“Lark Rise to Candleford” (Lark Rise to Candleford #1-3) af Flora Thompson


Lark Rise to Candleford” af Flora Thompson, fra forlaget Penguin Book, udgivet i 2000 (org. udgivet i 1943).

Laura er en almindelig pige, med fødderne plantet på den støvet jord under sig, men hendes tanker er flyvske fantasier, der strækker sig mod himlens hvælving over sig. Handlingen finder sted i tre nært beslægtede Oxfordshire samfund; en lille landsby, den nærliggende landsby og en lille købstad, hvor hverdagene er præget af det landlige liv langt fra storbyer og tætpakkede folkemængde. Flora Thompsons trilogi er et udtryk for sin egen opvækst og kærtkommende erindringer, som hun genskaber med ord.

Der er noget aldeles forblændende over “Lark Rise to Candleford” på trods af dens simplicitet i både handling og struktur. Det skyldens hverken dens handling eller struktur, der begge afspejler den mildeste simplicitet og ligefremhed; handlingen er håndgribelig og lige til, imens strukturen er kronologisk og beskrivelserne detaljerige. Det forblændende er i stedet at finde i bogens hovedperson, som hverken er Laura, selvom historien følger hendes opvækst og sidenhen videre eventyr uden for Lark Rise. I første bog er hovedpersonen i stedet selve byen. Med muntre ord maler Flora Thompson stmeningsfyldte billeder af byens liv og væsen.

“Off she ran with her little basket, but by the time she reached the plot of rough grass where the hamlet children played their country games it was too late; the sun had set, and the daisies were all asleep. THere were thousand and thousands of them, but all screwed up, like tightly shut eyes Laura was so disapponted that she sat down in the midst of them an cried. ”

Hvor handlingen er første bog tilsmudse af lange og farverige beskrivelser om dybtfølte erindringer, der udspringer for fatterens eget liv, er anden bog, “Over To Candleford”, mere orienteret omkring Laura og hendes liv i byen. Lark Rise er dog stadig en bestandig karakter, der har stor indflydelse på Lauras udvikling, men perspektivet er flyttet fra byen og over til én af dens indbyggere, selvom handlingen af og til forsvinder i stemningsfyldte beskrivelser af omgivelserne. Med lethed og ynde puster forfatteren liv i hver og en af sine karakterer med sine ord og vækker dem til live. De bliver hångribelige og følbare, og det er et beundringsværdigt stykke arbejde.

Selvom jeg var forblændet over Lark Rise betydningsfulde rolle og Flora Thompsons billedeskønne sprog, ventede jeg mig også mere af bogen. Jeg ventede på at handlingen ville tage til, fremfor at vedblive ved sineidylliske beksrivelser, ventede jeg hele tiden på, at handlingen ville tage sig ud. I tredje bog, “Candleford Green” er handlingen forsat rolig, men den får også luft under vingerne i det omfang dens netop rolige tempo tillader det. Forfatteren balancerer med sin bog på grænsen mellem fiktion og erindring, som hun krydser og forsøger at kombinere, og det virker. Det er tydeligt, at beskrivelserne udspringer fra en nostalgisk virkelig, som samtidig får det fiktive persongalleri til at virke levende. Beskrivelserne idealisere fortiden, og kritisere samtidig nutiden; indbyggerne i Lark Rise var er fattigere men langt mere lykkelige.

“Nearer at hand where the trees and bushes and wild-flower patches beside the path she had trodden daily. The pond where the yellow brandyball waterlilies grew, the little birch thicket where the long-tailed tits had congregated , the boathouse where she had sheltered from the thunderstorm and seen the rain plash like leaden bullets into the leaden water, and the hillock beyond from which she had seen the perfect rainbow. She was never to see any of these again, but she was to carry a mental picture of them, to be recalled at will, through the changing scenes of lifetime.”

Flora Thompsens trilogi er langt fra handlingspræget, men ynder i stedet at tage sig tid til at udforske sanserne og de mange stemninger, der er at finde i de små landsbysamdfund, hvor mentaliteten er en anden end i byen, og hvor moden og tiden aldrig rigtig mødes og forenes. Forfatterens sprog flyder fra hendes hånd og vækkede dansende billeder på min nethinde af landlige lokaliteter, græsbeklædte områder med gule kornmærker, og med tætliggende små huse, hvorfra en række liv udspringer og krydser hinanden. Jeg varmede mig på Thompsons muntre ord, og lod mig fortrylle af hendes beskrivelser. Det var en bog jeg lukkede med et smil på læben.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s