dække over virkeligheden, og vender den til noget gotisk, der med en dæmonisk dokumentarisme bortforklare de underliggende drifter hos mennesket. Selvom præmisset lyder lovende, er udførelsen præget af et tungsindigt sprog, der skal afspejle handlingens samtid, og samtidig formåede overordnede fortæller ikke at fange min opmærksomhed, i stedet nød jeg, når det fortællende perspektiv skiftede.

“Et storslået væsen, ikke bleghvidt, men selvlysende sort, med skæl, der glimtede i sølv, mørkviolet og okker, og en underside, der var blød og cremefarvet som pigen med den lyseste teint på Rocky Hill. Det brede, flade intelligente hoved stod i vejret, tungen smældede, og de gyldenbrune øjne glødede som juveler, som om de kendte hende.”

Mit kendskab til Princetons historie er ikke-eksisterende, og min interesse for den er lige så. På baggrund af bogen kan jeg sige, at dens historie er omfangsrig, og involverer derfor også en masse personligheder, som jeg dog aldrig rigtig følte nogen sympati med. Det var svært at følge i deres fodspor, når de hver især forsøgte at fortælle deres historie, og det var svært at holde af dem, når de alle føltes som ufuldstændige karakterer, selvom romanens manges sider burde muliggøre en hvis dybde både handlingsmæssigt og hvad angår karaktertræk. Igen må jeg dog påpege, at jeg nød de gotiske elementer, selvom de udgjorde en så lille bestanddel af rammefortællingen. Jeg nød den lumske stemme i folkets ører, som ingen omkring dem ellers kunne høre, hvordan den lokkede dem, ledte dem af dristige og dyriske stier i retning mod undergang. Alligevel blev det for gotisk, næsten surrealistisk til slut, og jeg var endnu mere forvirret, da jeg lukkede bogen, end da jeg påbegyndte dens mægtige univers.

Hvor jeg ventede mig noget langt mere overnaturligt af fortællingen, blev jeg mødt af en fiktiv gengivelse af et udsnit af den amerikanske historie, hvor det gotiske kun fungere som et litterærtgreb til at fortie det, som skaber postyr i Princeton. Alligevel er der en brøkdel af mig, som holder af denne del og det, som jeg blev mødt med i bogen, det sagt ville jeg sådan ønske, at “De forbandede” var en bog, som jeg ville have elsket, men jeg kan ikke elske den, og jeg kan ikke fraskrive mig den tyngde, jeg følte, hvergang jeg åbnede bogen. Jeg ærgrer mig over min egen læseoplevelse, min egen blinde forvirring, og jeg ærgrer mig over at en bog med så smuk og forblændende en forside, kan rummer en historie, der er så langt fra er dens ligemand.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s