“There are too many books in the world to read in a single lifetime; you have to draw the line somewhere”


Der er nogle bøger, som jeg gang på gang bliver ved med at udsætte, bøger som jeg tilføjer til min samling, selvom jeg ikke har umiddelbare intentioner om at læse dem snarest, og som hurtigt samler sig et slør af støv på bogreolen. Det er ikke fordi, at jeg købte bogen grundet dens udseende, eller fordi dens litterære ry løfter min samling, for jeg har oprigtige intentioner om at få alle mine bøger, selvom jeg vedbliver at udvide min samling solidt, der strækker sig fra gulv til loft. Tiden er mig dog imod, og med genklangen af Frank Zappas berømte ord i mine ører, “so many books, so little time”, må jeg modvilligt indse det indenlyse: det er ganske enkelt for mange bøger til et liv. Noget der fik mig til at krumme tæer, da jeg læste “The Yellow-Lighted Bookshop” af Lewis Buzbee. “If you read one book a week, starting at the age of 5, and live to be 80, you will have read a grand total of 3,900 books, a little over one-tenth of 1 percent of the books currently in print.” En udregning, der udelukker kommende udgivelser, fremtidige titler, og som kun omfatter de bøger, der kan købes i dette splitsekund.

Det er heller ikke sigte at læse enhver udgivet bog, jeg kan opstøve. Meningen med galskaben er enkel: i hjertet bærer jeg et brændende ønske om konstant at udvide min referencehorisont, og at svælge i fortidige historier fra svundne tider. Hvor frustrerende det end er at indrømme, er det også en universel sandhed: selv hvis man udelukket satte mig for kun at læse én genre eller én tidsalder, vil det ønske forsat være en fjern stjerne på natte himlen, langt fra fingers favntag. På trods af denne frustrerende erkendelse, er der et spørgsmål som vedbliver at give genlyd i mit hoved: når der er for mange bøger at læse, hvor bær grænsen så gå? I grunden tror jeg, at svaret er at finde i spørgsmålet om litterære kvaliteter, en ubestemmelig størrelse, som ikke lader sig definerer udfra massen, men snarere retter sig efter den enkeltes subjektive fortolkning af begrebet. Jeg tror derfor, at det handler om at gøre op med sig selv, hvilke bøger den enkelte finder prisværdige og ønsker at fylde sine dage med, fremfor den tyngende fornemmelse af hvilke bøger, man burde læse. Selv har jeg svært ved at fralægge mig en bog, længe før den er ovre, mest fordi jeg efterfølgende har svært ved at give slip den den; dens minde vedbliver i mine erindringer og præger min efterfølgende læseoplevelse, selvom den ikke burde. Der er ingen skam i at sætte punktum for en bog, hvis ikke den er tiden værd, og alligevel har jeg svært ved at trække lige netop den grænse for mig selv.

Hvad synes I? Har I det okay med at opgive bøger til fordel for andre og muligt bedre læseoplevelser, eller har I det ligesom jeg, at I balancerer på grænselandet mellem lysten til at lukke bogen før sidste punktum og færdiggøre den af princip?

Reklamer

8 thoughts on ““There are too many books in the world to read in a single lifetime; you have to draw the line somewhere”

  1. Astrid

    Jeg har det nok ligesom dig. Jeg hader ikke at afslutte en bog, og der skal virkelig meget til før jeg smider håndklædet i ringen. Men når jeg en sjælden gang gør, så er det med bulder og brag og en strid strøm af bandeord!! Jeg har pt kun 2 bøger jeg har opgivet, og det nager mig at jeg ikke bare kunne læse dem færdig. Argh… Bliver helt sur!;)

    1. Anne Nikoline

      Det er en forfærdelig følelse at skulle opgive en bog, men det kan nogle gange blive nødvendigt – mest for at give plads til andre potentielt gode bøger, men som du selv siger, er det sjældent uden brugen af bandeord.

  2. Piskeriset

    Jeg er blevet langt bedre til at droppe en bog, hvis den ikke interesserer mig – også selvom det fortsat irriterer mig. Men når der er så mange spændende bøger, der bare venter på at blive læst, så vil jeg ikke spilde min tid på at tvangslæse skønlitteratur.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Anne Nikoline

      Sådan! Det tror jeg også er en vigtig egenskab at have – ikke at man bare skal lukke en bog og lægge den fra sig, så snart den ikke lige fanger, men jeg tror hurtigt, at man kan komme til at fortabe sig i bøger, som bare ikke er tiden eller slidet værd.

  3. Carina

    Jeg er faktisk utrolig god til at droppe en bog – måske lidt for god. Det er ikke fordi jeg af princip ikke vil læse dårlige bøger, eller fordi jeg føler, at jeg spilder tiden. Men bare fordi jeg ikke kan holde fokus, hvis bogen ikke fanger mig. Og så ender det med at jeg har læst et helt kapitel, uden egentlig at have læst det… det er alligevel lidt fjollet. Så jeg er egentlig ganske god til at smide en bog ud til højre :D

    1. Anne Nikoline

      Så er det måske i virkeligheden også bedre, helt at sætte bogen tilbage på sin plads, hvis ikke man får læst ordene alligevel.

  4. Irene

    Chokerende læsning! Knap 4000 bøger… Det var ikke meget. Trist tanke! :(

    Jeg hr intet problem med at droppe dårlige bøger. Livet er for kort til dårlige bøger :D

    1. Anne Nikoline

      Nej, vel? Jeg fik også en klump i halsen, da jeg læste det. Selvfølgelig er 4000 bøger mange bøger, men det er nu alligevel så få, hvis man ser på det store billede.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s