“Far from the Madding Crowd” af Thomas Hardy


“Far from the Madding Crowd” af Thomas Hardy, fra forlaget Penguin Books, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1874).

Den unge Bathsheba Everdene rejser til et lille landsbysamfund for at bo hos sin tante. Hun er en stolt, hårdtarbejdende kvinde, hvis liv kompliceres af tre vidt forskellige mænd. Den respektable landmand Boldwood, den forførende sergeant Troy, og den hengivne Gabriel. Hver forsøger de at vinde hendes acceptering af deres hver især ægteskabeli erklæring, imens Bathsheba med legende lethed spinder de forhåbningsfulde mænd om sin lillefinger i et spil om socialstatus og oprigtig kærlighed, som gør dem til offer for forførelse og forræderi, imens hun er genstand for deres begær.

Jeg holder af Thomas Hardy for hans munter toner, lige såvel, som jeg holder af ham for hans dybtfølte melankoli. “Far from the Madding Crowd” placerere sig et sted herimellem med sin saristiske undertoner og udforskning af kønsrollerne i det britiske landskabs samtid. Min vurdering af bogen er også et sted midt imellem stor begejstring og manglen på selv samme; jeg beundre Hardy for det mod, det må have taget, at fortælle en historie om kønsroller i 1800-tallet, med en kvinde frigjort af traditionelle konventioner, og som er omgivet af en adskillige beundrer. Jeg holder af idéen, men jeg er ikke sikker på, at jeg holder lige så højt af dens udførelse.

“Love is a possible strength in an actual weakness.”

Den kærlighed, som Bathsheba søger, følte jeg aldrig, ligesom jeg aldrig rigtigt følte hende; Bathsheba Everdene er på mange måder en lige så beundringsværdig kvindeskikkelse i litteraturen, som det faktum, at forfatteren debatterede sin sammentids kønsroller set ud fra en kvindes synspunkt i den forstand, at det er efter hende, mændene kaster beundrende og begærlige blikke. Hun er et feministisk forbillede i litteraturen, og alligevel følte jeg hende aldrig række ud over de ord, som hun er gjort af; jeg fulgte hendes færd ivrigt, men hun vedblev som en skygge af ordene. Hun er på mange måder en tåbelig og naiv pige, der ser sig blind på kærligheden, som så mange andre før sig, men som samtidig ikke ønsker at binde sig endegyldigt, men i stedet danse under solen stråler og lade sig omfavne imens. Samtidig havde jeg håbet for en hel anden slutning, end den jeg måtte stille mig tilfreds med; en anstændig slutning, som lidt modsiger de værdier, som den kvindelige protagonist repræsenterer.

Bogen er fyldt til bristepunktet med landligebeskrivelser og den dertilhørende idyl, som ikke er at finde i storbyerne. Hardy maler mesterlige billeder af det landlige liv og dets simplicitet, samt hvordan det kompliceres af sentiment, når hjertet får frit spil. Det alene er grund nok til at læse bogen, men når det så er sagt, er det også en bog, der er alt for langt i forhold til sin sparsomme og simple handling, og det gjorde, at jeg ofte lod mig opsluge af egne tanker snarer end bogens ord. Med sin tunge vægt mellem minde hænder forsvandt koncentrationen langsomt, og jeg fandt det nødvendig at lægge bogen fra mig oftere end jeg brød mig om at indrømme. Hardys ordforråd er rigt, men gjorde også, at jeg druknede i hans mange ord, ord, ord. Han maler behændigt side efter side med lange beskrivelser og enkelte deltajer, og det blev for meget i længden.

“Those who have the power of reproaching in silence may find it a means more effective than words. There are accents in the eye which are not on the tongue, and more tales come from pale lips than can enter an ear.”

På mange måder er “Far from the Madding Crowd” en voldsom roman i sin længde og følelsesmæssige handling; som et brusende hav i oprør, er læseren overladt til sig selv, imens Hardy får vinden til at blæse bølgerne højere med sin overflod af ord og beskrivelser af livet på landet.Det er næsten som om han mister overblikket over sit motiv for handlingen ved i stedet at lade sig optage af detaljernes signifikante enkeltheder, og det trækker bogen i langdrag allerede fra dens begyndelse. Wessex, hvor historien tager sig ud, var uden tvivl et smukt sted i 1800-tallet, men det er samtidig et sted, hvis landidyl, frodige grønne marker og bittesmå samfund jeg er mættet af uden at have været der, takket være Thomas Hardys mange beskrivelser.

2 thoughts on ““Far from the Madding Crowd” af Thomas Hardy

  1. Ih hvor det lyder som min oplevelse med den bog. Det KUNNE have været fantastisk, medrivende fortælling, men Hardy drukner den i detaljer, hvor han kunne have brugt tiden på at gøre personerne levende. Jeg følte heller ikke rigtig noget for Batsheba; det var ikke engang det at jeg ikke forstod hende, men hun var på en eller anden måde en lidt fjern, uforståelig karakter, hvor hun kunne have været så meget mere. Den eneste som jeg rigtig kom til at “holde med” i bogen var Gabriel, men jeg kunne så absolut ikke forstå, hvad det var han så i hende;)

    1. Jeg er selvfølgelig ked af, at bogen heller ikke tiltalte dig i så stor grad, som dens ry er kendt for – men samtidig er jeg glad for, at jeg ikke er ene om min oplevelse. Der var bare så mange ting i bogen, som jeg havde håbet på, og som aldrig skete, ting man godt kan forvente sig af Hardy. Jeg synes at Batsheba havde meget potentiale til at blive en falden heltinde, men hun blev bare aldrig fuldt til dørs. Suk!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.