Any Amount Of Books


Begiver man sig fra Piccadille Circus og op langs den meget lange Shaftesbury Ave, og drejer ned af Charing Cross Rd, kommer man forbi en lille falmet boghandler ved navn Any Amount Of Books. Any Amount Of Books er hverken specielt iøjefaldende hvad angår butikkens rummelighed eller udseende, men det er en boghandel fuld af kærlighed til læste bøger, som de forsøger at finde nye hjem til. Der er noget parisisk over butikkens grønne kasser, som står langs dens vinduer uden for, og bugner til bristepunktet af litterære skatte, der bare venter på at blive taget op, kærtegnet og købt.

Selvom jeg nær var gået forbi den flere gange, var jeg opsat på at besøge den lille genbrugsboghandel, og til sidste trådte jeg også over dørtærsklen og ind i dens herlighed. Fra gulv til loft tårner sig slidte bogreoler, fulde af titler, gamle såvel som nye i alskens udgaver, der strækker sig over enorm tidsperioder. Flere af titlerne var så højt oppe, at de var langt ude fra rækkevidde, og det samme var prisklassen, der ligger fra enkelte til mange tusinde pund alt efter bogens udgave og antikke værdi; de støvt og tunge læderindbudne bøger tårnede majestætisk op på de mange høje hylder, imens simple og lette paperbacks indbød med deres variation og venlige priser. Butikken var overfyldt, hvilket gjorde, at der blev hurtigt blev trængt i den ellers hyggelige lille butik. Jeg nåede dog rundt i butikkens mange kroge og hjørner, og faldt pladask for en lille reol ved butikkens indgang; på hylden fandt jeg titler, som jeg længe har ville forevige i min bogsamling, men som jeg eller havde forventet at finde og købe.

Jeg betalte £3 for “Rebecca of Sunnybrook Farm” af Kate Douglas Wiggin i den yndigste udgave med sirlige tegninger og pastelfarver. For “The Pickwick Papers” af Charles Dickens i en gammel Penguin-udgave med orange bogryg, som vandt mit hjerte øjeblikkeligt, betalte jeg samme beløb for. Begge bøger ser ganske ulæste ud, selvom Penguin-udgaven har gule og falmede sider, noget jeg dog finder særligt charmerende. Butikken kan findes på følgende adresse, og er uden tvivl et besøg hver, hvis man er i området, holder af genbrugsboghandlere med kvalitet og rimlighed eller leder efter sjældne udgaver, førstegangs udgivelser og enestående eksemplarer. 56 Charing Cross Rd, London WC2H 0QA. Jeg forlod butikken med et stort smil på læberne.

Reklamer

2 thoughts on “Any Amount Of Books

    1. Anne Nikoline

      Byen giver virkelig genlyd af sin kærlighed til litteraturen – det er så skønt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s