“The Life and Adventures of Santa Claus” af L. Frank Baum


“The Life and Adventures of Santa Claus” af L. Frank Baum fra forlaget Signet Classic, udgivet i 2011 (org. udgivet i 1902).

De fleste børn, som fejre jul, har før eller siden tænkt på, hvor julemanden kommer fra, og hvordan han blev til. Hvad var monstro det første stykke legetøj han lavede, og hvordan formår han at rejse verden rundt på bare én nat? Lignende spørgsmål har L. Frank Baum stillet sig selv, og med hjælp fra sin grænseløse fantasi, forsøger han at fortælle julemandens oprindelseshistorie, hvor NeClaus, der sidenhen blev kendt som julemanden, voksede op blandt feer, og som voksen fandt glæden ved at give til andre. “The Life and Adventures of Santa Claus” er et forsøg på at opfinde et svar på et ældgammelt spørgsmål, der ligger de fleste børn på sinde.

“The Life and Adventures of Santa Claus” er en sød fortælling om julemandens tilblivelse, der starter langt fra sne og kulde i det kolde nord. I stedet finder den sted mellem grønne græsmarker, blomstklynger og magiske feer, som tager et forældreløst spædbarn til sig og navngiver ham NeClaus. NeClaus vokser op i en tilværelse af magiske og overnaturlige rammer, som placerer ham langt fra hverdagens virkelighed og realisme, men som han alligevel føler sig draget imod. Historien samler sig mod og begynder ud i et nænsomt tempo, der aldrig forstærkes eller svækkes. Historiens tone er munter, men historien en smule monotom; selvom Baum gladeligt beretter om julemandens opkomst, sker der aldrig en opstand i fortælling, en pludselig drejning eller et handlingsmæssigt tiltag. Historien forbliver simpel, kort og en smule ensformig.

“In all this world there is nothing so beautiful as a happy child,” says good old Santa Claus; and if he had his way the children would all be beautiful, for all would be happy.”

Baum trækker nemlig på Julemandens egentlige oprindelse og beskriver ham som en mytisk figur, en skovånd, en skikkelse skabt af overtro og som sidenhen har overlevet på en barnlig nostalgi. Den fortælling, som Baum leverer er både hjertevarmende og original. Handlingen er bygget op om små søde scenarier, om hvordan NeClaus snitter små trkatte og maler dem i farver, som han får leveret af blomsterfeer, hvordan han beder Jack the Frost, som er søn af Kong Frost, om ikke at nive småbørn i næserne, så de bliver syge, samt hvordan han med tiden lader sig dumpe ned af skorstene for at levere pakker til børn i nød, plaget af vanrøgt og ensomhed, lige såvel som til de børn, der tror, håber og ønsker, som lader juleånden strømme igennem sig.

Jeg holder af tanken om, at julemanden selv har været et efterladt barn i nød, og at han sidenhen blev til julemanden, fordi han kunne sætte sig i børns sted, og ønskede at lette for deres forældres eller tilværelsens dårskab. Jeg holder af mange af de idéer som skaber rammerne for denne vintervarme historie, hvis sider jeg hurtigt vendte, men jeg finder den også mangelfuld på flere områder uden at jeg helt præcist kan sætte en finger på det manglende. Under alle omstændigheder tilføjes der en eventyrlig stemning til den ellers klassiske børnehistorie, en historie som varmede mit hjerte, uden at få det til at banke hurtigere. Tempoet selv er så beroligende og tidstagende, og af samme grund var det ikke en bog, hvis sparsomme sider jeg formåede at vende hurtigt.

“And that is how our Claus became Santa Claus. It is possible for any man, by good deeds, to enshrine himself as a Saint in the hearts of the people.”

“The Life and Adventures of Santa Claus” er sød fortælling, som jeg ville ønske, at jeg havde fået læst højt som barn; det er ikke en fejlfri historie, faktisk har den adskillige mangler, som mit voksne læserøje har svært ved at se igennem fingre med, men samtidig elsker barnet i mig den simple historie om den mystiske og langskægget mand, som rejser verden rundt på én nat med gaver til store som små. Jeg mangler tempo, et tiltag til noget større, men måske er myten om selve julen den største fortælling af alle for enhver, der har troet på ham og forsat gør det, og Baums fortolkning af julemanden, hans opkomst og tilblivelse er magisk, men det er netop også den magi, som Baum påpeger forsvinder med årene i takt med at børn bliver voksne, og måske var det derfor bogen ikke efterlod et større indtryk på mig.

“Christmas Stories” af Diana Secker Tesdell


“Christmas Stories” af Diana Secker Tesdell m.fl. fra forlaget Everyman, udgivet i 2007.

Med klassiske julefortællinger lige fra Chekhov, Tolstoj, Trollope og til Dickens mest ikoniske, som en julestjerne på toppen af et prægtigt og pyntet træ, har Diana Secker Tesdell nænsomt udvalgt en række beundringsværdige historier, som på bedstevis indfanger julens sande ånd. Udvalget af noveller er bredt og samler flere århundreder med deres fortolkning af julen og dens væsentlige budskaber.

Novellerne er mange forskellige af komposition og indhold, men de har alle julen og vintermåneden tilfælles. Imens nogle fortælling finder sted i det snedækkede Rusland med hekse og djævle, finder andre sted i New York, hvor hverdagen tynger, så selv julen ikke formår at lette de tyngende bekymringer. I “Christmas is a Sad Season for the Poor” af John Cheever fortælles en næsten moderne og realistisk gengivelse af Charles Dickens ikoniske “A Christmas Carol”, hvor andres hengivenhed formørker en mands sind indtil virkeligheden rammer ham og effekten af sine løgne begynder at melde sig i maven som en knude af dårlig samvittighed.

“And as the chimes rang joyfully outside and sleep pressed heavily upon his eyelids, he wondered dimly if the Author of this sad little riddle of ours were not able to solve it after all, and if the Potter would not finally mete out his all comprehensive justice, such as none but he could have, to his Things of Clay, which are made in his own patterns, weak or strong, for his own ends; and if some day we will not awaken and find that all evil is a dream, a mental distortion that will pass when the dawn shall break.” Willa Cather

Jeg elsker den store adspredelse, der er at finde i de mange historier. Ingen fortælling er helt ens, selvom de alle fortolker julen på baggrund af tidens tradition. Anton Chekhovs “Vanka” handler om en niårig dreng, der juleaften er uden forældre. I lyset fra et nedbrændt sterinlys skriver han en julehilsen til sin bedstefar. Anthony Trollops “Christmas at Thompson Hall” var morsom, og fik adskillige grin til at undslippe mine læber. Historien handler om Mr. og Mrs. Brown, der opholder sig i Paris på Le Grand Hotel i december. Mr. Brown er syg, sengeliggende og bekymret for, om hans tilstand vil nå at forbedres inden jul, imens Mrs. Brown er fast besluttet på at nå tilbage til England, hvilket fører til en række komiske situationer.

Hvor nogle af novellerne er stærkt moraliserende er andre langt mere gengivende af et simpelt juleminde fra barndommens dage. I “Where Love Is, God Is” af Lev Tolstoj mister en gammel skomager sin eneste søn, og hans liv formørkes af uretfærdighed. Ved hjælp af biblen lærer han om næstekærlighed og accepten af livets gang, og selvom den fortælles med en løftet pegefinger, så nød jeg dens russiske kulde og indtrængende varme. Det er igennem det at glæde andre, at skomageren ender med at glæde sig selv. Trueman Capotes autobiografiske novelle er et tilbageblik på en forgangende jul fra barndommen. Den handler om venskabet mellem en syvårig dreng og hans bedsteven og kusine, der flyver med drage sammen; den handler om at give og modtage i lyset fra julen, om ensomhed og tab som er en uundgåelig del af livet. Det er et skrøbeligt minde, som Capote deler med sin læser, et minde der fik mit hjerte til at briste, selvom jeg ikke fandt den store julestemning i historien.

“The whole world changed. The blizzard died down, the ground lit up like a silvery desert, and even the cold seemed warmer. Bands of girls and boys carrying sacks with treats poured into the streets, and Christmas carols filled the air. What a gorgeous night!” Nikolaj Gogol

“Christmas Stories” af Diana Secker Tesdell er en lang indsamling af nogle af de bedste julenoveller, som formår at fremkalde en juleglæde helt inde fra hjertet, og som breder sig til resten af kroppen og sætter sig på smilebåndet. Hun har indsamlet et væld af forskellige noveller, der til sammen får en fortællestemme af en uigennemskuelig genreblanding med eventyr, realisme og satire. Dens længde var en smule tungende i længden, men jeg nød i stor stil at fordybe mig i kendte fortællinger, og lade mig fortrylle og forundre af nye og uudforskede titler.

“Cat Stories” af Diana Secker Tesdell


Cat Stories” af Diane Secker Tesdell m.fl., fra forlaget Everyman’s Library, udgivet i 2011.

Diana Secker Tesdell har samlet en simpel håndfuld af nogen af de mest adspredte og genkendelige historier om katte. Lige fra Edgar Allan Poes ikoniske “The Black Cat” til Neil Gaimans “The Price”. Med stor hengivenhed til det firbenet kattedyr, forener dette udvalg af noveller tider og traditioner i fortællinger om forsøget på at tæmme katten på samme måde, som mennesket har tæmmet hunden, utallige historier, der forsøger at afdække det mystiske og mørke ved den, og måden hvorpå de for altid vedbliver i vores menneskelige hjerter, selv når de ikke længere er i blandt os.

Jeg er vokset op med katte; jeg kan stadig huske lyden af min første kats spinden i min øregang, og stadig fornemme min sidste kats pels mod min håndflade, og det er på trods af, at jeg har haft mange katte gennem årene. Min kærlighed til de efterfølgende, har ikke været mindre, men det er mindet om min første kattekilling heller ikke blevet, og det er netop, hvor “Cat Stories” handler om og hylder. Ved at sammenbringe historier med så stor tidslig adspredelse, udgør de ét samlet billede på katten og deres affektionsværdi. Kattene er ikke simple kæledyr men familiemedlemmer, præcis som Mary E. Wilkins Freemans novelle forsøger at understrege, og som jeg nød at læse.

“He and the Cat looked at each other across that impassable barrier of silence which has been set between man and beast from the creation of the world.” Mary E. Wilkins Freeman

Det er ikke kun i forhold til de mange forskellige udgivelsesdatoer i mange forskellige tidalder, som gør denne novellesamling skøn at læse. Det er også de mange genre, som Diana Secker Tesdell har formået at sammenfører. Angela Carter genfortæller det klassiske eventyr o den bestøvlede kat med stor slibrighed i “Puss-in-Boots”, Steven Millhausers “Cat ‘n’ Mouse” er en komisk fortælling og kamp mellem en kat og en mus i stor stil med Tom og Jerry, imens Neil Gaimns med stor mystik og gru i “The Price” portrætterer katten som en beskytter af en familie i nattetimerne.

I Sakis “Tobermory” er der en kat, som kan tale, og som giver lyd til en lang række usagtheder til gæsterne ved et fint middagsselskab. Den evner at se bagom menneskelig facader, samtidig med at den bevæger sig lydløs og uset rundt blandt menneskemængden med sine gule, observerende øjne. I Rudyard Kiplings “The Cat Who Walked By Himself”, som var en af mine foretrukne noveller i samlingen, forsøger han at afdække kattens natur og væsen, og det gøres med stor præcision og nøjagtighed. Selve historien er struktureret som en oprindelseshistorie, hvor katten ikke lader sig tæmme af hverken mand eller hund, som det kompromisløsevæsen det er. Som det oftest er med noveller, tilbageblev nogle af de mange historier mere klare i mine erindringer end andre, men helheden står alligevel klarest.

“I am the Cat who walks by himself, and all places are alike to me.” Rudyard Kipling

Jeg holder enormt meget den dobbeltheden i kattens natur, som novellerne tegner; det spindende kæledyr overfor den instinktive jæger. Denne antologi introducerede mig til nye forfattere, hvis portræt af katten, jeg i det store hele nød at bladre mig igennem, som den storelskende katte-elsker jeg er. Jeg er derfor heller ikke i tvivl om, at andre, der finder stor glæde i de firbenede væsen med sine strittende knurhår og gule øjne vil finde en lignende glæde i de mange, men veludvalgte noveller om det uigenkaldelig bånd, der kan opstå mellem mennesker og deres katte.

Konkurrence #10: Fjerde adventssøndag


Denne adventssøndag er ikke alene den sidste for i år, men den firkantede pakke, som Rosinante & co. har været så søde at sponsorere, indeholder hele tre tykke bøger, som jeg i et splitsekund havde svært ved at give fra mig. Det er gode bøger med gode fortællinger, som jeg selv har fundet stor nydelse i. For at deltage i i konkurrencen om den hemmelige bogstak, skal I blot skrive en kommentar om, hvad I glæder jer mest til ved dette års juleaften. Husk også at skrive jeres e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen. I kan deltage i konkurrencen til og med d. 28/12, hvorefter jeg hurtigst muligt offentliggør den heldige vinder.

Vinderen af pakken fra sidste søndag blev Louise H., som jeg straks sender en glædesmail til. Hun kan se frem til at modtage Emily Brontës klassiske “Stormfulde Højder” om kærlighed og forblændning, storhed og fald. Det er en roman, der fremkalder vindsus for ørerne, og pludselig hjertebanken. Tusind tak til alle jer andre for jeres deltagelse i løbet af decembermåned. Det har været fornøjeligt at læse jeres små kommentarer, og jeg håber, at I alle får en rigtig glædelig jul.