SKOOB


SKOOB BOOKS er en lille støvet perle af genbrugsfund og læste bogskatte. Den ligger i skyggerne af Brunswick Shopping Centre, et udendørscenter med åbne resturanter og og indbydende butikkere. Her var der også at finde en lille udendørsstand med lange rækker af brugte bøger, der solede sig i det klare dagslys. Selvom min glæde for standen var umiddelbar og overvældende, nagede skuffelsen sig også som en lille knude nederst i maven. Var det virkelig det? Butikken med sit ikoniske skilt var ikke at finde under den strålende selv eller i de fjerne afkrogenes skygger. I stedet lå den bagved centeret, hvor den lå gemt for massemængden med sine 5,000 forskellige titler, der månedligt udskifter 5000 bøger fra et lager bestående af intet mindre end en million. Det er et sted, hvor nye bogskatte kan findes og bringes hjem, eller hvor brugte skatte kan sælges videre, så andre kan finde en lignende glæde i dem. En af deres titler fandt også vej til min samling. Mit valg faldt på “The Return og the Soldier” af Rebecca West”, der ser læst ud, men som tåler mange læsninger endnu.

På den afsidesliggende Unit 66, Brunswick Shopping Centre, Marchmont St, London WC1N 1AE, byder indgangen på en kort trappe tur ned, og som jeg fluks satte mig på gulvet under, fordi jeg mine øjne faldt på et hav af klassiske titler, som omgående fangede min fulde opmærksomhed, og jeg tænkte derfor ikke spor over, at jeg sad på gulvet et fremmed sted, som var jeg hjemme hos mig selv. Jeg var altså dårligt nok kommet ind i butikken, før jeg allerede havde fundet et utal af prisværdige bøger i en nydelig stand. Butikken bærer præg af sin læsthed såvel som belæsthed; fra gulv til luft strækker der sig tårnhøje hylder med slidte paperbacks, forlængst udgåede udgaver og hardbacks, der ser helt nye og uåbnede ud. Rundt om i hjørne, kroge og sågar midt på gulvet står store stakke af bogserier stablet som solide tårne, og hele oplevelsen var svimlende og berusende. Jeg kunne med lethed have spenderet flere timer i den komprimerede kælder fuld af litteratur med en brogethed, som også så fint afspejlede sig i de, der havde forvildet sig ned i dens herlighed af en underjordisk verden.

Reklamer

Book haul for August


Igennem de sidste par måneder har jeg været tilbageholden med mine bogindkøb. Ikke fordi jeg forsøgte at indskrænke antallet af ulæste i bøger i min samling, eller fordi jeg af pengemæssigeårsager måtte holde tilbage for en stund; i virkeligheden sparede jeg hver en krone sammen fra de bøger, som jeg ikke købte, velvidende at jeg ville få frie tøjler i Londons mange bogbutikker. Da flyet i Billund satte af fra dansk jord og landede på engelsk, begyndte en særlig form for glæde at sprede sig til hver en fiber af min krop; i løbet af få timer, vil jeg atter være tilbage i storbyens kendte gader og ikke mindst dens elskværdige udvalg af litteratur til svimlende lave priser. Min kuffert lod jeg følge med alskens titler, velvidende at det ville resultere i overvægt såvel som bundløs glæde.

  • “Collected Poems” af Sylvia Plaths fra forlaget Faber & Faber
  • “Fingersmith” af Sarah Waters fra forlaget VMC
  • “The King’s General” af Daphne du Mautier fra forlaget VMC
  • “The Mysteries of Udolpho” af Ann Radcliffe fra forlaget Penguin
  • “Selected Poems” af Rumi fra forlaget Penguin
  • “Ruslan and Lyudmila” af Alexander Pushkin fra forlaget Alma.
  • “The Captain’s Daughter” af Alexander Pushkin fra forlaget Alma
  • “My Cousin Rachel” af Dauphne du Maurier fra forlaget VMC
  • “The Return og the Soldier” af Rebecca West fra forlaget VMC
  • “The Fountain Overflows” af Rebecca West fra forlaget VMC
  • “The Vet’s Daughter” af Barbara Comuns fra forlaget VMC
  • “Wuthering heights” af Emily Brontë fra forlaget Penguin
  • “The Invisible Man” af H.G. Wells fra forlaget Penguin

  • “The War of the Worlds” af H.G. Wells fra forlaget Penguin
  • “The Monk” af Matthew Lewis fra forlaget Penguin
  • “The Works” af Alred Lord Tennyson fra foralget Wordsworth
  • “Silly Novels by Lady Novelists” af George Eliot fra forlaget Penguin
  • “The Lady in the Looking Glass” af Virgina Woolf fra forlaget Penguin
  • “The Magician” af W. Somerset Maugham fra forlaget Vintage
  • “The Bloody Chamber and Other Stories” fra forlaget Vintage
  • “Selected Poems 1947-1995” af Allen Ginsberg fra forlaget Penguin Modern
  • “Between the Acts” af Virgina Woolf fra forlaget Penguin modern
  • “My Antonia” af Willa Cather fra forlaget Dover
  • “Volume the First” af Jane Austen fra forlaget The Bodleian Library
  • “The Pickwick Papers” af Charles Dickens fra forlaget Penguin
  • “Sylvia’s Lovers” af Elizabeth Gaskell fra forlaget Oxford
  • Hvad med jer? Hvilke bøger har fundet vej til jeres bogreol i de sidste af de søde sommerdage, og har I eventuelt læst nogle af de bøger, som har fundet vej til min?

    “My Cousin Rachel” af Daphne du Maurier


    “My Cousin Rachel” af Daphne du Maurier, fra forlaget VMC, udgivet i 2003 (org. udgivet i 1951).

    Philip Ashley er en ung mand, hvis forældreløse tilværelse har gjort, at han er vokset op samen med sin onkel Ambrose på et stort engelsk gods. De bliver hinandens bedsteven, og lever i en fælles fredelig ensomhed, hvor tanken om et liv med ægteskab forekommer dem grotæsk. En dag rejser Ambrose til Italien, og efterlader Philip tilbage i England, og deres lille ingroede verden forandres for altid, da Ambrose agter at gifte sig. Kort tid efter sit bryllup, findes han død, og det efterlader Philip fuld af mistanke og undren, noget der forstærkes, da Ambroses enke pludselig står på hans dørtrin.

    En fin symbolik kærtegner handlingsforløbet, og lader sig beskinne af yndige og velovervejede formuleringer. Det er endnu en gang mageløst at være vidne til du Mauriers skrivekundskaber, hvorfra en strøm af smukke ord og mørke hændelser flyder frit og ubesværet, selvom komponenterne er simple og lige til, når de betragtes med afstandens rationelle overblik. Det er en historie om en mand, der søger at komme til bunds i sin onkels død, noget der afbrydes og forstærkes i form af en femme fatales direkte relation til onklen. Historien igennem vakler protagonisten mellem sine mange teorier om Ambroses død, og hvordan omstændighederne hænger sammen med Rachels pludselig tilstedeværelse i sit eget liv. På trods af tidligere overbevisning om, at en tilværelse med kvinder og ægteskab ikke kunne komme på tale, drages Phillip nu af sin afdøde onkels hustru, der forsøder såvel som forpester hans tilværelse, så han balancerer mellem afsky og omsorg.

    “The point is, life has to be endured, and lived. But how to live it is the problem.

    Bogens styrke er uden tvivl at finde i dens formuleringer og gradvist tiltagende spænding, noget der kun understreger du Mauriers særlige talent; hun formår at opbygge en solid fortælling, og evner at vedholde læserens opmærksomhed med sine pludselig udfald af mystisk karakter. Hun lader en tåge brede sig over bogens sider, kaster et drømmeslør over sin handling og lader sine karakterer og sin læser vandre hvileløst rundt i den i en søgen efter svar. Herigennem fremaner hun bange anelser mellem linjerne, der får yderlige spørgsmål til at hobe sig op i forlængelse af sin tematiseret kærlighed; bogen er et gotisk kærlighedsmysterie såvel som et spørgsmål om, kærlighedens egentlige eksistens. Forfatteren efterlader ikke et endegyldigt svar, men efterlader læseren med halve hentydninger og usagte sandheder.

    Philip, der også er romanens fortællende synspunkt, er desillusioneret og upålidelig; han evner at fortælle og berette om ting, der er uden for hans rækkevidde, og som bliver en tæt sammenfiltring af sandheder og løgne. Læseren må nødvendigvis forsøge at skelne imellem hans paranoide beskyldninger og endeløstmange teorier. Hans fortællen kaster skygger af en nagende tvivl, og i sin søgen efter sandheden, drives han ikke alene ud på kanten af et spændingsfuldt vandvid, der næsten springer i brystet, det samme blev jeg som læser. I takt med at handlingen tog fart, og den mystiske Rachel kastede skygger over handlingen blev det kun mere vanskeligt at fralægge mig bogen for at klare de mest simple hverdagsting. Jeg lod mig ganske enkelt ikke stoppe før handlingen kolliderende med virkelighedens bratte opvågning; det endegyldige punktum var sat.

    “He was like someone sleeping who woke suddenly and found the world… all the beauty of it, and the sadness too. The hunger and the thirst. Everything he had never thought about or known was there before him, and magnified into one person who by chance, or fate — call it what you will — happened to be me.”

    “My Cousin Rachel” er en spindelvævsfortælling fuld af tråde, som læseren vikles ind og forsvinder i. Det er en fortælling fuld af lange skygger og fortidige spøgelser, der huserer i de sælsomme nattetimer, kun afbrudt af stjålne kærlighedsstunder og hurtige kys. Men selv disse hengivne kys sår tvivl hos protagonisten såvel som hos læseren; en tvivl der underbygger den tiltagende spænding som tager sine spæde skridt ved Philips tilbageblik på historien. Der er en uigenkaldelighed over handlingen, som bør forblive i det mørke, du Maurier har tilskrevet det; selv på listefod kan ét forkert trin få gulvbrædderne til at knirke rungende i skyggerne og jage dem afslørende bort. I stedet bær man træde nænsomt blandt dem med stor forsigtighed for ikke at vække den gryende sol i horisonten, som fordriver mørket og historien. Det er en historie, der er værd at opleve og få gåsehud over, og derfor vil jeg tie inden den helt forsvinder.

    “The Thirteenth Tale” af Diane Setterfield


    “The Thirteenth Tale” af Diane Setterfield, fra forlaget Orion, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2006).

    Margaret Lea fordriver tiden i sin fars bogbutik, da hun dag modtager et skælsættende brev, der vender op og ned på hendes tilværelse på godt og ondt; brevet er en invitation fra selveste Englands højelskede forfatter, Vida Winther. Mest kendt af hendes mange værker, er “The Thirteenth Tale”, som kun indeholder tolv fortællinger. Den trettende er ikke at opspore, og forfatteren har aldrig klargjort, om den nogensinde har eksisteret. Selvom hun er en dygtig historiefortæller, er hendes egen historie sparsom og under konstant forandring. Ingen ved hvem hun er. Brevet fra Winther bliver en rystende forbløffelse for Margaret Lea, da hun i brevet skriver, at hun er alvorligt syg, og derfor gerne vil lade sin livshistorie nedskrive. Det bliver startskuddet på en lang række mystiske omstændigheder og fortidfamlen i et mørke fulde af hemmeligheder.

    “The Thirteenth Tale” er en spøgelseshistorie med gotiske ekkoer om en bogelskende kvinde, og hendes gradvise indtræden i sindet på sin sammentids største forfatter; et liv fuld af edderkoppespind, mørklagte rum og lange korridorer af hemmeligheder. Protagonisten Mararet Lea, der også fungerer som historiens fortæller, lever i fiktionens verden, hvor hun drømmen opholder sig i sin fars boghandel og med næsen i talvise bøger. Hendes tilgang til bøgerne er lange kærlighedsoder til litteraturen og læsningen, og hendes beskrivelser og observationer af fløjlsbløde og elegante. Hun bevæger sig yndefuldt mellem litterære referencer til en række storklassikere og deres forfattere, samtidig med at hun velformuleret præcisere flyvske følelser så let som at indfange sommerfugle. Hendes opholdelse på vippepunktet mellem fiktion og virkelighed gør hende uendeligt let at spejle sig i som bogorm.

    “I have always been a reader; I have read at every stage of my life, and there has never been a time when reading was not my greatest joy. And yet I cannot pretend that the reading I have done in my adult years matches in its impact on my soul the reading I did as a child. I still believe in stories. I still forget myself when I am in the middle of a good book. Yet it is not the same. Books are, for me, it must be said, the most important thing; what I cannot forget is that there was a time when they were at once more banal and more essential than that. When I was a child, books were everything. And so there is in me, always, a nostalgic yearning for the lost pleasure of books. It is not a yearning that one ever expects to be fulfilled.”

    Mødet mellem Margaret Lea og Vida Winther muliggøre handlingens udfoldelse, hvor den tidligere har kredset om protagonistens egne kærlighedserklæringer til de skrevne ord, imens mødet med storfatteren igangsætter de mystiske omstændigheder, der leder hende ind mørk fortid efter historie fragmenter, som hun må samle som et puslespil. Historiens sprænger derfor romanens tidslighed, ved at bevæge sig mellem fortid og nutid, og der er derfor tale om et metafiktivt lag i form af en historie i historien. Vida Winther fortæller om forbandede generationer, hvor en mand forsvandt ind i en tåge af sindssyge ved sin hustrus død, om omstændighederne mellem et søskenepars voldigheder og dominans, samt den enes besidderighed over den anden, og to uadskillige tvillinger og deres bånd. Winthers sælsomme udsagn bliver dog vanskelige for Margaret Lea at følge op på, fordi en ildebrand udslettede alle spor af familiens eksistens, og hun må derfor gå af omveje for at finde frem til sandheden, omveje med mørke skygger.

    Diane Setterfields roman gjorde, at jeg glemte alt om min omverden og dens omstændigheder; tiden blev en fjern og forglemmelig faktor, der gled bort i baggrund som en skygge i horisonten; dens mange oder til læsningen og referencer til litteraturen tryllebandt mig fra start til slut, og dens mystiske handling gjorde mig ivrig efter at vende endnu en siden. Jeg lod mig ramme med en uundgåelig og uigenkaldelig læsefeber, der gjorde, at jeg dårligt kunne slippe bogen, og jeg måtte ganske enkelt have mere for hvert ord jeg læste, for hver siden jeg vendte. Dens gotiske atmosfære er usædvanlig for en nutidig roman, for bogen føles ikke sådan; selvom den er sig selv nærmest, trækker den også på en lang række storklassikere, der primært kredser om stemningen og mystikken i “Jane Eyre” af Emily Brontë og “The Woman in White” af Wilkie Collins, og blandingen mellem disse harmonerer uden at revolutionere.

    “There is something about words. In expert hands, manipulated deftly, they take you prisoner. Wind themselves around your limbs like spider silk, and when you are so enthralled you cannot move, they pierce your skin, enter your blood, numb your thoughts. Inside you they work their magic.”

    Romanens tidligshed efterlader den i et vedblivende limbo af gætværk; det er ingen konkretisering af den nøjagtige tid, og heller ingen identificering med moderne teknologi, og ethvert skrivearbejde er forbeholdt pen og papir. Det er til at sige, om det er en bevidst teknik fra forfatterens side, men det er under alle omstændigheder et aspekt, som jeg hurtigt kom til at holde af, fordi det gør det nemmere for historien at adoptere den gotiske atmosfære uden at lade sig forstyrre af computere og mobiltelefoners forstyrrende summen. Setterfields prosa er lige så fængslende som dens gådefulde handling, hvor protagonistens egen fortælling trækker tråde til den kvinde, hvis fortælling hun har til opgave at fortælle til resten af verdenen. Den er beskrivende og tager sig tid til at indfange vanskelige følelser og skyggefulde stemninger, noget det gør den særegen.

    Slutningen forekom mig en smule for konkluderende i forhold til den gådefulde tåge, som gradvist lod sig brede over siderne og ordene; noget der utvivlsomt er en smagssag, men som for mig fik tågen til at lette og skyggerne til blegne. På trods af dette har Settefield skabt et litterært vidnesbyrd om, med sin intertekstualitet og litterærekvalitet, at den gode historie forsat er at finde i moderne litteratur, og at den dermed ikke kun er forbeholdt fortidens gemmere. I sit vellykket forsøg på at skabe en moderne og gotisk fortælling, hylder den samtidig sine sublime forgængere en anerkende oprigtighed og dybtfølt kærlighed, samtidig med at den er sig selv nærmest. Noget jeg i høj grad finder beundringsværdigt.