Læse-reflektioner #3: En stilfærdig opdatering


De første 197 dage af året er allerede gået; den ene dag gled over i den anden, og blev vendt i takt med at tiden tikkede lystigt. På dørtærsklen til det nye år, satte jeg et mål om at læse 200 bøger i årets løb, samt at fordybe mig i to forfatterskaber i form af alle Shakespeares dramaer samt Edgar Allan Poes samlede værker, udfordringer som jeg vidste med mig selv ville blive tidskrævende, men som jeg også længe har glædet mig til at finde tid til på grund af deres litterære vigtighed. De to murstensbøger, der vejer godt mellem hænderne, ser dog umiddelbart ikke ud af meget, men har alligevel måtte vige tilbage til fordel fra andre bøger, fordi jeg var opløftet omkring at få dem læst.

Nu, hvor halvdelen af 2014 allerede er forsvundet ud af kalenderen, har jeg ud af 18 ulæste skuespil kun formået af læse to af Shakespeares dramaer, samt genlæst to andre i forbindelse med mit studie i litteraturvidenskab, og jeg er således håbløst bagud med min ene af tre udfordringer. Den anden derimod, forventer jeg at gøre et større indhug i til efteråret, hvor regnfulde efterårsaftener og det tidlige mørke egner sig bedst til Poes dybtfølte melankoli. Den tredje udfordring stråler dog af overskud, da jeg er mere end halvvejs med den; noget der også skræmmer mig, fordi bøgerne flyver lige så hurtigt ud af hænderne på mig, som de finder vej dertil. Om jeg har sat mig for store læsemål for hvad angår forfatterskabsfordybelsen, ved jeg endnu ikke, men jeg vil forsøge at nå i mål med dem begge. Med lidt selvdisciplin og magi burde det nok kunne lade sig gøre.

Hvilke læseudfordringer har I valgt at præge jeres år med, og kan I holde trit med kalenderdagene, eller har I også bevæget jeg ud på dybt vand, som jeg måske har?

Reklamer

4 thoughts on “Læse-reflektioner #3: En stilfærdig opdatering

  1. Nina

    Jeg lovede mig selv, da året startede at jeg “bare” skulle læse mere. Jeg har efter mange år som studerende, der var tungt belastede af faglitteratur i store og krævende mængder, haft behov for en pause fra bøger i en periode, simpelthen fordi jeg ikke kunne finde ro omkring det.

    Nu er lysten og roen dog kommet igen, og bøgerne er endnu engang blevet et tiltrængt og elsket pusterum i en hektisk, men til tider ensformig, hverdag.

    Så min konkrete udfordring har gået på et noget stilfærdigt 25 styk på et år, da min læsehastighed ikke kan nå din til sokkeholderne. Dog går det rigtig godt med udfordringen, og jeg kan se at jeg heldigvis kommer til at læse mange flere bøger end forventet. Her finder jeg det skønt med al den inspiration til læsning, som jeg kan finde hos de mange fine bog-blogs som jeg har fået øjnene op for igennem det seneste år.
    Så tak for inspiration og motivation :)

    1. Anne Nikoline

      Tusind tak for dine søde ord. De gjorde mig let om hjertet, og hvor er det dog dejligt for dig, at lysten og roen er vendt tilbage; faglitteratur er virkelig en krævende genre (eller kan være det). Det er ikke så mærkeligt, at det er gået ud over din lyst til skønlitteraturen.

      25 bøger er et rigtig fint mål; vi læser jo alle forskelligt, og det vigtigste er vel bare, at vi finder tiden til at fordybe os i lige netop de bøger, som vi føler for at læse, ikke sandt? Jeg ærger mig ofte over min læsehastighed, fordi jeg ikke altid føler, at jeg yder bøgerne den retfærdighed, som de fortjener.

  2. Nina

    Jo fordybelse er noget af det bedste ved at læse. Den der følelse af at forsvinde ind i et univers, som man på den ene side, i øjeblikket, har helt for sig selv (med mindre man læser højt) og på den anden side deler med tusinder af andre læsere, som har samlet samme bog op igennem tiderne.

    Jeg læser meget i toget på vej til arbejde, og synes at det er den vildest fornemmelse at åbne bogen ved rejsens start, og så “vågne op” igen når jeg kommer til min rejses mål i den virkelig verden. På den tur kan jeg have nået at løse mordgåder med Harry Hole, dykke dybt i barndommens gådefulde minder med Lettie Hempstock ved min side eller sejlet de syv verdenshave tynde med Troels Kløvedal og Nordkaperen.

    1. Anne Nikoline

      Du beskriver det rigtig fint. Derfor er man som læser heller aldrig alene, fordi mange bøger er blevet læst igennem så mange år af så mange mennesker.

      Det lyder som en fantastisk måde at starte dagen på – hvor er du heldig! At læse i toget er en rigtig god mulighed for at forsvinde ned i bøgerne, jeg holder selv så meget af det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s