“Give Me Your Heart: Tales of Mystery & Suspense” af Joyce Carol Oates


“Give Me Your Heart: Tales of Mystery & Suspense” af Joyce Carol Oates, fra forlaget Corvus Books, udgivet i 2012 (org. udgivet i 2010).

Joyce Carol Oates begynder sin novellesamling om kærlighed og besættelse med et brev fra en kvinde til sin tidligere elsker. I brevet beder hun ham om at give hende sit hjerte på en høflig og velformuleret måde, men langsomt forsvinder den anstændige tone og erstattes af et underliggende vandvid, en feberlignende tilstand, der viser kærligheden fra sin værste side, når den æder mennesker op fra hjertet og ud. Hvor ordne begynder velovervejede blottes de gradvist for en altfortærende og bitter jalousi. Dette er blot begyndelsen på “Give Me Your Heart: Tales of Mystery & Suspense”.

Det er første gang, at jeg læser noget af den amerikanske storforfatter, Joyce Carol Oates, der har et langt og rigt forfatterskab bag sig, men at starte med “Give Me Your Heart: Tales of Mystery & Suspense” virkede som det helt rigtige sted at begynde på hendes endeløst mange titler. Oates noveller er ikke mystiske i ordets umiddelbare betydning, men snarere i psykologisk henseende. Nådeløst og elegant viser hun kærligheden, som binder novellerne sammen, men som også river dem ubarmhjertigt fra hinanden, sådan som kærligheden river relationer mellem mennesker over. Hvad der er ladt tilbage er en række smukke og velvalgte ord, der beskriver den formørkelse af hjertet, som kommer efter kærligheden i dens sande betydning.

“He had appealed to the officer who had discharged him. Don’t send me back to them. I am not ready to return to them yet. I can’t live with civilians. I am afraid that I will hurt civilians. The Lance Corporal was asked why would he hurt civilians of his own kind who loved him and the Lance Corporal said Because that is the only way to stop them loving me sir.”

Hver af de ti noveller i samlingen afdækker kærligheden. Det er ikke kun mellem voksende elskende, men også i forhold til børn, som i “Strip poker”, hvor en pige ender blandt en gruppe ældre drenge med mærke intentioner. Hun redder sig selv ved at fortælle en løgnhistorie om, hvordan hendes far en gang myrdede en mand, fordi han lagde hånd på hende, en slutning med et uforudsigeligt plottwist, sådan som det gælder for alle Oates noveller, der alle er små fortællerlege. På ydersiden i “Nowhere” kæmper en kvinde med sin netop fængslet far, der er sidder inde for et overfald på en anden, men kampen raser også i hendes spind, hvor hun mindes sin barndom, hvor hun selv blev mishandlet. I fængslet besøger hun sin far i håbet om at finde en skjult kærlighed bag hans gerninger, men hans svar fører hende ingen steder.

Oates skraber atmosfærer, der er kvælende klaustrofobiske, fordi mange af novellerne tager udgangspunkt i simple hverdagsscenarier. Hendes noveller, uanset hvor irrationelle de fiktive karakterers handlinger end måtte synes, er alle foruroligende realistiske. Hendes karakterer lider af besættelser, som i “Split/Brain” hvor en ung kvinde sidder i en bil og venter på at træde ind i sit hjem, hvor hendes nevø er. hendes frygt for at møde ham resulterer i række tænkte scenarier. Novellen slutter, hvor kvindens historie begynder, uden at det gøres klart hvilken af sine scenarier, hun mødes med. Det er ikke kun med noveller som denne, at Oates leger med sine fortællinger, for samtidig leger hun også med sin læser, der i et splitsekund af pludseligt vanvid kræver forløsende slutninger og endegyldige svar.

“There are controlled burns in the Adirondacks. You have to get permission from the county. And there are uncontrolled burns – lightning, campers’ fires, arson. Arson. There’s times you are so angry, so bitten down, you need to start a fire. Toss a match, evergreen dead and dried from acid rain, it’s like a fireball, exploding.”

Forfatteren fremstiller hjertet som et organ, der leder til impulsive handlinger. De hårde slag i brystkassen, får en mands jalousi til sin kones eksmand til irrationelt at blomstre, og i hjertet spire tornebuske, der får ham til at gribe til handling i “The First Husband”. Alting to en drejning, jeg ikke havde forventet, og det er længe siden, at jeg har læst noget så gribende i sin handling og kraftigt i sit udtryk. Oates hiver fat i menneskets skyggesider og skriver om, hvad man egentligt er i stand til, hvis man overlades til hjertets impulser. Selv er jeg målløs. Min læsning udsprang også fra en simpel impuls.

2 thoughts on ““Give Me Your Heart: Tales of Mystery & Suspense” af Joyce Carol Oates

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.