“Fragile Things” af Neil Gaiman


“Fragile Things” af Neil Gaiman, fra forlaget William Morrow Paperbacks, udgivet i 2007 (org. udgivet i 2006).

At læse “Fragile Things” er som at begive sig ned af en sti af krogede træer og en susende vind ved nattetid; hvad der er i vente er kun det uforusigelige. Fuld af dystre historier om et mystisk og mørkt cirkus, der forsvinder med natten, hvor harlequindukker spiser menneskehjerter og gargoiler vækkes til live, er dette også en antologi med kritisk læsning i form af en behandling af Susan Pevensie, den eneste af Pevensie-familien, der ikke trådte endegyldigt igennem Narnias nostalgiske porte, men også litterærbeundring i form af en bemærkelsesværdig sag, der på mest beundringsværdige måde, følger i Sherlock Holmes’ fodspor igennem Londons tåge.

Der hersker ingen tvivl om, at Neil Gaiman er en ordtroldmand, hvis skarpe observation og selv de mest saglige og skrøbelige dele af tilværelsen er så ufejlbarligt udarbejdet. Bogens mange beskrivelser grænser sig til det lyriske, og hvert et ord bliver et springbræt til det næste; dens sider tager derfor hurtigt fart i en labyrint af følelser. Effekten af Gaimans simple ord, der alle kaster endnu større skygger af sig, afspejler sig også i enhver af novellerne, hvis simplicitet er overdøvende, men hvor de samtidig synes at rumme noget mere, noget større. Han skrivestil er derfor bedragerisk enkle, fordi det bagvedliggende åbner en helt ny dimension i forståelsen af historier.

“There are so many fragile things, after all. People break so easily, and so do dreams and hearts.”

Gaiman råder ikke kun over fantasifulde fortællinger, men formår også at etablerer sine evner som mesterlig forfatter i novellen, “Other People”, der efterlod mig målløs og med gåsehud; på blot tre sider formår Gaiman at fortælle en ganske simpel fortælling om psykiske og psykologisk smerte, hvor han vender den fuldkommen på hovedet til slut; min egen målløshed gjorde, at jeg ganske enkelt måtte læse historien en gang til, og så endnu en gang til. Denne hårrejsende novelle den antologiske skattekiste over et udsnit af Gaimans forfatterskab, udgør en helt og aldeles uvurderlig perle, som jeg i lang tid vil blive ved med at beundre og anbefale, samt læse med samme forbløffelse.

På simplestevis formår forfatteren af spinde mægtige metaforer om det at vokse op, og det at blive gammel; om livets uundgåligheder og den underliggende mystik, vi alle tryllebindes af, også når er dyster som nattehimlen. Hans ord er velvalgte og fulde af en inderlig magi, der giver mig lyst til at citerer hver eneste sætning; ord om gåpåmod og naturligheden ved at være bange, og hvordan man bedst overkommer den; alt sammen formuleret i et billedesprog om overvindelsen af drager og lignende. Gaimans moralske ord bliver i sig selv et mesterligt eventyr, hvis inderlighed er værd at genfortælle, sådan som han selv påpeger det med velfortalte historier.

“Stories are made up by people who make them up. If they work, they get retold. There’s the magic of it.”

Indholdet af denne antologi er fuld af sælsomme oplevelsee, der er skrevet med ynde og perfektion; den rummer en mørkere side af Gaimans mægtige forfatterskab, et besynderligt aspekt af hans skriveevner, som jeg nød hvert ord af, og er således rig på ord og oplevelser. Det er fortællinger, hvis mørke ikke holdes tilbage af at blive læst under den strålende sol i dagstimerne, og hvis kulde breder sig bedst, når dagen går på hæld. Bogen forsvandt alt for hurtigt mellem mine hænder, sådan som Neil Gaimans bøger så oftest gør det, og den spektakulære oplevelse var over langt før jeg var klar til det, selvom gåsehuden vedblev synlig på min arme længe efter sidste punktum.

Reklamer

4 thoughts on ““Fragile Things” af Neil Gaiman

  1. Mia

    Dejlig anmeldelse, og tillykke med sommerferie!
    Ved du om de stadigvæk har de udgaver der i politikkens boghal ?

    1. Anne Nikoline

      Tak skal du have, Mia. Og i lige måde formoder jeg. ;)
      De har stadig de udgaver i boghallen. De var der i hvert fald i onsdags, hvor jeg slog et smut forbi.

  2. Louise H.

    Du gør mig virkelig nysgerrig efter at læse novellen “Other People” sådan som du har beskrevet den. Det er lige noget for mig, så bogen skal helt klart på min to-read liste :)

    1. Anne Nikoline

      Du må endelig læse “Other People”, for det er så sublim en novelle, der virkelig blæste mig bagover i sådan en grad, at jeg simpelthen måtte genlæse den et par gange. Jeg kan slet ikke rose den nok eller få armene ned.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s