“The Red Queen” (The Cousins’ War #2) af Philippa Gregory


“The Red Queen” af Philippa Gregory, fra forlaget Simon & Schuster, udgivet i 2011 (org. udgivet i 2010).

Margaret Beaufort lever et religiøst liv, og på trods af at være mor til en dreng og enke i en alder af tretten år, er hendes tro stærkere end nogensinde. Med koldhjertet beslutsomhed infiltrerer hun huset York for at underminere kongen og sikre, at hendes eneste søn, Henry Tudor, kan indtage tronen som Englands konge. Hun indvilger i et samarbejde med enkedronning Elizabeth Woodville, hvor de forener deres slægtskaber ved en forløbelse mellem Margarets søn og Elizabeths datter, en trolovelse, der vil løse rosenkrigen én gang for alle og grundlægge Tudordynastiet.

Hvor “The White Queen” har en sideløbende historie med rødder i mytisk magi og svundne sagn, er “The Red Queen” dens modsætning; dens handling er drevet af et religiøst udgangspunkt for hovedpersonen, som for alt i verden forsøger at opnå den store skæbne, som hun er sikker på er blevet hende tildelt. Hvor den forgående roman beskæftigede sig med kærlighed og krig, beskæftiger denne sig udelukket med krigen om tronen set fra et religiøst perspektiv med det forgyldte billede af Joan of Arc.

“Another husband, another new house, another new country, but I never belong anywhere and I never own anything in my own right.”

Margaret Beaufort er en bemærkelsesværdig og beundringsfuld protagonist; hun forelsker sig ikke, og lader sig ikke optage af tanken om den sande kærlighed. I stedet er hun draget af magt og religiøse overbevisninger om, at hun er bestemt til noget større. Af samme grund er hun svær at holde af, fordi hun er så sikker i sin sag; Hele hendes væsen er en refleksion af religiøse overbevisninger, moralske prædikener og samvittigheds kvaler, og alligevel modsætter hun sig disse principper, selvom hun ikke tøver med at løfte en præciserende pegefinger ad andre. Hendes dobbeltmoral irriterede mig gevaldigt til at begynde med, men længe efter, at jeg havde lukket bogen, gik det op for mig, at Margaret ikke nødvendigvis er en dårlig kristen, men at hun snarere er menneskelig med sine mange fejl og mangler på trods af sit oprigtige motiv.

Philippa Gregory lader Margaret komme til orde i sin egen fortælling, noget der også gør, at fortælling strækker sig til det bristbare tynde; de historiske begivenheder finder sted langt fra, hvor hun opholder sig, hun er isoleret i sit liv og opholder sig mest af alt i sit tankepalads, som hun sporadisk slipper fri fra for at vandre gangene tynde i det virkelige slot. Netop fordi de historiske begivenheder er så fjerne, er forfatteren nødsaget til at beskrive dem i tredjeperson, og det bryder med den alleredeetableret struktur og det flot, som Gregory skabte med sin hovedperson.

“Some of us are born to a solitary life.”

På trods af romanens brist, forsvandt dens sider hurtigt mellem mine hænder. Jeg holder af Gregory historiskorienterede gengivelser, som hun så fint blander med det fiktive, og gør historierne helt til sine egne; hun er en god historiefortæller, selvom hendes fortællinger ikke vedbliver i mine erindringer længe efter, at den sidst sætning er læst, dog er hendes bøger underholdende i øjeblikket, og “The Red Queen” er ingen undtagelse. Jeg vil forsat læse videre om rosenkrigen, for der er endnu så meget at læse om den, og Gregory genfortæller og digter den så nydeligt.

Reklamer

2 thoughts on ““The Red Queen” (The Cousins’ War #2) af Philippa Gregory

  1. Rikke

    Jeg synes faktisk, at “The Red Queen” var meget bedre end “The White Queen”! Synes Margaret var vildt interessant som utroværdig fortæller!

    1. Anne Nikoline

      Jeg synes i grunden også, at hun er en spændende hovedperson – jeg kan bare virkelig ikke lide hende. Den kombination er ret interessant, at hun er lige så spændende som hun er utålig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s