“Samlede noveller” af Ernest Hemingway


“Samlede noveller” af Ernest Hemingway, fra forlaget Lindhardt & Ringhof, udgivet i 2013 (org. udgivet i 1923-1938). Læst på dansk – originalsproget er engelsk. Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof.

Ernest Hemingway skrev et utal af noveller fra sin tidlige ungdom og frem til sin død i 1961. De mange noveller med deres brogethed blev publiseret i diverse aviser og som hele novellesamlinger af tegner et vældigt billede af en Amerikas største stemmer i sin historie og det 20. århundrede i verdenslitteraturen. Denne antologi indeholder også de, som blev fundet sidenhen, og tegner et helt billede af den så ikoniske amerikanske stemme med hans tidlige ungdomsnoveller og sene udgivelser, og 19 af antologiens historier har ikke tidligere været oversat til dansk.

Hemingway er på mange måder en mand af få ord, selvom han har et kæmpemæssigt forfatterskab bag sig. Hans noveller er, ligesom hans romaner, skåret ind til benet og fjernet for unødvendige fyldeord, en komklusionen jeg altid gør mig, hvad end jeg sætter mig til rette med en af hans romaner eller noveller. Med sin ikoniske skrivestil, formår Hemingway med sin ikoniske skrivestil at vise sprogets skønhed ved netop at fjerne det, som jeg ellers har forbundet med dette: en ordstrøm af sproglige fyldeord og finesser. Han er en simpel mand, der for umiddelbart fortæller simple historier, der er bygget op om et simpelt sprog, men disse mange simpeltheder kaster komplekse skygger af sig, skygger fra en anden verden med langt dybere meninger.

“Dén tidlige morgen på søen, siddende i stævnen af båden, mens hans far roede, følte han sig helt sikker på, at han aldrig ville dø.”

De simple ord indfanger hverdagen, for hvad den er; ufuldkommen og umiddelbar, bygget op om næsten banale hverdagsscener. Det er dog ved disses slutninger, at Hemingways kontrol som mesterlig forfatter rigtig kommer til sin ret og min beundring rigtig folder sig ud; med sine simpel hverdagskonstruktioner, gengivelser af trivialiteter og typiske temaer ender han sine korte historier med en åbenhed, der så brat overlader det til læseren at færdiggøre den. Samtidig udviskes grænserne mellem fiktion og virkelighed; overalt sniger biografiske ligheder sig ind i hans fiktion, og det er sommetider svært at skelne mellem jeg-fortælleren og Hemingway selv. Med stor overbevisning, viser han, at selv det mest simple liv er en historie, der fortjener at komme til orde og blive hørt, og på samme måde lader han gradvist sit eget liv blive fortalt, hvad end det er implicit i historien, eller igennem sit alterego Nick Adams.

Hemingway er en forfatter, der oftest associeres med macho-tematikken, og hans “Samlede noveller” er på mange måder en skarp gennemgang af det mandlige køn i forhold til maskulinitet, seksualitet og magt, og disse komme til udtryk igennem jagt, fiskeri, tyrefægtning og druk. Blandt mine absolutte favoritter er “Francis Macombers korte, lykkelige liv” fra 1936, der fremstiller ægteskabets besværligheder, og en mands forsøg på at realisere sig selv igennem jagt på den afrikanske savanne. Historien er velskrevet, nervepirrende og intelligent. I “Indianerlejr” stor to af det væsentligste temaer klarest: det usagte og fraværet, som stilmæssigt lader sig gennemsyrer i hele antologien nøgterne stil. Livets to ydrepunkter, dets begyndelse og slutning, opleves igennem et barns øjne, og fordi han ikke selv forstår sig på en kvindes komplicerede fødsel, og hendes mands pludselig beslutning om selvmord, afspejler det sig også i måden, hvorpå historien fortælles, som overlader tolkningsarbejdet til læseren.

“Lugten af en slagmark i varmt vejr kan man ikke erindre. Man kan huske, at der var en sådan lugt, men man kommer aldrig ud for noget, der bringer den frem igen. Det er anderledes end lugten af et regiment, som man pludselig kan få i næsen, mens man kører i sporvogn, og man ser sig omkring og opdager den mand, der fremkaldte den. Men den anden lugt er lige så fuldstændig borte som når man har været forelsket; man kan huske ting der skete, men selve fornemmelsen kan man ikke genkalde sig.”

Da jeg først begyndte at læse Hemingway, troede jeg med stor sikkerhed, at han var mandschauvinist; hans historier var altid fortalt ud fra mandlige hovedpersoner, der hengav sig til maskuline aktiviteter som jagt og druk, og som brugte megen tid på at skælde og smælde over kvindekønnet. Det tror jeg ikke længere. Selvom hans maskuline historier ofte associeres med følelseskolde og distancerede mænd, så er de snarer det modsatte, og at læse hans noveller er som at bevæge sig længere og længere ind i mandens komplicerede sind. Det tog mig langt tid at læse Hemingways “Samlede noveller” og endnu længere tid at fordøje dem, og at retfærdiggøre hans skrivekunstskaber med mine simple ord, kommer ham ikke til ret; jeg bryder mig generelt ikke om den macho-tematik, som forfatteren er så kendt for, men alligevel drages jeg mod hans forfatterskab ganske ubehjælpeligt, for jeg holder så meget af ham.

2 thoughts on ““Samlede noveller” af Ernest Hemingway

  1. Hvor vil jeg virkelig gerne eje den bog, og dykke dybere i Hemingways forfatterskab. Jeg har endnu kun læst “Den gamle mand og havet” af ham, men den fik mig virkelig til at hungre efter mere. Der er bare et eller andet over hans simple skrivestil, som virkelig tiltrækker mig :)

    1. Det forstår jeg så udmærket. Det er en rigtig god måde, at fordybe sig i et forfatterskab på – og jeg nød det selv. “Den gamle mand og havet” er også typisk Hemingway-isk, så kunne du lide den, vil du helt sikkert også finde glæde i mange af hans noveller.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.