“My Cousin Rachel” af Daphne du Maurier


“My Cousin Rachel” af Daphne du Maurier, fra forlaget VMC, udgivet i 2003 (org. udgivet i 1951).

Philip Ashley er en ung mand, hvis forældreløse tilværelse har gjort, at han er vokset op samen med sin onkel Ambrose på et stort engelsk gods. De bliver hinandens bedsteven, og lever i en fælles fredelig ensomhed, hvor tanken om et liv med ægteskab forekommer dem grotæsk. En dag rejser Ambrose til Italien, og efterlader Philip tilbage i England, og deres lille ingroede verden forandres for altid, da Ambrose agter at gifte sig. Kort tid efter sit bryllup, findes han død, og det efterlader Philip fuld af mistanke og undren, noget der forstærkes, da Ambroses enke pludselig står på hans dørtrin.

En fin symbolik kærtegner handlingsforløbet, og lader sig beskinne af yndige og velovervejede formuleringer. Det er endnu en gang mageløst at være vidne til du Mauriers skrivekundskaber, hvorfra en strøm af smukke ord og mørke hændelser flyder frit og ubesværet, selvom komponenterne er simple og lige til, når de betragtes med afstandens rationelle overblik. Det er en historie om en mand, der søger at komme til bunds i sin onkels død, noget der afbrydes og forstærkes i form af en femme fatales direkte relation til onklen. Historien igennem vakler protagonisten mellem sine mange teorier om Ambroses død, og hvordan omstændighederne hænger sammen med Rachels pludselig tilstedeværelse i sit eget liv. På trods af tidligere overbevisning om, at en tilværelse med kvinder og ægteskab ikke kunne komme på tale, drages Phillip nu af sin afdøde onkels hustru, der forsøder såvel som forpester hans tilværelse, så han balancerer mellem afsky og omsorg.

“The point is, life has to be endured, and lived. But how to live it is the problem.

Bogens styrke er uden tvivl at finde i dens formuleringer og gradvist tiltagende spænding, noget der kun understreger du Mauriers særlige talent; hun formår at opbygge en solid fortælling, og evner at vedholde læserens opmærksomhed med sine pludselig udfald af mystisk karakter. Hun lader en tåge brede sig over bogens sider, kaster et drømmeslør over sin handling og lader sine karakterer og sin læser vandre hvileløst rundt i den i en søgen efter svar. Herigennem fremaner hun bange anelser mellem linjerne, der får yderlige spørgsmål til at hobe sig op i forlængelse af sin tematiseret kærlighed; bogen er et gotisk kærlighedsmysterie såvel som et spørgsmål om, kærlighedens egentlige eksistens. Forfatteren efterlader ikke et endegyldigt svar, men efterlader læseren med halve hentydninger og usagte sandheder.

Philip, der også er romanens fortællende synspunkt, er desillusioneret og upålidelig; han evner at fortælle og berette om ting, der er uden for hans rækkevidde, og som bliver en tæt sammenfiltring af sandheder og løgne. Læseren må nødvendigvis forsøge at skelne imellem hans paranoide beskyldninger og endeløstmange teorier. Hans fortællen kaster skygger af en nagende tvivl, og i sin søgen efter sandheden, drives han ikke alene ud på kanten af et spændingsfuldt vandvid, der næsten springer i brystet, det samme blev jeg som læser. I takt med at handlingen tog fart, og den mystiske Rachel kastede skygger over handlingen blev det kun mere vanskeligt at fralægge mig bogen for at klare de mest simple hverdagsting. Jeg lod mig ganske enkelt ikke stoppe før handlingen kolliderende med virkelighedens bratte opvågning; det endegyldige punktum var sat.

“He was like someone sleeping who woke suddenly and found the world… all the beauty of it, and the sadness too. The hunger and the thirst. Everything he had never thought about or known was there before him, and magnified into one person who by chance, or fate — call it what you will — happened to be me.”

“My Cousin Rachel” er en spindelvævsfortælling fuld af tråde, som læseren vikles ind og forsvinder i. Det er en fortælling fuld af lange skygger og fortidige spøgelser, der huserer i de sælsomme nattetimer, kun afbrudt af stjålne kærlighedsstunder og hurtige kys. Men selv disse hengivne kys sår tvivl hos protagonisten såvel som hos læseren; en tvivl der underbygger den tiltagende spænding som tager sine spæde skridt ved Philips tilbageblik på historien. Der er en uigenkaldelighed over handlingen, som bør forblive i det mørke, du Maurier har tilskrevet det; selv på listefod kan ét forkert trin få gulvbrædderne til at knirke rungende i skyggerne og jage dem afslørende bort. I stedet bær man træde nænsomt blandt dem med stor forsigtighed for ikke at vække den gryende sol i horisonten, som fordriver mørket og historien. Det er en historie, der er værd at opleve og få gåsehud over, og derfor vil jeg tie inden den helt forsvinder.

Advertisements

6 thoughts on ““My Cousin Rachel” af Daphne du Maurier

    1. Anne Nikoline

      Hvis du kunne lide “Rebecca” så tror jeg også, at der er gode odds for, at du også vil kunne lide denne. Den er virkelig velskrevet omend en del anderledes fra “Rebecca” selvom den gotiske tone er den samme.

  1. Astrid

    wow! sikke en anmeldelse.. virkelig flot skrevet! Det er en forbandelse at læse bogblogs, mit tbr-jar flyder snart over af små sedler!!!

    1. Anne Nikoline

      Mange tak, Astrid. “My Cousin Rachel” er virkelig en god bog, og fortjener at være i enhvers tbr-jar.

    1. Anne Nikoline

      Det har du fuldkommen ret i; den er så god, og vedbliver i hukommelsen længe efter sin slutning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s