“Kantslag” af Dorthe Nors


“Kantslag” af Dorthe Nors, fra forlaget Samleren, udgivet i 2014 (org. udgivet i 2008).

“Kantslag” er en novellesamling bestående af femten længselsfulde fortællinger om en række ordinære mennesker, der kæmper for at blive i deres liv, mennesker, der lader sig forføre af andres liv, moderne tematikker og tiltag, og som gør, at de mister fodfæstet i deres liv. Novellernes ledes ned af atypiske stier, ledt af almindelige mennesker, der fordrejes af deres egen efterladelse eller forladthed, og som læseren også vil svigte og efterlade et sted ad de labyrintiserede stier, som historierne begiver sig ned af.

Danske Dorthe Nors’ novellesamling er på mange måder bemærkelsesværdig, for ikke alene er indholdet en afspejling af dens titel med sine korte, konsekvente og hårdtslående historier, men det er også en novellesamling, der har opnået internationalt berømmelse, da den blev anmeldt i The New York Times og Publishers Weekly, og som Oprah Winfrey roste til skyerne ved at sammenlignede den med dansk møbeldesign som sublim og enkel. Forfatteren er den første dansker, der har fået trykt en litterær tekst i det legendariske mastodont-tidsskrift The New Yorkerm og publiseringen er bestemt heller ikke ubegrundet, for hun formår ikke alene at skabe opsigtsvækkende titler på sine noveller, men hun følger op på dem med sine skrivekunstskaber.

“Hun stod med lukkede øjne og håret slået ud. Så pegede hun på tågen. Hun pegede på den, som om det var et stykke psykologi. Hun sagde, at Vadehavet var et sindsbillede, og at hun var glad for, at jeg ville få med hende ind i det.”

En af novellerne handler om en mand, der googler seriemoder en aften, hvilket kastes ind i en dybere eksistentiel krise, hvor lejlighedsvise erindringsglimt dukker op. I blandt disse horrible historier, genkender han sig selv, og selvom han ikke kender disse mennesker, føles de alligevel velkendte. I sin søgning forsvinder han ind i interessante spørgsmål i sin forståelse af de mange morders drab. Han vedkender, at der er ting i ham selv, samfundets natur har tabuiseret og lagt låg på. For hvem har ikke tænkt på at dræbe en anden, bare for et vredesøjeblik? Det bliver pludselig en erkendelse for ham, at der findes en grænse, som kan overskride når som helst. Og hvor stor forskel er der egentlig på den prostituerede drabskvinde Aileen Dagmar, barnemorderen Dagmar og os andre? De har overskredet grænsen, noget vi andre også kan.

Det er historier som denne, der er grotæsk i sin umiddelbarhed, men som samtidig har noget på hjerte, og som er potentiale til at skabe eksistentielle debatter, uden at de på noget tidspunkt er endegyldigt svargivende. Fælles for alle personerne i “Kantslag” er, at det fiktive persongaller udsættes for en potentielset livsforandrende begivenhed, som de i højere eller mindre grad forsøger at tage stilling ting, og deres håndtering af disse forandringer er ligeså forskellige, som personerne selv. I stedet er de små, tavse og præcist beskrevne tilløb. I en anden novelle er handlingen en helt andet; end kvinde rammes som af et lyn fra en klar himmel, længe efter at hun og kæresten gik fra hinanden. Indtil da lever hun i fornægtelse, imens hendes omgangskreds ihærdigt forsøger at trøste en kvinde, der ikke er ked af det.

“Jeg træk nøglen ud af tændingen og lagde nakken mod nakkestøtten. Jeg lovede mig selv, at jeg ville gøre det. Jeg blev siddende og kiggede i sidespejlet, mens jeg lovede mig selv ikke at holde op med at overveje det.”

Novellerne deler samme fornemmelse for en grænse, og overskridelsen af denne, hvorimellem karakterne ikke synes at have en egentlig forståelse af verdenen eller sig selv i verdenen, som de befinder sig i. De begynder så pludseligt og ender ligeså, og på samme måde forsvandt de for mig i et miskmask af beundring, betagelse og gennemgående forvirring. deres virkning på mig var ligeså umiddelbar, som historierne selv, og det var først længe efter, at jeg havde lukket bogen, at de begyndte at hobe sig op i mit hoved med deres bagvedliggende alsidighed. Forfatteren fortæller sine realistiske fortællinger med stor kløgt og intellekt, som hun tilbageholder med huller og tomrum, som henleder læseren til at selv at udfylde dem. Og jeg nød det.

Reklamer

2 thoughts on ““Kantslag” af Dorthe Nors

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s