“I live in two worlds, one is a world of books.”


Min glæde for litteraturen har aldrig været en lige strækning, men har slået mange sving i tidens løb. Den har stødt på tørkeperioder, genopblomstringer, og ændret kurs utallige gange. Den er blevet påvirket af en masse udefrakommende, min egen udvikling, og en af de ting, der har haft en særlig indflydelse på min læsning i dag, starter et helt andet sted end i litteraturen. Det begyndte med det første afsnit af tv-serien “Gilmore Girls”, hvor ét afsnit blev til mange, og mange afsnit blev set talrige gange. En af de to hovedpersoner, Rory Gilmore, lagde grobund for min litterære interesse. Hendes læsevalg blotlagde verdener for mig; verdener som jeg bare ventede på min opdagelse af dem; jeg var betaget af hendes udvælgelse af titler, og derfor gik jeg på biblioteket efter “How to Breathe Underwater” af Julie Orringer, en novellesamling der tog mig med storm. Handlingen var fjern fra de tematikker, der plejede at præge min læsning, og det var den første novellesamling, som jeg valgte af hjertet og ikke af pligt. Siden da tog det fart med titlerne fra Rorys bogreol; kort tid efter fulgte “Life of Pi” af Yann Martel, som vandt så stort indpas i mit hjerte, at den omgående blev en af mine yndlingsbøger.

Jeg brugte mange timer på at nedskrive de bøger, som hun hengav sig til, bøger, som der konstant blev refereret til, og sidenhen fandt jeg en liste med et stort udpluk af bøgerne. Det var igennem de mange hundrede bøger, at jeg opdagede og hovedkluns forelskede mig i Alexander Pushkins ord, hvor min spirende glæde for Shirley Jackson begyndte, og hvor jeg første gang blev introduceret for Margaret Atwood. Det var igennem Rorys læselykke, at jeg fandt min egen; jeg trådte ind i en sekundær verden til min egen, en verden med endeløse bogstabler og en lige så vidtrækkende lykke. Det var igennem hende, at jeg for alvor fik øjnene op for klassisk litteratur, det er på grund af hende, at jeg sjældent går uden for en dør uden at have en bog med mig, og det er hendes fortjeneste, at jeg min litterære referenceramme har noget de bredter, den har i dag.

Jeg valgte at give mig i kast med Rorys bøger, fordi jeg kunne spejle mig i hendes væsen; jeg er også tilhænger af lister over enhver tænkelighed, en papirromantiker og ordgartner. Mit studie er den gryende sol i min hverdag, og jeg holder af eksamensperiodernes fordybelse. At give mig i kast med Rorys læsevalg, var lidt som at finde en del af mig selv. På nuværende tidspunkt har jeg læst 154 ud af 339 på den ufuldkomne liste, en læseudfordring jeg tager i et nydelisesværdigt og roligt tempo, uden at haste mig i mål. Det er bøger, der spænder fra alt mellem biografier af en række store personligheder, en stribe af kendt børnelitteratur og et væld af uddødeliggjorte fortællinger. Det er på baggrund af Rorys alsidige kendskab til litteratur, at jeg har opdaget og fundet frem til mange af mine yndlingsbøger, imens jeg også har læst bøger, som jeg formentlig aldrig vil åbne igen. Vejen til min opdagelse af litteraturens mangesidighed og brede favntag er en fortælling i sig selv.

Er der noget eller nogen, der har haft en særlig indflydelse på jeres læsevaner? Kender I tv-serien, og hvor mange bøger fra Rory Gilrmore-læseudfordringen har I læst?

Advertisements

7 thoughts on ““I live in two worlds, one is a world of books.”

  1. Ditte

    Hvor er det dog fascinerende at en tv-serie kan præge mennesker i så vid udstrækning. Jeg kan sagtens følge dig i at, det kunne være pokkers sejt at, læse hele hendes repertoire af nævnte bøger i serien og ih – hvor får jeg lyst til at se den igen.

    1. Anne Nikoline

      Det er lidt skægt, at noget fiktivt kan have så stor en gennemslagskraft i virkeligheden, men sandheden er, at det har “Gilmore Girls” haft på mig. Det er intet mindre end en fantastisk serie, som jeg også genser mindst én gang hver anden måned.

  2. Michella Tora

    Hvor er du god. Jeg genser Gilmore Girls mindst én gang om året – det er virkelig en tv-serie der har haft stor indflydelse på min opvækst også. Rorys læseglæde har i den grad smittet af på mig, også selvom hendes læseliste ikke afspejles i min egen (jeg er ikke en haj til klassikere).
    Det er virkelig et godt indlæg!

    1. Anne Nikoline

      Hvor er du sød, Michella Tora! Jeg genser også “Gilmore Girls” ofte (gerne hver anden måned). Heldigvis er Rorys liste også fuld af andet en klassikere, så jeg kan varmt anbefale dig, at tage et nærmere kig på listen.

    1. Anne Nikoline

      Det er også en fantastisk serie. Har du læst nogle af bøgerne fra listen, foruden dem, som vi har læst i forbindelse med studiet, naturligvis?

  3. Rikke

    Åh, Rory er virkelig det perfekte læse-idol! Jeg bliver så inspireret af hende og af ‘Gilmore Girls’ generelt. Det bedste ved den serie er næsten alle dens litterære bog-referencer og Rorys bogkærlighed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s