“Rip Van Winkle, the Legend of Sleepy Hollow and Other Stories” af Washington Irving


“Rip Van Winkle, the Legend of Sleepy Hollow and Other Stories” af Washington Irving, fra forlaget Wordsworth, udgivet i 2009 (org. udgivet i 1819).

Washingtong Irving skrev nogle af Amerikas største fiktive fortællinger, der blev etableret med Rip Van Winkle, der vågner efter en tyveårig lang søvn, og finder verden forandret og fjendtlig, og Ichabod Crane, der forvilder sig ind i Sleepy Hollows mørke, hvor den hovedløse ridder hjemsøger. Fælles for de mange fortællinger er deres mystiske handling og mørke skygger, der strækker sig ud over bogens sider og griber om læseren med sin skepsis og dystre verdensanskuelse, der vækker overnaturlige elementer til live.

Legenden om Sleepy Hallow med den hovedløse ridders konstante hærgen hjemsøgte mig som barn, og indhyldede mine drømme i en mareridtståge af fortvielse og forvirring. Jeg drømte om græskar med skræmmene skåret grimasser, der fik farven til at forsvinde fra mit ansigt, og jeg hørte phantomske hestehorve ude foran mit vindue ved sengetid. Naturligvis er den sagnomspundle legende langt fra så skræmmende den da gi dag, som den var for mig som barn; men alligevel genfandt jeg noget nostalgisk i skyggerne fra dens ord, noget der fik mit hjerte til at slå lidt hurtigere, samtidig med at mit smil blev lidt bredere.

“There is in every true woman’s heart a spark of heavenly fire, which lies dormant in the broad daylight of prosperity; but which kindles up, and beams and blazes in the dark hour of adversity.”

At læse “Sleepy Hollow” var fornøjeligt, men ikke alle historierne var sådan. Mange af dem bærer præg af en moraliserende pegefinger, der løftes for læseren, og fik mig til at himle med øjnene, imens andre efterlod gåsehud på mine arme og en tankestrøm af spekulationer ved de bratte og forhastede slutninger. Irving skaber i sit billede karkateren Geoggrey Crayon, der kommenterer på og genfortæller sin historie fra det engelske i forhold til sin nyetablerede i Amerika. Bogen i sig selv er således en historie om historier, og afspejler den amerikanske renæssances identitetsproblemer i løsrivelsen fra Europa og den engelske stormagt. Forsøget på at finde den amerikanske stemme bliver derfor et ihærdigt projekt, som gør, at flere af historierne skrider i deres struktur.

Generelt for de tretten historier er, at på trods af boges udgivelsesår, formulerer Irving sig i et simpel og håndgribeligt sprog, der fanger essencen af hver en historie uden at svælge i detaljer eller manglen på samme. Mange af karaktererne er dog, modsat Irvings fortællende skrivestil, forvane at fortabe sig i egen passion, som gør, at de vedbliver ved enkelthederne snarer end at fokusere på sammenhængen. Handlingen er ofte simpel på samme måde som skrivestilen, selvom flere af de mange historier suppleres med overnaturlige elementer af mystisk oprindelse. De holder sig på vejen, selvom de unaturlige og fremmede konstant krydser den og hviler i vejkanten.

“Others may write from the head, but he writes from the heart, and the heart will always understand him.”

Ofte forsvandt mine tanker andetsteds hen, når ikke jeg læste bogens mest kendte historie, “The Legend of Sleepy Hollow”. Denne udgave er revideret til børn, men jeg følte aldrig denne omskrivnings gennemsalgskraft, fordi historiens kassesystem forekom mig for kompleks en struktur til at lade sig udgive i Wordsworths klassiker-serie for børn, selvom mange utvivlsomt, ligesom jeg selv, er vokset op med legeden om den hovedløse rytter. Det er en historie, der er udemærket læsning, og som gør sig glimrende til den årstid, hvor bladene farves gule og slipper trækronernes favntag, hvor aftenerne bliver mørke, og hvor den mystiske fortælling rigtig kan komme til orde. Jeg vil uden tvivl selv lade mine fingre kærtegne bogens ryg dette efterår, for at genlæse bogens primære historie, og lade resten forsvinde i det støv, de end måtte samle.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s