“Jacob de Zoets tusind efterår” af David Mitchell


“Jacob de Zoets tusind efterår” (org. titel “The Thousand Autumns of Jacob de Zoet”) af David Mitchell, fra forlaget People’s Press, udgivet i 2014 (org. udgivet i 2010). Læst på dansk – originalsproget er engelsk. Anmeldereksemplar fra People’s Press.

Året er 1799, da den unge hollandske embedsmand Jacob de Zoet går i land i Nagasaki havn, en havn der tiltrækker handlere fra nær og fjern. Jacobs grund til sin rejse er, at han som så mange andre, ønsker at forhøjne sin økonomiske kapital, så han kan gifte sig med pigen, som venter trofast på ham derhjemme. I mellemtiden går tingene ikke helt, som han havde planlagt, og hurtigt forsvinder billedet af pigen derhjemme til fordel for jordmoderen, Orito Aibagawa. Deres gradvise indtrædelse i hinandens liv forhindres, da hun en nat sælges til en hemmelig sekt som betaling for sin afdøde fars gæld. Jacob leder efter hende i menneskemasserne i det korrute samfund, fast besluttet på at finde hende, og lade kærligheden blomstre, noget der vil kræve al hans viljestyrke.

David Mitchell er et veletableret navn i moderne litteratur, han har igennem de senere år skrevet en række bøger, der har forgyldt sit navn på det litterære stjernehimmel, og jeg glædede mig meget til at tage hul på hans forfatterskab. Om “Jacob de Zoets tusind efterår” er en atypisk roman af forfatteren, skal jeg ikke kunne sige, eller om det var forkert af mig at starte med hans værker med denne, men jeg sad tilbage med en hul fornemmelse i maven og et intetsigende udtryk i ansigtet. To af forfatterens værker af overnaturlig og ekstravagant karakter har været shortlisted for the Man Booker Prize, og derfor ventede jeg mig også alverden af denne bog, forventninger der langt fra lod sig indfrie; David Mitchells historiske roman er bare historisk.

“Der findes kun ét mesterværk i verden, tænker han, og det er verden selv.”

Det er vigtigt for mig at understrege, at “Jacob de Zoets tusind efterår” ikke er en dårlig bog. Den er både velskrevet og velkomponeret hvad angår dens komposition og historiske baggrund som handlingen spejler sig i. Den åbnede en dør indtil, hvad der var for mig, en uudforsket tid, og allerede ved det indledende kapitel var jeg fanget af handlingen, der fulgte Orito Aibagawa. Det ændrede sig dog brat, da fokusset skiftede til Jacob de Zoet; ordene forsvandt for mine øjne i en tåge af ligegyldigheder og intetsigenhed. Mit forhold til Jacob var anstrengt, og blev det i det spontane øjeblik, hvor han over for sig selv erklære sin kærlighed til Orito, der kom som et lyn fra en klar himmel, selvom der mellem linjerne dog var varslet om storm. At de nødvendigvis måtte krydse veje, var et usagt faktum, som jeg var klar over det øjeblik jeg påbegyndte romanen, men fra Jacobs side kom hans erklæring så pludseligt, at jeg helt mistede pusten i forhold til handlingen og hovedpersonen selv.

Til gengæld lod jeg mig forsvinde i de detaljerede beskrivelser af Mitchells Japan, der er dragende atmosfæriske og frem for alt levende. De er lige så energiske som de er trættende; som læser blev jeg hurtigt mættet af indtryk fra en fjern verdenskrog, som jeg aldrig har betrådt, og alligevel blomstrede de mange og lange passager for øjne af mig som fuldkomne og færdige billeder, håndplukket fra virkeligheden, som var bogens ord vinduer hertil. Samtidig benytter Michell sig også af en skrivestil, der konstant afbryder hovedhandlingen med små unødvendigheder, men som også netop er at finde i storbyen og dens masser, men det gjorde også lingvistikken forplumret, fordi det var vanskeligt at adskille de fiktive stemmer fra hinanden; selvom der var helt klare stemmer i vrimlen, følte jeg aldrig at jeg lærte at kende personen bag stemmen.

“Oppe i en bjergask synger en sangdrossel om altings ende.”

Bogens er strukturet stramt: den første del af bogen følger hovedsageligt hvert eneste skridt, Jacob de Zoets tager, imens midten af bogen beskæftiger sig næsten udelukkende med Oritos afstumpede hverdag i det hemmelige broderskab, som hun er blevet solgt til. Det er også her, at Mitchell mister følingen med sin egen hovedperson, der forsvinder mellem sidernes mange ord til fordel for favoriseringen af Orito historie. Jacob forsvandt fra historien og min bevidsthed, og da han blev introduceret igen, var han forsat kun en svag erindring bagerst i mit hoved; jeg var ganske enkelt indifferent over for hans tilstedeværelse i bogen såvel som over for hans gøren og laden, selvom hans historie naturligvis flettes sammen med Oritos, hvis historie jeg nød at følge.

Hvor om alting er, så ventede jeg på den storslåethed, der knytter sig til Mitchells navn, jeg ventede på hans storslåede fortællinger med en tilsvarende skrivestil, og selv da min læsning var bragt til ende, ventede jeg stadig og ventede og ventede… Den ordsymfoni og de litterærestrømninger, som jeg havde forventet og vedblev at afvente, blev aldrig indfriet. I stedet oplevede jeg, hvordan forfatteren mistede føling med sin egen historie, og hvordan han ofte blev kort for hovedet i opsætningen af den. Jacob de Zoets tusind efterår” er en god historie, den var så fjern fra det, som jeg havde forventet.

Reklamer

2 thoughts on ““Jacob de Zoets tusind efterår” af David Mitchell

  1. Sofie

    Da jeg hørte Mitchell omtale sin bog til Louisiana Literature, blev jeg straks fanget og interesseret i al den research og historik som han skulle lave forud for bogen. Det lyder som om at det vil der være masser af – men desværre ikke hans ellers typiske træk. Jeg tror nu at jeg vil give bogen en chance og forsvinde ind i Japan alligevel :-)
    Mvh Sofie, The Little Book Corner

    1. Anne Nikoline

      Det historiske forarbejde er helt i top (eller det formoder jeg, da jeg ikke er særlig bekendt med netop den periode). Bog er god i sine beskrivelser af Japan, og det var nok det element i bogen, som jeg værdsatte mest. Jeg håber, at den vil falde bedre i din smag end den gjorde hos mig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s