“Northanger Abbey” af Jane Austen


“Northanger Abbey” af Jane Austen, fra forlaget Montlake Romance, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1817).

Romanen følger den 17-årige Catherine Morland, der ved en rejse til Bath med sine naboer, Mr. and Mrs. Allen, hvor Catherine endelig får lov til at tage del i selskabslivet med prægtige baller i underskønne kjoler. Handlingen deler sig i to; den første er tilværelsen i Bath med søskendeparret, den manipulerende Isabella Thorpe og hendes påtrægnende bror John Thorpe, samt den veltalende dansepartner Henry Tilney. Bogens anden halvdel udspiller sig på Tilney-familiens enorme gods, Northanger Abbey, som Catherine inviteres til at besøge. Det gotiske slots mange skygger og mørke korridorer leder Catherine på afvege af barnlige overbevisninger og fantasifulde påfund.

Austens livlige fortælling om den fantasifulde og læseglade Catherine fandt mit hjerte, da jeg for første gang for så længe siden, lod mine fingre glide hen over dens vittige ord. Historien fortælles komisk med en fortæller, der konstant blander sig og kommenterer på begivenhedernes gang. Selv romanens kvindelige hovedperson bliver offer for fortællerstemmens ironi, når historien fortælles. Cahterine Morland er ufuldkommen og skrøbelig i den forstand at hun drives af sin egen naivitet og unge alder i en tilværelse, hvor hun føler sig usikker på sine skridt ind i selskabslivet og hor hun hovedkluns forelsker sig i en mand, fordi han byder hende op til dans. Det gør også, at hun er nem at relatere til, selvom hun godtroenhed ofte løber af med hende; det går hurtigt op forlæseren, hvordan veninden Isabella modsiger sig selv et utal af gange, mens det tager Catherine hele romanen om at nå til samme konklusion.

“No one who had ever seen Catherine Morland in her infancy would have supposed her born to be an heroine.”

Romanen emmer af intertekstualitet i form af Catherines eskapisme til bøgernes verden i et forsøg på at finde alt det, som virkelighedens verden med sine trygge rammer og manglende begivenheder ikke kan give hende. Mellem fortællinger om mord, kvinder, der kidnappes af kappeklædte mænd, og mørke slotte fulde af spøgelser og mord, fyldes hendes hverdag med drømmescenarier i lignende stil, og fordi hendes forestillingsevne vokser, vokser hendes trang til at forklare alt på mest absurde vis; Northanger Abbey må nødvendigvis være hjemsøgt, og de mystiske omstændigheder med Mr. Tilneys kone, må nødvnedigvis betyde, at han har myrdet hende. Denne fantasi roder hende ud i usandsynlig situationer, som også gør hende til den usandsynlig heltinde, hun er.

Catherine er en karakter, der ser tingene på hovedet og opfatter handlingen baglæns; resultatet er morsomt og muntert, og jeg må ofte tage mig selv i at ryste smilende på hovedet over hendes skøre bortforklaringer og fantasifulde påfund. Austen beskrivelser er knivskarpe på samme måde som hende observationer af datidens samfund; mådne hvorpå hun formår at videregive dette fuldkomne billede er beundringsværdigt rig på detaljer. Mange passager er en overflod af skønne ord, der får det til at danse ballet på nethinden med klare og farvestrålende billeder.

“It is only a novel… or, in short, only some work in which the greatest powers of the mind are displayed, in which the most thorough knowledge of human nature, the happiest delineation of its varieties, the liveliest effusions of wit and humour, are conveyed to the world in the best-chosen language.”

Et underliggende tema bliver således læsningens kraft, og hvordan den kan influerer letpåvirkelige sind. Den handler om kærligheden til læsningen og bøgerne, noget der også afspejler sig i forskelligheden ved hvordan de forskellige karakterer læser på; Catherine læser med hele sit hjerte, og overfører handlinger og karakter fra bøgerne til virkeligheden, imens diverse lyriske strofer og bogtitler bliver til støv i munden på John Thorpe. Herved indarbejde Austen en parodiserende kritik af datidens romanlæsere.

“Northanger Abbey” er en atypisk Austen roman i sin fortællerform,, handlingsforløb hvor Austens romaner fortælles af hovedpersonen selv, fortælles denne fra en udefrakommende og ukendt fortæller. Samtidig er kærlighedshistorien ikke omdrejningspunktet for handlingen, men snarer et subplot til den overordnede handling om kærligheden til læsningen. Fokuset er hos de intriger, Catheriner bliver vidne til, samt hvordan hun ledes på afveje af egne søforklaringer, der udspringer far hendes naive sind. Austen fremføre en komisk ballet med en klodset hovedperson, der søger at skille fantasi fra virkelighed i en levende kulisse, en forestilling jeg har set et utal af gange, og som jeg ofte vender tilbage til med samme glæde.

Reklamer

2 thoughts on ““Northanger Abbey” af Jane Austen

  1. Mette

    Jeg holder så uendelig meget af “Northanger Abbey” den var den første roman, jeg læste af Austen, og den blev indgangen til masser af fantastiske oplevelser sammen med Jane Austens heltinder. :) Sådan et fint indlæg! Og en yndig yndig udgave du har!

    1. Anne Nikoline

      Jeg holder også så meget af den, også selvom jeg ikke var så heldig som du, at læse den som min første Austen-bog. Det må have været en fantastisk begyndelse på et fantastisk forfatterskab for dig, Mette! Udgaven er jeg også selv helt pjattet med, selvom prisen også afspejlede sig deraf – det er en juvel i min samling.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s