“Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik” af Robin Sloan


“Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik” (org. titel “Mr. Penumbra’s 24-Hour Bookstore”) af Robin Sloan, fra forlaget Iris, udgivet i 2014 (org. udgivet i 2012) Læst på dansk – originalsproget er engelsk. Anmeldereksemplar fra forlaget Iris.

Clay Jannon har mistet sit arbejde, og leder ihærdigt efter et nyt; hans forventninger er gået fra at være tårnhøje til bitte små, og da falder han over annoncen “medhjælper søges” i Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik. Da han træder ind og dørtærsklen til det, der bliver hans kommende arbejdsplads i det sene nattetimer, forandres hele hans verden. Ikke alene bliver han omgivet at stakkevis af bøger, men han forvilder sig også ind i en verden, hvor en hemmelig organisation søger at afkode grundlæggernes opskrift på det evige liv. Med hjælp fra et par venner, forsøger de sideløbende at knække denne mystiske kode ved hjælp af moderne teknologi.

“Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik” er en bog, der har befundet sig på min læseliste igennem længere tid. Det er en bog, som jeg har higet efter at holde mellem mine hænder, og som mit læseglade hjerte længe har sukket efter. Da jeg omsider kom i besiddelse af bogen og fik den læst, var det ikke med et smil på læben. Det viste sig, at jeg havde misforstået bogens præmis, men samtidig også, at jeg ikke fandt den egentlige handling særligt tiltalende; ganske vist læse jeg den på én og samme eftermiddag, men den vækkede aldrig nogen egentlig interesse, og min umiddelbare begejstring lod sig hurtigt slukke. Bogens handling kredser i udgangspunktet om bøger og bogbutikker, men bliver hurtigt overskygget af dens kærlighed til teknologien, som ikke lader litteraturen komme retmæssigt til orde eller formår at kombinere begge elementer.

“Hylderne sad tæt, og det føltes, som om jeg stod ved et skovbryn – ikke ne lys og venlig skov i Californien, men en gammel transsylvansk skov fuld af ulve og hekse og banditter med dolke i bæltet, der ventede lige derinde, hvor måneskinnet ikke nåed ind.”

Protagonisten, Clay Jannon, forekom mig usympatisk i sin måde at fremstille sig selv som værende bedre end andre. Hans fortællerstemme er intetsigende og forudsigelig, og bevæger sig kun på overfladen af begivenhedernes gang, frem for at dykke ned i ordene og se ind ad i sjælen. I stedet er den meget berettende i forhold til handlingen, og det efterlader den en smule idéforladt omend plotdreven. Det samme gælder for persongalleriet, der alle fremstår som typer snarer end egentlige personer; alle mangler de originalitet og oprigtig dybde. Foruden deres mærkater, følte jeg ikke, at jeg lærte dem at kende. I stedet forblev de sløret skikkelser, der sluttede sig til bøgernes mange skygger i baggrunden af bogen.

Bogens behandlingen af teknologiens mange muligheder, samt menneske forestillingsevne, som værende determineret af i forvejen kendte ting fangede min opmærksomhed, men jeg følte samtidig også, at dette aspekt, fordi det ikke lod sig kombinere med bogens litterære rammer, fik bogen til at pege i et væld af uoverskueligt mange retninger, som gjorde mig svimmel og rundtosset. Der er ingen tvivl om, at Robin Sloan har haft høje ambitioner for sin fortælling, men det er også skæbnes ironi, at den selv samme drukner herigennem; romanen forsøger at opnå meget, men opnår i virkeligheden meget lidt, og selv som en allegori falmer den.

“Siden vil bogen fortone sig, som alle bøger fortoner sig i ens bevidsthed. Men jeg håber, at dette vil stå tilbage: en mand, der får hurtigt ned ad en mørk og øde gade. Lyden af fodtrin og forpustet åndedræt, hastværk og nysgerrighed. En klokke over en dør klemter, og derinde er der en butiksassistent, en stige og varmt gyldent lys Og den rigtige bog – den helt rigtige bog på det helt rigtige tidspunkt.”

Mysteriet forbliver også ved sin overflade, imens dens karakterer udforsker konflikten og overgangen fra bøger til e-læser, et tema der længe har skabt debat uden nogen endegyldig afrunding, og en debat jeg i høj grad værdsætter at tage del i. Handlingen fik luft under vingerne med ét enkelt vindpust, og mysteriet var løst inden vinden lagde sig; pludselig befandt jeg mig ved bogens epilog, som endegyldigt binder de løse ender sammen i en cirkulær bevægelse, der gør, at historien ender det eksakte sted, den begyndte; med en læser og en bog. Jeg holdt meget af denne struktur, men samtidig efterlod slutningen mig også rødglødende i mangel på det, som hele bogen tager afsæt i: bøgerne og kærligheden til dem. Ved bogens sidste ord er der er ingen tvivl om, hvilken type litteratur, som er Sloan kærkommen, et perspektiv jeg finder interessant, men som jeg samtidig gør, at jeg har svært ved at acceptere dens slutning, der ikke harmonerer med disse med resten af epilogen, og som i stedet virker todelt.

Jeg holdt af epilogen, men jeg kunne ikke forenige mig med optakten til den, som nærmest virkede en smule forræderisk over for bogens resterende handling. Mest af alt er jeg ærgerlig over, at jeg ikke fandt samme glæde i mellem bogens sider, som så mange andre har gjort det. Det er ikke usandsynligt, at jeg lod mig narre af egne forventninger, eller at jeg blev offer for manglende research, men uanset tilfældet, var det svært ikke at sidde med en nagende fornemmelse tilbage i maven, da jeg lukkede bogen mellem mine hænder uden et smil på læben.

Advertisements

5 thoughts on ““Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik” af Robin Sloan

  1. Louise H.

    Det er ærgerligt at bogen ikke levede op til dine forventninger. Jeg har dog tænkt mig at læse den på et tidspunkt, og se om jeg måske vil få lidt mere glæde ud af den end hvad du desværre ikke fik :) Jeg er stadig draget af bogen, og så er forsiden jo også pæn ;)

    1. Anne Nikoline

      Det synes jeg endelig også, at du skal. Bare fordi bogen ikke faldt i min smag, betyder det jo ikke, at den ikke er er fuld af glæde for dig. Forsiden er også rigtig pæn og tilpas grafisk.

  2. Camilla

    Fin anmeldelse! Jeg er så glad for endelig at have fundet nogen, der har det på samme måde som mig med den bog :)

    De fleste jeg har talt med eller læst anmeldelser fra har været meget glade for den, men jeg synes bare slet ikke den levede op til hypen… Det er ikke nogen dårlig bog, men den var nemlig bare slet ikke det jeg synes jeg var blevet “lovet” ;)

    1. Anne Nikoline

      Tak skal du have, Camilla! Jeg forstår dig så udmærket, for jeg har det på samme måde. Det sker dog ofte med bøger, der har opnået stor omtale. Det er rigtig ærgerligt.

  3. Gitte

    Er enig med dig i, at slutningen forekom sådan lidt flad. Så meget optakt til – ikke rigtig noget. Men jeg kunne godt lidt stemningen, som bogen kommunikerede! Jeg fandt den udmærket, men heller ikke meget mere end det :)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s